Analyse
Første del af kampen imod islamisk fundamentalisme er i gang på dansk grund. Der skrides hårdt ind ved mistanke om strafbare handlinger, hvad enten det gælder opfordring til vold eller pengeindsamlinger til mulige terrororganisationer.
Talsmanden for den lille, yderligtgående organisation Hizb-ut-Tahrir har fået dom for at udsprede propaganda mod jøder. Et par imamer, der opfordrede til omskæring af piger en strafbar handling i Danmark blev meldt til politiet. Og i øjeblikket undersøger myndighederne, om en københavnsk moske ulovligt har samlet penge ind til terrorformål.
Bag murene i Statsministeriet og Integrationsministeriet er man imidlertid i gang med forberedelserne til et anderledes, men ikke mindre vanskeligt slag: Udbredelsen af de såkaldt danske værdier. I sigtekornet er imamerne i Danmark.
Der har været drøftelser mellem de centrale ministre, og man har rådført sig med en række mennesker med indvandrerbaggrund. De uformelle rådgivere har tegnet et billede af, at imamerne har opnået for stor magt i dele af de muslimske miljøer i Danmark. I nogle tilfælde modvirker imamerne ligefrem integration, har advarslerne lydt.
Samtidig står det klart, at der ingen formelle krav er til, hvem der kan kalde sig imam eller bønneleder. Og ingen kontrollerer, hvilke udlægninger af Koranen, som de herboende eller udefra kommende imamer præger de muslimske miljøer med. Det er essensen af religionsfrihed.
Regeringen har endnu ikke besluttet sig for, hvordan statsministerens nytårsbudskab om at bekæmpe religiøs middelaldertænkning skal udmøntes i praksis. Ud over at der er nedsat et embedsmandsudvalg og et ministerudvalg. Men overvejelserne går i øjeblikket på, om man fra statslig side kan få mere hold på imamerne eller stille nogle krav til dem uden at indføre en egentlig dansk imam-uddannelse.
Balancegangen er særdeles vanskelig.
På den ene side ønsker regeringen at fremme integrationen at alle deltager aktivt i samfundslivet, fremfor at nogle grupper isolerer sig med Koranen i de ofte lukkede miljøer omkring moskerne og med arabisk eller tyrkisk tv på parabolen i den almennyttige lejlighed.
På den anden side vil regeringen ikke kritiseres for at knægte den religions- og ytringsfrihed, det danske samfund altid bryster sig af.
Anders Fogh Rasmussen forsøgte da også i sin nytårstale at gå på to ben, da han bebudede, at »vi skal tale de fundamentalistiske imamer midt imod,« og samtidig slog fast, at staten hverken »skal eller vil blande sig i, hvordan mennesker går klædt, hvad de spiser, eller hvad de tror på.«
Lederen af Danmarks liberale parti kan næppe heller bestemme, hvem der konkret skal tage opvasken i hjemmet, eller hvilke ofre i den israelske-palæstinensiske konflikt, man må udtrykke sympati for.
Sålænge imamerne holder sig inden for lovens grænser, har et flertal i Folketinget i hvert fald indtil nu afvist at blande sig i, hvilke råd muslimerne får under fredagsbønnen og under private konsultationer med den lokale imam.
Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, ønsker at skærpe kontrollen med de imamer, som bliver hentet hertil udefra og får midlertidigt ophold som religiøse ledere:
»Vi skal være sikre på, at dem, vi giver opholdstilladelse til, ikke kommer med udemokratiske budskaber og sætter herboende muslimer op imod dansk lov, tankegang og værdier. Vi kan stille nogle betingelser, inden de kommer ind. Hidtil har vi været alt for lempelige over for religiøse ledere. Vi har lov til at forlange, at dem, vi giver ophold, ikke modarbejder integrationen,« siger hun.
Birthe Rønn Hornbech er blandt fortalerne for, at der bliver lavet en imamuddannelse herhjemme eventuelt med støtte fra staten:
»Man bør uddanne folk, der bor her og som derfor har større kendskab til dansk kultur. Jeg er stærkt utilfreds med, at muslimer i Danmark importerer imamer udefra, der fylder dem med en tænkning, som ligger meget langt fra den danske,« siger hun:
»Der er ikke længere nogen undskyldning, hvis man virkelig ønsker at blive integreret. At hente imamer hertil fra udlandet er også nogle gange udtryk for, at der sidder kirkelige organisationer i andre lande, som vil diktere, hvad man skal tro i Danmark.«
Indtil nu har imamerne og deres menigheder med få undtagelser kunne leve i fred for offentlig indblanding:
*Myndighederne blander sig ikke, hvis en imam advarer et forældrepar imod at lade teenagedatteren omgås det modsatte køn
*Der er intet strafbart i at tilskynde til giftermål med den tyrkiske fætter fremfor den danske, kristne mand
*Ingen kan hindre en imam i at fremhæve de passager i Koranen og hadith (fortællinger om profetens liv og vaner), der taler om, at kvindens hovedansvar er at tage sig af hjemmet og børnene
*Og at nogle imamer forsvarer steningsstraffen for utroskab som en del af den islamiske straffelov shariaen, fører naturligvis heller ikke til retssager, selv om udsagnet måske kolliderer med statsministerens ord om, at der er »grundværdier, som man må acceptere, hvis man vil bo her.«
Den syrisk-fødte forfatter og indvandrerkonsulent Fahmy Almajid har et indgående kendskab til miljøerne omkring moskeerne og imamerne.
Hans råd er utvetydigt: Regeringen kommer ingen vegne med at forsøge at bearbejde holdningerne hos imamerne gennem kurser, kontaktråd eller lignende. Eneste vej er at uddanne imamer her i Danmark blandt mennesker, der er opvokset i landet.
»De nuværende imamer vil aldrig nogensinde være med til at fremme integrationen tværtimod hæmmer de den,« mener Fahmy Almajid, der netop har samlet en del af sine erfaringer i bogudgivelsen Muslimerne kommer!
Han har selv oplevet en imam fra en moske, der kan samle 1.500 mennesker til fredagsbøn, tale nedsættende om danskere og slutte med at konkludere, at muslimer »aldrig skal stole på en kristen eller en jøde.«
»I en mindre moske har andre fået at vide af en imam, at man godt må snyde i Danmark, fordi det er et vantro samfund. Disse imamer kører deres egen islam, og de ved intet om, hvad der foregår omkring dem. De prædiker deres ideer videre til herboende muslimer også om, at pigerne skal holdes væk fra drengene,« siger Fahmy Almajid.
*Helle Ib er freelancejournalist tilknyttet Den Liberale Presse
