Læsetid: 7 min.

Klar tale

Scenen var den enorme ovale sportshal Giganinho - Den Lille Kæmpe - mandag i Porto Alegre. 15.000 tilskuere svedte tran med utallige protestflag. John Lennons Imagine lagde for som symbol på det sociale verdensforums slogan - En anden verden er mulig. Fællessang til Inernationale med hulkende dybt rørte tilskuere og debattører. Tensprogoversættere og et enormt palæstinænsisk flag svævende rundt under tusinder af hænder. Sådan indledtes paneldebatten "Hvordan bekæmper vi imperiet" med den indiske forfatter Arundathi Roy og den amerikanske professor Noam Chomsky.
31. januar 2003

(2. sektion)

Fra USA

I stedet for at fortælle hvordan verden kan stoppe et USA med storhedsvanvid, konstaterede den intellektuelle enfant terrible Noam Chomsky, at Bush-regeringen i ord og handling er rendyrkede imperialister uden
øje for demokratiske spilleregler eller opinion

Den baskiske ordstyrer præsenterer ham som opildneren til klassekamp de sidste tre årtier. Manden, der med krystalklar tale har sat diverse statsledere og multinationale kooperationer til vægs. Til det er at tilføje, at han aldrig er veget tilbage for at kritisere aspekter og bevægelser i det antiglobale miljø, som det sociale verdensforum i år er blevet den ubestridt største vært for. Og tro mod sin stil indleder den amerikanske MIT-professor Noam Chomsky med en stikpille til sin indiske panelkollega forfatteren Arundathi Roy for hendes nylige artikel The loneliness of Noam Chomsky.
»Den titel må du hellere ændre,« siger Noam Chomsky med sin hæse men lyse Bob Dylan-stemme og nikker ud med den propfyldte sportshal.
Chomskys foregiver ikke at besvare debattens spørgsmål om måder at bekæmpe imperiet, underforstået USA, fordi »I kender svarene så godt som eller bedre end mig fra jeres eget liv og arbejde,« som han siger. Men han slår fast, at rammen for hans tale, der kommer til at strække sig over de næste fem kvarter, er et forsøg på råt for usødet at kalde årsagen til verdens skævhed ved dens rigtige navn. Og for Chomsky er det hans fædreland, USA, der i flere årtier med militær, politisk og økonomisk magt har presset verden ud, hvor den er i dag på randen af en Irak-krig til milliarder af dollar, mens Den Tredje Verdens børn lider under kapitalismen, der for Chomsky er imperiets ikkemilitære våben.
»Og derfor er vi samlet i Porto Alegre – for at skabe en anden verden. Vi mødes på et unikt historisk tidspunkt blandet af frygt og håb. Verdens supermagt har erklæret, at den vil regere universet med magt, hvorfor en Irak-krig skal afskrække lignende stater for modstand og vise, hvad der sker, når imperiet angriber. Imperiet har endvidere vist med Bushs præventive forsvarsdoktrin, at det ikke tolererer konkurrenter hverken i dag eller i fremtiden. Indstillingen er ikke ny, men aldrig før sagt med så stærk en arrogance.«
Noam Chomsky fortsætter i sin monotone, men utvetydige fortolkning af Irak-krigens betydning.
»Hvordan vil verden blive, hvis imperialistisk vold som Irak-krigen ikke stoppes,« spørger han og bruger Tyrkiet og Colombia som eksempler på stater, hvor USA med lige dele politisk pres og økonomisk gulerod har beriget sin våbenindustri. I Tyrkiet ved at finansiere statsterroren mod kurderne. I Colombia bekæmper USA med den såkaldte Plan Colombia narkoproblemet via kemisk krigførelse med sprøjtefly, der udrydder kokamarkerne en masse.
»Det driver de lokale fra deres jord, hvorefter mulitnationale kommer ind og uddriver kul og naturressourcer. I bund og grund handler Irak-krigen om at sikre adgangen til kapitalismens vigtigste ressource, olie. Alle disse konflikter er aspekter af imperiets stædige kamp for at sikre verdens nuværende kurs med én supermagt,« siger Chomsky.
Davos vs. Porto Alegre
»Porto Alegre handler grundlæggende om global retfærdighed og livet efter kapitalismen – eller ganske enkelt liv. For det er ikke sikkert, om arterne og racerne kan overleve under den nuværende kapitalistiske frihandel. I Davos er stemningen lige så pessimistisk, som den er optimistisk her i Porto Alegre,« siger han og kommer med eftermiddagens ubetingede ørehænger:
»It is not global party-time anymore (den globale festtid er ovre, red.). Grundlæggeren af World Economic Forum har netop erkendt, at de multinationales magt er fuldstændig forsvundet. Så vi har vundet og kan samle resterne op og skabe verden med et liv efter kapitalismen,« siger Chomsky og henviser til den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfelds spinat-udtalelse om, at den tyske og franske regerings modstand mod en invasion af Irak er en del af det gamle Europa, mens Italiens Silvio Berlusconi er en del af det nye Europa får følgende kommentar:
»Italiens Silvio Berlusconi vil så frygtelig gerne med i klubben med USA og Storbritannien, så han kan fuldende B-trioen Bush, Blair og Berlusconi. Men 80 procent af italienerne er imod krigen, hvorfor de også tilhører det gamle Europa og dermed kan blive sendt til historiens skraldespand sammen med resten af det gamle Europa og andre, der ikke kender deres besøgelsestid,« sagde Chomsky og sluttede med en advarsel om, at imperiets ikke-militære pression er allestedsnærværende selv i Brasilien, hvor arbejderpræsident Luiz Inácio Lula da Silva ønsker at finde alternativer til den nyliberale kurs for at udjævne landets enorme fattigdom.
»Brasilien oplever en for Latinamerika velkendt demokratisk øvelse. Et flertal af befolkningen har for nylig stemt for en model, der bryder med de eksisterende nyliberale modeller. For 20 år siden ville det føre til et USA-støttet militærkup. Det kan USA bare ikke tillade sig mere, hvorfor presset sker som øget økonomisk kontrol, valutaangreb og privatisering – blandt andre – der er designet til at reducere indflydelsen fra folkets vilje.

Fra Indien

USA, dets europæiske satelitter, de internationale kredit- og handelsinstitutioner samt de multinationale er de riges konspiration mod Den Tredje Verden og dens naturressourcer, sagde den indiske aktivist og forfatter Arundhati Roy, men vi er de mange, og de er de få, fastholdt hun

Blid og alfeagtig rykkede Arundathi Roy tættere på mikrofonen. Forkæmper for social retfærdighed og forfatter til flere romaner havde ordstyreren netop sagt. Fra Indien tilføjede han hurtigt. Debattøren indledte med at sige, at hun aldrig havde set en smukkere folkemængde i sit liv. Og så gik hun direkte over til debattens emne om, hvordan vi bekæmper imperiet.
»Men hvad er imperiet. Er det USA’s regering og dets europæiske satelitter, Verdensbanken, IMF, WTO og de multinationale kooperationer. Eller er det mere end det?«
Arundathi Roys hjemland, Indien, er verdens største demokrati, hvis milliardmarked de sidste par år har været det globale projekts største eksperiment. Roy kritiserer den indiske magtelite for bevidst at lade WTO og mulitnationale koncerner smadre markedet med privatiseringer. Magteliten er, siger Roy, alle medlemmer af det ekstreme hinduparti RSS og i globaliseringens navn i fuld gang med at afmontere demokratiet via privatiseringer og arbejdsreformer.«
»Privatiseringerne af naturressourcer, infrastruktur og telekommunikation jager tusindvis af arbejdere væk fra landbrugsjord og deres hjem i forstæderne. Hvis den indiske premierminister var Saddan Hussein, så ville disse problemer være på CNN,« siger Roy.
»Men Indiens marked er vigtigere end dets befolkning og beviset på, at globaliseringen underminerer demokratiet. Når kampen for vores naturressourcer, vand, mad, luft og drømme skærpes i privatiseringens hellige navn, opstår korrupte og loyale regeringer i Den Tredje Verden, der fremtvinger de upopulære reformer, som gøder jorden for de multinationale. Det er med et andet ord imperialisme. Imens forstærker det rige nord sine grænser og militærlagre, for når alt kommer til alt skal de jo sikre sig, at det kun er penge, ting og service, der bliver globaliseret. Og ikke respekt for menneskerettigheder, frie folkebevægelser, internationale traktater for racediskrimination eller CO2-udledning. Alt dette er imperiet,« siger en tydeligt bevæget Roy til stående applaus fra de 15.000 tilskuere.

Imperiets globalisering
»Denne uskønne magtkoncentration og kløften mellem beslutningstagerne og dem, der lider under dem, er imperiets form for globalisering. Vores mål for en anden verden er at lukke den kløft. Hvor var kooperationer som Enron sidste år, og hvor er de i dag. Og hvem var præsident sidste år i Brasilien, og hvem er det i dag,« spørger Roy, hvorefter en hel hal før hun har afsluttet sætningen, istemmer »Olé, olé, olé, ola – Lula, Lula«.
»Den gode nyhed er, at vi allerede har forstyrret og forvirret imperiet. Hvis vi ser det som imperiets tvekamp mod os, ser vi måske ud til at tabe. Det står over for os i sin brutale nøgenhed og er for grimt for sit eget spejlbillede og for grimt til at kunne overbevise sin egen befolkning. Men det varer ikke længe, før den amerikanske befolkning også er imod. Der er ingen tvivl om, at irakerne er bedre stillet uden Saddam, men så er hele verden bedre stillet uden en vis hr. Bush,« siger Roy og beder det sociale verdensforum være et testamente, der udstiller USA og dets allierede for at være de vandforgiftere, babymordere, langdistancebombere, som de er,« som hun siger.
»Vi kan genopfinde civil modstand på en million nye måder og blive,« som hun siger, »kollektiv pain in the arse«.
»I Latinamerika har I haft utallige oprør over privatiseringer. I har Hugo Chávez i Venezuela og et Argentina, der rejser sig af asken fra IMF’s ild.«
Roy holder en pause og kigger ud på forsamlingen. Chomsky rømmer sig og nikker anerkendende, mens Roy med et stort smil erklærer, at hun er ved enden af sin tale.
»Hvorfor er vi samlet her? Fordi USA’s krig mod terror og Irak er en stor løgn, hvor vi ved, at når krydermissilerne drøner over himlen, har de habitklædte herrer travlt med at underskrive kontrakter og udplyndre vores naturressourcer. We be many, they be few. De har mere brug for os end vi for dem. En anden verden er ikke kun mulig. Den er på vej, og på en stille dag, hvis I lytter længe nok, kan I høre den ånde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu