Læsetid: 4 min.

Kosmos i bronze

Himmelskiven fra Nebra er muligvis menneskehedens ældste astronomiske stjernekort og dermed det største arkæolo-giske fund i Europa i årtier. Efter to år i røverhænder er det lykkedes schweizisk politi at sikre den uvurderlige skat for fremtiden
20. januar 2003

Stjernefund
Historien om, hvordan en bronzeskive, der måske er menneskehedens ældste stjernekort, blev tilvejebragt, er næsten som taget ud af en spændingsroman: Den 3.600 år gamle skive med kosmiske motiver og indsatte buer af guld befandt sig nemlig i røverhænder i mere end to år. Først i februar blev den omsider sikret for fremtiden og forskningen, da det lykkedes for schweizisk politi at beslaglægge den uvurderlige skat.
Den bemærkelsesværdige stjerneskive er hovedattraktionen på en stor arkæologisk udstilling, der er åbnet i Gropius-bygningen i Berlin.

Gravrøvere i politiets fælde
1.600 år fvt. nedlagde bronzealdermennesker skiven i en stenkiste, som de gemte i en grav på det 250 meter høje bakkedrag Mittelberg i Ziegelroda-skoven, 180 km sydvest for Berlin, nær den lille by Nebra i delstaten Sachsen-Anhalt. I graven gemte de også to bronzesværd, to bronzeøkser, en bronzemejsel og nogle armringe.
Men det blev gravrøvere, der kom arkæologerne i forkøbet og gjorde det sensationelle fund. I sommeren 1999 ranede to amatørarkæologer graven og forsøgte igennem hælere at afhænde skatten til forskellige tyske museer. På et tidspunkt frygtede myndighederne, at bronzeskatten var sendt ud af landet og tabt for forskningen.
I 2001 erfarede man så med lettelse, at den stadig var i Tyskland. Myndighederne i Sachsen-Anhalt allierede sig med schweizisk politi og fik arrangeret et møde på Hilton Hotel i Basel. Her blev hælerne, bl.a. en esoterisk tysk forfatterinde, arresteret og skatten overgivet til det tyske kriminalpoliti. Gravrøverne er endnu på fri fod.
Bronzeskiven har vakt enorm begejstring i det internationale arkæoastronomiske miljø:
»Der er tale om en verdenssensation af et bingofund! Skiven er den hidtil ældste astronomiske stjerneafbildning i verden, vi kender til,« sagde den tyske arkæolog, Harald Meller til Bild Zeitung.
Den grønligt glimtende diskos blev deponeret i en grav på toppen af et bjerg i midten af, hvad der for mere end tre årtusinder siden blev anlagt som et kredsformet voldanlæg. Ifølge Meller og arkæoastronom Wolfhard Schlosser fra Ruhr Universitetet i Bochum er ’Himmelskiven fra Nebra’ et instrument til at orientere sig imod nattehimmelen over bjerget Brocken, Harzens højeste punkt. Også voldanlægget, som har lighedstræk med det berømte Stonehenge sydvest for London, er retningsorienteret mod Brocken.
Ved sommersolhverv går solen præcis ned bag bjergtinden, som ses i det fjerne, godt 80 km borte, og forskerne mener, at himmelskiven har haft en entydig topografisk relation til astronomisk tidsbestemmelse.
De opfatter således skiven som en slags bærbar brugervejledning, som forholder sig til nattehimlen over Brocken. Holder denne tolkning stik, er voldanlægget og skiven tilsammen menneskehedens ældst kendte observatorium!

Ældste himmellegeme
Det er ikke enestående, at man har fundet indicier for sammenhænge mellem historiske helligsteder, markante bjergformationer og solhverv. Det er afbildningen af himmelhvælvet, som gør fundet opsigtsvækkende. Ikke fordi afbildningen er ældre end de gengivelser af nattehimlen, som man kan se i de faraoniske grave i Kongernes Dal i Ægypten. Den er dermed det ældste fund, hvor himmellegemer er angivet, uden for Ægypten og Mesopotamien.
Himmelskiven har en diameter på 31 cm – som en klassisk skolelineal. Den er 2 mm tyk og vejer 2,1 kilo. Større og mindre buede guldplader er indsat i bronzeskiven. I alt 32 stjerner er afbildet, men endnu ikke identificeret bortset fra de 7 af dem, der ses samlet og umiskendeligt ligner Syvstjernen. To plader markerer måske et til- eller aftagende månesegl og fuldmånen. Eller måske solen?
Endvidere ses to krumme figurer langs kanten af skiven. Den store krumning, som følger kanten af himmelskiven, kan være et stykke af horisonten – en såkaldt horisontbue, der er nøjagtig 82 grader, og hvis yderkanter dermed præcist markerer solens opgang ved sommersolhverv og vinter-solhverv.
En anden og mere bananagtig krumning på skiven kan tolkes som et skib, idet den har en vis lighed med det samtidige ægyptiske fartøj, der kendes som en ’solbark’. Skibet, der rejser fra ét punkt til et andet punkt på himlen, kan symbolisere kontakt, transport, forbindelse og formidling. Det synes at være bevægelsen hen over himlen, som man tilbeder.
Flemming Kaul fra Nationalmuseet i København, der for nylig besøgte fundstedet, advarer dog om, at man bør være varsom med at udnævne bronzealderfolket til store astronomer. Man bør ikke kun se afbildningen af himmellegemerne fra en ren astronomisk synsvinkel, men sætte skiven ind i en bredere kulturhistorisk sammenhæng, pointerer han. Solvognen, som ses på Nationalmuseet, er også et kosmologisk symbol, dvs. et forsøg på at få symbolsk kontrol over Solens gang. På museet findes en glimrende illustrativ planche, som viser transporten af Solen i dag- og nattetimerne.
Men himmelskiven fra Nebra er et nøglefund, som er en væsentlig kilde til indsigt i forhistorisk europæisk astronomi og religionshistorie. Udførslen er kunstnerisk stilsikker, hvilket sammen med den særlige legering og anvendte smedeteknik godtgør, at skiven stammer fra bronzealderen. I stenalderen var kunsten geometrisk og mønsteragtig, mens den i bronzealderen blev mere figurativ. Det ses tydeligt på bronzealderens helleristninger, hvor det er mennesker, dyr, skibe og hjulkors, der udgør ornamentikken.

Himmelskiven på turné
Findestedet var beskyttet af sten. Man er ikke klar over om det oprindelig var en grav eller en art depot tilegnet guderne. De nye udgravninger har bragt 100 nye fund for dagen, heriblandt en 2.700 år gammel Wendelring, som har været anvendt som halsring. Voldanlægget, der var omkranset af træpalisader og har en diameter på 200-350 meter, ligger i et område, der i forvejen er et kendt og skattet ’reservat’ sted blandt arkæologerne, som her har registeret omkring 1.000 gravhøje.
I år skal himmelskiven underkastes videnskabelige undersøgelser og restaureres. Sidst i 2003 udgives et videnskabeligt katalog om fundet, og i løbet af 2004 vil der finde en stor international konference sted, hvor de nyeste undersøgelser og himmelskiven selv vil blive præsenteret. En turnerende landsudstilling er også planlagt, og i Berlin afholdes i disse dage en stor arkæologisk udstilling i Gropiusbygningen – Menschen, Zeiten, Räume – med de seneste 25 års vigtigste fund frabronzealderens Tyskland.

*Alan Reib er astronom
*www.archaeologie-in-deutsch-land.de og www.ancient-astronomy.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her