Læsetid: 2 min.

Kritik af voldspakken

Straffelovsrådet mener, at Folketinget handlede overilet ved vedtagelsen af den såkaldte ’voldspakke’. Den gamle lov var ’fuldt tilstrækkelig,’ skriver de i ny betænkning
29. januar 2003

Straffelovsrådet mener, at Folketinget handlede overilet ved vedtagelsen
af den såkaldte ’voldspakke’. Den gamle lov var ’fuldt tilstrækkelig,’ skriver de i ny betænkning

Det var unødvendigt, at Folketinget sidste sommer dramatisk hævede strafferammen for de mest almindelige former for vold som for eksempel lussinger, knytnæveslag og benspænd.
Det mener eksperterne i Straffelovrådet, som i en betænkning gennemgår samtlige paragraffer i straffeloven.
Folketinget hævede rammen i straffelovens paragraf 244 fra fængsel i et år og seks måneder til tre års fængsel efter et forslag fra regeringen.
Men det var et slag i luften - for det gamle loft »ville stadig være fuldt tilstrækkelig med henblik på det store flertal af voldsstilfælde«, også selv om man ønskede en stramning af strafniveauet, skriver rådet.
Konkret foreslår Straffelovrådet, at strafferammen for den såkaldt almindelige vold nu sættes ned til to år. Det skyldes, at rådet foreslår en forenkling af strafferammerne, så halvandet år og andre »skæve« positioner ryger ud. Betænkningen viser, at den gennemsnitlige straflængde for overtrædelse af de tre voldsparagraffer er øget fra 83 dage i 1995 til 119 dage i 2000.
I perioden har voldskriminalitet været et flittigt debateret emne, og i 1997 strammede Folketinget kursen. Sidste år kom Lene Espersen så med sine stramninger, der bestod i også at hæve rammerne for brutal vold og for vold under særdeles skærpende omstændigheder til henholdsvis seks og ti års fængsel.
På dette punkt har Straffelovrådet ingen forslag om ændringer. Men betænkningen rammer en pæl gennem den udbredte forestilling om, at forbrydelser mod personer straffes mildere end de lovovertrædelser, som drejer sig om at skaffe et økonomisk udbytte.
Faktisk er det lige omvendt, viser rådets analyse. Dommerne bruger strengere straffe i sager om vold, trusler, røveri og ulovlig tvang end i sager om bedrageri, dokumentfalsk, tyveri og hærværk.
»De forbrydelser, der hyppigst mødes med ubetingede frihedsstraffe, domineres næsten totalt af de person- og almenfarlige forbrydelser, mens de forbrydelser, der hyppigst mødes med bødestraf eller andre ikke frihedsberøvende sanktioner, næsten alle er formueforbrydelser eller eventuelt dokumentfalsk,« fastslår rådet.
Dansk Folkeparti er utilfreds med, at Straffelovrådet først nu er kommet med en gennemgang af straffeloven, og han forsvarer derfor, at partiet sammen med VK-regeringen, Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti vedtog en voldspakke uden at vente på betænkningerne.
»Vi medvirker ikke til, at nogle af dem bliver rullet tilbage,« siger partiets næstformand, Peter Skaarup om stramningerne ifølge Ritzau.
Også Socialdemokraterne forsvarer, at partiet støttede voldspakken:
»Vi ser ikke grund til at ændre det. Socialdemokratiets holdning på det her område er, at uanset hvilken form for vold skal der slås hårdt ned på den,« siger retsordfører Morten Bødskov.
Justitsministeren vil heller ikke følge Straffelovrådets anbefaling om at sænke strafferammen for vold fra tre års fængsel til to års fængsel.
»Jeg har noteret mig, at Straffelovrådet på det punkt er uenig i den kurs, som Folketinget satte sidste forår, men jeg har ikke tænkt mig at lave om på strafferammen,« siger hun til Ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her