Læsetid: 3 min.

Lydspor til et hiphop-liv

Til Eminems debutfilm, ’8 Mile’, hører ikke færre end to soundtracks; det første befinder sig i mesterklassen, hvor det andet er en gedigen opsamling med nogle af hiphoppens største navne
17. januar 2003

(2. sektion)

Filmmusik
De første linjer, rapperen Eminem intonerer på åbningsnummeret, »Lose Yourself«, på soundtracket fra hans debutfilm, 8 Mile, lyder – hen over et rocket guitarriff – således:
»Look – if you had one shot or one opportunity to seize everything you’ve ever wanted/ One moment to capture, just let it slip, yo: / His palms are sweaty, knees weak, arms are heavy/ There’s vomit on his sweater already, mom’s spaghetti/ He’s nervous, but on the surface he looks calm and ready to drop bombs/ But he keeps on forgetting what he wrote down/ The whole crowd goes so loud, he opens his mouth, but the words won’t come out/ He’s choking how, everybody’s choking now/ The clock’s run out, time’s up, over class/ Snap back to reality, oops, there goes gravity ...« opridser ikke kun hele åbningsscenariet i filmen, men demonstrerer både Eminems suveræne evne til med få ord at få sagt en masse og den elegance, hvormed han opererer fra sit filmiske alter egos synsvinkel.
Lad os et øjeblik gå med på den p.t. så kurante indstilling til Eminem, at han er en art hiphoppens svar på Elvis Presley (Eminems figur Jimmy kaldes i filmen flere gange nedladende ’Elvis’ i det sorte hiphop-miljø, han færdes i).
Elvis’ ’forbrydelse’ bestod ifølge denne tankegang i, at han ved hjælp af diverse ’sorte’ genrer – city blues, deep gospel, jump blues, doo-wop og rhythm’n’blues – skabte sig et navn som verdens største rockentertainer.
En art utilgiveligt etnisk tyveri, der samtidig implicit antyder, at Elvis ikke var på niveau med sine inspirationskilder og et eller andet sted også berøvede dem den anerkendelse, de havde krav på.
Og var det sandt, ville det være en skandale. Men Elvis besad for det første et unikt talent – stemmen, for fanden! – og for det andet glemmes det i sammenhængen, at han fusionerede sine sorte inspirationskilder – som han i øvrigt aldrig lagde skjul på – med påvirkninger fra hillbilly-musik, croon og hvid pop. Resultatet var en epokegørende og udødelig fusion, der åbnede sluserne for rock’n’roll.

Fra USA’s bagside
Og Eminem står ganske rigtigt på skuldrene af en rendyrket afroamerikansk genre, nemlig hiphoppen. Men – og det er et stort men – siden hvornår er musik blevet et racepolitisk budskab? Dét sagt må vi skynde at tilføje, at den gode Eminem ikke bare benytter hiphoppens palette, men i høj grad tilfører den nye dimensioner med sine skildringer af livet i USA, hvis man som ham er vokset op på dets bagside, lille, hvid, fattig og omsorgssvigtet.
Læg dertil en djævelsk humor, en mesterlig sprogfornemmelse, fornemmelse for de store linjer og en uimodståelig sans for selviscenesættelse, og man kan i populærmusikalsk sammenhæng tale om noget så efterhånden usædvanligt som en fortjent succes.
Hans til dato tre overgrundsalbum hører ikke blot til blandt periodens bedste, men også vigtigste værker. Hvis ikke det var så anti-hiphopsk, ville man vel hævde, at han på sine bedste numre giver genren et litterært løft, thi i sine mest personlige tekster viser han en analytisk evne, der er et særsyn i en genre, der hellere fremstiller (’represents’, som det kaldes) og overdriver end reflekterer og tvivler.
Derfor er det lidt ærgerligt, at der på de to albums fra 8 Mile kun findes fire nye Eminem-numre – til gengæld er de smukt produceret af manden selv – der alle befinder sig på Music from and Inspired by The Motion Picture 8 Mile, det første og bedste af de to lp’er.

Vanligt højt niveau
Til gengæld befinder de sig på hans vanlige høje niveau og bliver som hans sidste album, det eminente The Eminem Show, hurtigt voldsomt vanedannende. Volume 1 indeholder derudover i alt 12 (nye) skæringer med anerkendte veteraner som Jay-Z, Xzibit, Nas, Gangstarr og Rakim som salgsargument, skønt det er debutanten Obie Trice – en af Eminems protegeer – der tager flest kegler med den skønne »Wanksta« og det ophidsende »Adrenaline Rush«, der lyder som sin titel.
More Music from 8 Mile besidder som sagt og desværre ingen Eminem-numre, men består derimod af mere eller mindre sikre vindere som Mobb Deep, Notorious B.I.G., Ol’ Dirty Bastard, Wu Tang Clan og otte andre velkendte hiphop-kunstnere – langtfra essentiel udgør den dog en fin lille samling hårdtslående rapnumre, som er både gedigne og afvekslende.

*Div. kunstnere: Music from and Inspired by the Motion Picture ’8 Mile’ (Shady Records/Interscope/Universal)

*Div. kunstnere: More Music from ’8 Mile’ (Shady Records/Interscope/Universal)

nwww.8-mile.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her