Finansminister Thor Pedersen (V) må i øjeblikket føle sig som en anden Robinson Crusoe på en øde ø i et oprørsk mediehav. Han er strandet og alene, og han vil næppe få nogen hjælp fra sine partifæller til at ro tømmerflåden ind til land.
Spørgsmålet er bare, om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sænker skuden. En udgang, som flere, både internt i regeringen og i oppositionen, har givet udtryk for er nærliggende, når de er blevet spurgt i pressen.
For Thor Pedersen er på for-bløffende kort tid blevet gruset i en ellers velsmurt regeringsmaskine.
Siden oktober sidste år har ordet skandale klæbet til finansministeren som candyfloss på et barns kinder, da afsløringerne om overtrædelsen af bopælspligten på hans bolig Graudebjerggaard ved Rørvig og sommerhuset i Ramløse ved Helsinge ramte forsiderne på formiddagsbladene.
Og det er selvforskyldt.
Selv åbenlyse fejl er blevet indrømmet for sent, og de efterhånden landskendte hektarstøttemidler er kun modstræbende og efter pres blevet betalt tilbage. En krise, som kunne have været undgået, hvis blot Thor Pedersen fra begyndelsen offentligt havde indrømmet sin fejl.
»Måske er der tale om dårlig rådgivning, måske er Thor Pedersen blevet stædig. Han er en mærkelig mand, som ikke er til at blive klog på. Men det går ikke kun at fortælle en del af sandheden og lade pressen finde ud af resten. Han kunne med fordel have lagt det hele på bordet fra starten,« siger Venstres tidligere pressechef Henrik Qvortrup.
Thor Pedersen har i stedet tacklet beskyldningerne arrogant og fornærmet og derved trukket balladen i langdrag ved gang på gang at lade pressen og oppositionen sætte dagsordenen. En pejling af, hvad der er i vente, vil måske blive afsløret, når Thor Pedersen skal redegøre for sagens forløb over for Folketinget i morgen.
En vurdering af håndteringen gives af en gammel kending af politiske rævekager, Erik Meier Carlsen, politisk redaktør på BT:
»Thor Pedersens konflikt med medierne skyldes, at han synes, sagen er totalt tåbelig og irrelevant for hans arbejde som finansminister. Men han har totalt fejlbedømt situationen og grebet den dårligt an. Han har ikke forstået, hvilken betydning sagen kunne få, og den er vokset til et omfang, han ikke havde forestillet sig. Lovovertrædelsen er jo en bagatel, og det er ikke det sagen handler om. Problemet er blevet den måde, han har håndteret sagen på. Og det siger en del om hans arrogance,« siger Erik Meier Carlsen.
Han tror dog næppe, at stats-minister Anders Fogh Rasmussen vil skille sig af med Thor Pedersen på baggrund af forespørgslen i Folketinget:
»Jeg tror ikke, at han bliver væltet. Det vil være meget vanskeligt for statsministeren at erstatte ham. Thor Pedersen er en belastning for regeringen, men den kan blive større, hvis han bliver fyret. For problemet forsvinder jo ikke af den grund,« siger Erik Meier Carlsen.
Aggressiv stil
Men det er tydeligt, at sagens udvikling irriterer statsministeren, hvis hang til orden er velkendt.
Statsministeren har dog også tidligere i forløbet udtalt, at han, som så mange andre, gerne havde været sagen foruden, men at han i øvrigt ikke har noget at udsætte på finansministerens embedsførelse.
Og det er kendetegnende for karakteristikken af Thor Pedersen. Både venner og fjender er enige om, at han er en ualmindelig dygtig politiker, der ved, hvad han snakker om, og som målrettet skaffer resultater. På plussiden i sin tid som finansminister står da også, at han på under et år har hevet to vanskelige finanslove på plads med Dansk Folkeparti, klaret en hård overenskomst med de offentligt ansatte og forhandlet svære økonomiske aftaler på plads med kommuner og amter.
På mange måder lever Thor Pedersen i høj grad på Dansk Folkepartis nåde, hvor finansordfører Kristian Thulesen Dahl kun har stor respekt for finansministeren.
For selv om Thor Pedersen har en del lighedspunkter med sin forgænger, Mogens Lykketoft (S), der også er blevet kaldt brutal, hård og nådesløs i jagten på at nå målene, adskiller han sig på et væsentligt punkt: Han dyrker ingen relationer på tværs af partiskellene, som kan komme ham til gode på et senere tidspunkt. Kendetegnende er det, at Thor Pedersen er et meget privat menneske, der lader meget få personer komme bag kulisserne på den hårde politiske facade.
MF Jan Petersen fra Socialdemokraterne kender Thor Pedersen fra sin tid som finansordfører. Han betegner finansministeren som begavet og professionel, men også som en mand uden diplomatiske evner og vilje: »Hans facon er ikke indbydende, og det ligger lige for at konkludere, at han trænger sig selv op i en krog, fordi han ikke dyrker de politiske relationer på tværs af partierne. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det kan gøre hans rolle svag som finansminister, fordi andre ministre derfor bliver nødt til at forhandle på hans vegne,« siger Jan Petersen, der af den grund ikke tror, at finansministeren hedder Thor Pedersen meget længere.
At finansministeren er Venstre-mand til fingerspidserne og et meget liberalt menneske, lægger han ikke skjul på, og han har i hvert fald heller ikke haft held med at skjule, at han ikke har meget tilovers for Socialdemokraternes og venstrefløjens bløde værdier.
Det har Jan Petersen oplevet fra første parket: »Han er kendt for at have et hidsigt temperament og en aggressiv attitude. Jeg har sågar oplevet ham direkte perfid i min tid som finansordfører. Han var ikke bleg for at gå i kloakken for at finde ordforrådet om Socialdemokratiet,« siger Jan Petersen.
Men det ligger til Thor Pedersens stil. Nogle politikere har det bedst med at krybe langs husmurene, det har aldrig været tilfældet hos ham. Tværtimod har han altid troet så meget på egne evner, at han har konfronteret enhver udfordring og fremprovokeret mange konfrontationer.
Senest, da han som nytiltrådt finansminister svingede sparekniven mod landets
råd og nævn.
Skarp og intelligent
I 1974 trådte den 29-årige Thor Pedersen ind i Helsinge Byråd for Venstre og sad under den mangeårige borgmester Christian Grønkjær, som gik af i 1978. Ved et lykketræf kom den hidtidige kronprins i uføre, og pludselig var den unge og ambitiøse Thor Pedersen borgmesterkandidat. Ved valget i 1978 kunne han så sætte sig i den varme stol som borgmester i Hel-singe og skabte en skudstærk koalition med de konservative. Han besad posten som borgmester indtil 1986.
Politiske venner og modstandere fra den periode er enige om, at han styrede Helsinge både succesrigt og professionelt. Men her hører enigheden også op.
Jahn Frilund Jacobsen var konservativ viceborgmester og formand for socialudvalget i Thor Pedersens borgmesterperiode. Han har kun lovord tilovers for finansministeren:
»Vi havde et utroligt godt samarbejde. Thor Pedersen er en utrolig skarp og intelligent politiker, som havde styr på tingene. Det var nogle gode år i Helsinge,« siger
Jahn Frilund Jacobsen, der i den henseende er overrasket over, at Thor Pedersen er endt i et politisk stormvejr:
»Han er et ordensmenneske, så det overrasker mig lidt, at han ikke har haft styr på bopælspligten. Han har lavet en fejl, ingen tvivl om det. Men jeg forventer, at han får lov til at fortsætte som finansminister, for vi kan ikke undvære ham,« fastslår Jahn Frilund Jacobsen.
Helt så rosende ser Erik Kjærsgaard, tidligere medlem af socialudvalget for Socialdemokratiet i Helsinge fra 1982-2001, ikke tilbage på samarbejdet med Thor Pedersen. Ifølge Kjærsgaard var det nærmest ikke-eksisterende:
»Han vidste godt, hvad han kunne bruge sit flertal til. Jeg husker, at vi og SF stillede en række ændringsforslag til budgettet, men vi blev fejet til side. Han kunne godt tendere til prædikatet bykonge. Jeg mener, at han i perioder burde have været lidt mere ydmyg over for folkestyret. Vi havde trods alt 40 procent af vælgerne i ryggen, og det er er jo også et antal,« siger Erik Kjærsgaard.
Brixtofte-forbindelsen
I 1984 blev Thor Pedersen valgt ind i Folketinget, og tiden på de bageste rækker blev kort. Allerede i 1986 udnævnte Venstres tidligere formand, Uffe Ellemann-Jensen, ham til boligminister. Året efter blev han udnævnt til indenrigsminister, og den post sad han på indtil Schlüter-regeringens fald i 1993.
På tirsdag under forespørgselsdebatten i Folketinget kan Thor Pedersen imponerende karriere så få den første politiske lussing, der kan være med til at sende ham til tælling i kanvassen. Det afgørende punch vil uden tvivl komme fra anden side, og manden bag uppercuttet vil hedde Peter Brixtofte.
De to har kendt hinanden siden 1974.
»Han er skideskæg, flittig og loyal, og jeg har aldrig fattet, hvorfor folk opfatter ham som arrogant. Han er regeringens stærkeste kort, men er bare lidt mindre egnet til at være på fjernsynet,« siger den tidligere borgmester i Farum, der hævder, at forholdet stadigt er intakt.
Men anstrengt er det under alle omstændigheder blevet. Da Thor Pedersen og Venstre i 1993 røg ud i opposition, blev han direktør for Jydsk Rengøring Danmarks næststørste rengøringsvirksomhed på daværende tidspunkt. Under Thor Pedersens ledelse ekspanderede virksomheden betydeligt - ikke mindst fordi, at Jydsk Rengøring vandt en række udbud i venstreledede kommuner blandt andet Farum. Derigennem blev der tegnet sponsorkontrakter med Farum Boldklub, og det kan vise sig at blive skæbnesvangert for Thor Pedersens fremtidige politiske karriere.
Firmaer som Alletiders Rejser, Skanska og Hoffmann & Sønner har indrømmet, at de tog overpris hos kommunen og kanaliserede pengene til fodboldklubben i form af sponsorater. Mistanken hænger tungt over Thor Pedersen, især efter at dagbladet BT i måneder har kulegravet sagen og antydet, at der er tale om sponsorater for flere hundrede tusinde kroner fra Jydsk Rengøring til boldklubben.
En undersøgelseskommission nedsat af Folketinget er ved at undersøge, om Thor Pedersen og Jydsk Rengøring lavede samme
arrangement som de andre firmaer.
*Thomas B. Knudsen er freelancejournalist og tilknyttet medie-bureauet InMente
