Læsetid: 3 min.

Mobilsladder genskaber nærhed

Sladder er sundt, og den nye teknologi er et nyt forum for ’snak over hækken’, der restaurerer den nære kontakt til familie og venner. Men flere børn oplever også, at mobilen er god at mobbe med
24. januar 2003

(2. sektion)

Mobilt
De fleste mobilbrugere vil nok fortælle, at de har erhvervet sig den lille trådløse, ganske enkelt fordi den er praktisk. Men i virkeligheden bruges mobiltelefonen til at sladre i.
En undersøgelse foretaget af det det engelske Social Issues Research Center viser, at godt 80 pct. af mobilbrugerne i England primært bruger deres telefon til at pludre med deres venner og bekendte.
Instituttet konkluderer, at sladder på mobiltelefonen ikke er spild af tid, men at den nye teknologi tværtimod skal ses som en ny form for social livline i det, som instituttet betegner som et ’moderne og fremmedgørende højhastighedssamfund’.
Vores sociale liv udspiller sig i stigende grad i fragmenterede sammenhænge, og det er blevet sværere for os at holde kontakt med familiemedlemmer og venner.
Mobiltelefonen er blevet det nye forum for ’snak over hækken’, som gør det muligt at vende tilbage til de mere naturlige og menneskelige kommunikationsmønstre, der fandtes i det præindustrielle samfund. Dengang, hvor folk levede i små, stabile og trygge sociale netværk, og hvor man dagligt talte med hinanden om alt mellem himmel og jord.
Mobilsladder genskaber vores følelse af sammenhæng og fællesskab som en slags modgift til det moderne livs pres på det sociale netværk, hedder det i den omfattende rapport, der bl.a. bygger på en national spørgeskemaundersøgelse og dybdeinterview med fokusgrupper blandt mobilbrugere.
Undersøgelsen er den første af sin art, der prøver at belyse mobiltelefonens rolle som medium for den moderne sladder.

Sladder er ikke trivielt
Nyere forskning inden for socialpsykologien og antropologien har beskæftiget sig med sladderens rolle i social sammenhæng, og den viser, at sladder er sundt og har en vigtigt funktion, snarere end at være trivielt tidsfordriv. Sladder opbygger social kontakt, gruppetilhørsforhold, belyser fælles værdier og status samt udvikler måder at løse konflikter på.
Desuden er sladder et dybtliggende instinkt hos mennesket og har samme effekt, som når aber afluser hinanden – i flere timer og efter, at de faktisk er fri for lus – hvilket stimulerer produktion af endorfiner, virker afstressende og tilmed styrker immunforsvaret.

’Jeg elsker dig’ ha, ha
I Danmark har forskere i børne- og ungdomskultur på det seneste forsøgt at få bekymrede forældre, pædagoger og lærere til at se mobiltelefonen som et nødvendigt redskab for børn, fordi børneflokken i nabolaget er forsvundet som socialt fællesskab. Børn og unge indgår i mange forskellige grupper i skolen, i institutionslivet og til fritidsaktiviteter, og de bruger netop mobiltelefonen til at holde kontakt med deres kammerater.
Den trådløse telefon bliver deres sociale livline. Uden den vil de være isoleret i forhold til gruppen.
Men mobilens anonymitet kan også bruges til mindre uskyldige formål end at vedligeholde det sociale netværk.
Med mobiltelefonens udbredelse blandt børn og unge følger nemlig en ny form for mobning via SMS-beskeder.
Det har de blandt andet oplevet på Skibelund Efterskole i Sydjylland.
»De sender en SMS til mobbeofret, hvor der står: »Jeg elsker dig,« eller »Ved du godt, at Søren er vild med dig.« Mobbeofrene er tit nogle lidt skæve eksistenser, der også higer efter at blive accepteret. Lykken er, hvis de tror på SMS’en,« fortæller lærer Svend Erik Madsen til bladet Efterskolen.
Hans kollega Elsebeth West siger om mobning:
»Kammeratskabsgruppen er det vigtigste. Eleverne er villige til at sælge hvad som helst for at blive en del af fællesskabet. Idealforestillingen er en illusion.«

Kan ikke flygte
Børns Vilkår har ligeledes registreret den nye mobning på foreningens telefonrådgivning, Børnetelefonen, hvor flere børn har ringet ind og været bange og chokerede, fordi de har modtaget anonyme hadebeskeder via SMS. SMS-mobning foregår efter samme opskrift som den gammeldags slags i skolegården.
Bortset fra, at man ikke kan flygte fra den efter skoletid, i weekender eller ferien, men konstant må svede over, om det nu er chikane eller bare en almindelig SMS-besked, man modtager, når man trykker på tasterne.
Den anonymitet, SMS’erne giver, får måske tilmed børn og unge, som ellers ikke ville mobbe, til at gøre det, mener sekretariatschef i Børns Vilkår, Birk Christensen. Desuden bliver børn, der ellers ikke er modtagelige for mobning, fordi de er i stand til at sige fra, nye ofre.
Foreningen Børns Vilkår iværksatte sidste år i samarbejde med TDC en kampagne, ’Brug din mobil med stil’, der skal få børn, forældre, pædagoger og lærere til at snakke om mobning på mobiltelefoner og opstille nogle spilleregler for brug af mobiltelefon og SMS.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her