Læsetid: 5 min.

NEKROLOG

31. januar 2003

Af el, j.k., nil, kyed og ross
Valery Brumel, 60 år
*Den legendariske russiske højdespringer, Valery Brumel døde søndag på et hospital i Moskva efter længere tids sygdom.
Den russiske superatlet opnåede en for sportsfolk fra østlandene helt usædvanlig popularitet, ikke mindst i USA(!), på trods af at han i en længere årrække konsekvent besejrede den amerikanske spring-helt John Thomas.
Hele første halvdel af 60’erne var Brumel rangeret som den bedste højdespringer i verden, og i den store offentlighed kronede han værket med sin guldmedalje ved de olympiske lege i Tokyo med et spring på 2,18 meter.
Men han var allerede godt i gang ved OL i Rom fire år tidligere, hvor han vandt sølv. Ved adskillige lejligheder ’optrådte’ han i USA, i direkte konkurrence med John Thomas, tre gange i 1961, og to i 1963. Det foregik i Madison Square Garden, og Valery Brumel vandt alle fem gange.
Han var ikke bygget som en typisk højdespringer, han var egentlig for lille, men hans utrolige hurtighed, 100 meter på 10,6 sekunder, og en unik springteknik, kompenserede for den ’manglende’ højde.
Som verdensstjerne levede han det gode liv i Moskva, med stor lejlighed, tysk bil og masser af penge. Men i 1965 var han involveret et fatalt trafikuheld, der totalt smadrede hans ene ben. Efter tre års genoptræning sprang han igen, men nåede aldrig tidligere tiders styrke. ross

Hugh Trevor–Roper, 89
*Man kan sige om ham, at Hitler blev hans skæbne.
Den 89-årige engelske historieprofessor Hugh Redwald Trevor-Roper – Lord Dacre af Glanton – hørte til den type videnskabsmænd, der gerne ville i kontakt med en bredere offentlighed uden for de snævre fagkredse.
Og det kom han, da han i 1947 udgav Hitlers sidste dage – en beretning om Føreren og hans nærmeste kreds i de sidste dage og timer i førerbunkeren i Berlin.
Bogen, der rummede bizarre detaljer fra de sidste dage, byggede på oplysninger, som Trevor-Roper indsamlede som efterretningsofficer i Berlin i sensommeren og efteråret 1945. Det var bogens tese, at Hitler begik selvmord ved skydning om eftermiddagen 1. maj 1945 efter at have forgivet hustruen Eva Braun.
Det er den version af Hitlers død, der er blevet stående i eftertiden, selv om mange rygter i årevis ville, at han var undsluppet og levede i Sydamerika.
I 1983 krydsedes Trevor-Ropers og Hitlers spor igen, da den engelske historiker kom for skade at sige god for den tyske antikvitetshandler og svindler Konrad Kujaus falske Hitler-dagbøger, som blev bragt i det tyske magasin Stern.
Det var lidt af en plet på Trevor-Ropers faglige ry.
Hans interesser lå ellers primært inden for det 16. og 17. århundrede, og hans bog Hekse og heksejagt fra 1969 er et væsentligt bidrag til forståelsen af de europæiske hekseprocesser. kyed

Barbara Wace, 95
*Den kvindelige engelske krigskorrespondent Barbara Wace er død, 95 år gammel. Barbara Wace vil især blive husket for sine blændende frontreportager fra Frankrig under Anden Verdenskrig. Som reporter for nyhedsbureauet Associated Press, var Wace en ud af kun to kvindelige journalister, der dækkede de amerikanske invasionsstyrkers landgang i Normandiet. Efter artikler om fransk dagligliv under den tyske besættelse dækkede hun Paris’ befrielse i august 1944. Men hendes mest bemærkelsesværdige indsats som krigskorrespondent var dog reportagerne fra de blodige kampe om havnebyen Brest senere samme år. 40.000 tyske soldater holdt ufortrødent stand i ugevis imod de to amerikanske infanteridivisioners stormløb, og slaget udviklede sig til en belejring. Wace trodsede som eneste tilstedeværende kvinde situationens mange farer og var bl. a. nødt til at deles med de mandlige soldater om en 40 sæders latrin. Da hendes tøj blev stjålet, sendte hun et telegram, der vakte betydelig morskab hos AP i London: »Lost Skirt, Brest fallen«. (Nederdel mistet, Brest faldet).
Barbara Wace blev født i 1904 som datter af brigadegeneral E. G. Wace, og gik på en skole for officersdøtre, før hun fik ansættelse i den britiske udenrigstjeneste. Hun kom til AP i 1943.
Efter krigen arbejdede hun som freelancer for bl. a. National Geographic og New York Times.nil

Tage Nielsen, 87
*Griffenfeld Lejerforenings stifter og mangeårige formand Tage Nielsen, Nørrebro, er død.
Allerede i 1940’erne var han aktiv som lejertillidsmand. I de dage var der en lejerforening i hver eneste gade på Nørrebro, men gennem Tage og hans kone Ednas utrættelige indsats voksede medlemsskaren til at omfatte mere end 4.000 lejere.
Tage Nielsen deltog i de forhandlinger, der førte til oprettelsen af Lejernes LO, men han mente, at organisationen var for socialdemokratisk, og holdt derfor Griffenfeld ude af sammenslutningen, hvilket den stadig var ved hans død.j.k.

Jens Brydesen, 68
*Brydesen er et menneske, der lige er død alt for tidligt, og Brydesen er en institution, der stadig lever – oven i købet i midten af dansk folkestyre på Christiansborg ved indgangen til Statsministeriet på 2. sal som cafeteria for selveste Folketinget. Jens Brydesen arvede efter sin far, Alfred Brydesen, i 1960 stillingen som restauratør for Folketingets berømte restaurant Snapstinget. I al den lange tid jeg selv »har gået på Christiansborg« som ansat ved Information og medlem af Presselogen er jeg altså blevet betjent af Brydesen og hans gæve folk, men ham selv lærte jeg først for alvor at kende, da han i 1982 efter eget ønske flyttede op på 2. sal som daglig vært for det nyoprettede cafeteria, han selv betjente kunde for kunde i køen foran smørrebrødet, øllerne, vandet, kaffen og kagerne (med de lune retter på bordet ved siden af). Stedet tog derfor øjeblikkelig navn efter ham, så det aldrig nogen sinde har heddet cafeteriet, men altid »oppe hos (subsidiært henne hos eller nede hos) Brydesen«. Ritzau skriver om ham, at »han regerede med en udsøgt blanding af venlighed, humor, respektløshed og sarkasme og satte fingeraftryk, der stadig står skarpt.« Det tør siges – og måske udbygges med formuleringen: ... den respektløshed, som sand demokratisk respekt for egen og andres selvberoenhed sætter fri. Et enkelt eksempel: »Vi starter med grønt,« sagde en af folkets kårne folk på tinge, da han – efter statsministerens trontale og før miljøet rigtig var sat på dagsordenen – havde fyldt sin tallerken med salat. »Det er også klogt,« svarede Brydesen, »for det bliver snart det største parti.« Hvilket ikke ved andre lejligheder afholdt samme Brydesen fra at kommentere, hvordan glødende økologister rejser verden rundt for at redde miljøet ved at brænde fly-olie af og slippe noget CO2 ud. For otte år siden gik Brydesen på pension, men »oppe hos Brydesen« blev uvægerligt hængende som betegnelsen for det bedste sted på Christiansborg. Nu er Jens Brydesen død efter en hjerneoperation i november, men så længe stedet får lov at hedde Brydesen i hans ånd – kan folkestyret ikke gå helt til grunde. el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her