Læsetid: 2 min.

Nye regler for Europol kan medføre misbrug

Både Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder advarer mod dansk forslag om nye regler for EU-politiet Europol
11. januar 2003

Følsomme oplysninger om danskerne risikerer fremover at blive misbrugt i lande uden for EU. Derfor advarer både Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet mod nye regler, der giver flere beføjelser til den fælles europæiske politistyrke – Europol.
De nye regler, der paradoksalt nok er et forslag fra justitsminister Lene Espersen (K), medfører ifølge seniorrådgiver Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menneskerettigheder, at danskere i værste fald risikerer tortur, fængsel og andre overgreb i udlandet. Forslaget betyder nemlig, at Europol nu kan udveksle oplysninger om danskere med lande uden for EU – lande med ringe beskyttelse af oplysninger.
Det medfører en alt for stor risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt.
»Oplysningerne kan blive misbrugt i modtagerlandet. F.eks. kan en borger blive straffet, risikere umenneskelige forhold i et fængsel eller komme under efterforskning, fordi et andet land anvender oplysningerne anderledes end Danmark,« fastslår Birgitte Kofod Olsen.
Også justitsministeriets eget tilsyn med registre, Datatilsynet, advarer mod det danske forslag, der nu skal behandles i EU-Parlamentet. Tilsynets direktør, Janni Christoffersen, kræver, at det klart fremgår, hvilke typer af kriminalitet, Europol fremover må indsamle oplysninger om.

Misbrug i bananstater
Det danske forslag giver EU-politiet større magt end tidligere. Europol får bl.a. mulighed for nu at indlede en efterforskning i større sager.
EU-politiet skal ikke længere være begrænset til enkelte typer af kriminalitet, f.eks. narko.
Samtidig får Europol mulighed for at oprette egne analysedatabaser. Og Europol skal nemmere kunne udveksle oplysninger med lande uden for samarbejdet.
Det er det sidste punkt, hvor både Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet sætter bremsen i.
Risikoen for, at følsomme oplysninger om danskerne bliver misbrugt i lande med ringe datasikkerhed, er for stor, mener Datatilsynet. F.eks. er sikkerheden for, at det polske politi kan håndtere oplysninger af følsom karakter, ikke god nok.
»Bekymringen er, at andre lande ikke har en sikkerhed, der er god nok. Når der er tale om meget følsomme oplysninger, som der typisk er i sager om kriminalitet, så kræver det den højeste grad af sikkerhed,« fastslår direktør Janni Christoffersen, Datatilsynet.
Det danske udkast skal nu ses efter i sømmene af Den Fælles Kontrolinstans – et slags fælles EU-datatilsyn, hvor også Danmark er repræsenteret.
Frit slag for EU-politi
Birgitte Kofod Olsen mener, at Europol helt skal afskæres fra at udlevere oplysninger om borgerne til lande, der ikke opfylder samme høje krav om sikkerhed.
USA har f.eks. ingen lov om personlige data, så også her kan danskere komme i problemer, hvis Europol udveksler oplysninger, siger Birgitte Kofod Olsen.
Datatilsynet understreger, at de friere regler for Europol medfører »en mere uigennemsigtig retstilstand«, fordi politiets muligheder for at yde analytisk støtte ikke er nærmere beskrevet i det nye forslag. Samtidig advarer Datatilsynet mod, at Europol får adgang til at indsamle baggrundsmateriale. Det er helt uklart, hvad materialet må omfatte og hvem, oplysningerne skal handle om, fastslår tilsynet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu