Læsetid: 4 min.

Nyrups rocker-fiasko en gang til

Ved påny at foreslå de samme gamle indgreb mod rockerne styrer justitsminister Lene Espersen direkte mod nederlag på teknisk knock-out
25. januar 2003

Analyse
Manden fulgte nøje pigens bevægelser. Han så hende åbne havelågen og gå ind i haven. Han følte, hvordan adrenalinet forlod blodet, og spændingen i kroppen forvandt. Han var ikke nervøs.
Sådan begynder bogen om rockernes gudfader – Jørn »Jønke« Nielsen.
Jønke, der sidder i en varevogn og tygger piratos, blotlægger sine tanker få minutter, før han skyder præsidenten for den rivaliserende Bullshit-gruppe, Makrellen, i 1984.
Jønke ordner sagen med en stengun maskinpistol og flygter på en blå racercykel.
Jønke var dengang ikke nervøs ved pigen. Og det bør han heller ikke være over den pige, der i dag, næsten 20 år senere, forsøger et opgør med Jønkes og rockernes rædselsregime.
Pigen hedder Lene Espersen, konservativ justitsminister, og hun er belemret med en sækfuld gamle forslag og ideer, der ikke blot er gammel vin, men efterhånden må være at betragte som eddike.
Når hun i dag møder socialdemokratiske borgmestre og en række eksperter til en stor høring om rockerproblemet, så tegner alt til, at den borgerlige regering blot gentager Poul Nyrup Rasmussen-regeringens eklatante rocker-
fiasko.
Rockerne er for gud-ved-hvilken gang igen øverst på den politiske dagsorden.
Statsminister Rasmussen sagde det klart i sin nytårstale – som en anden Rasmussen adskillige gange før ham har sagt det: Det skal være slut med rockernes terror.
Dagen efter stod Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, klar med konkrete tiltag. Og for et par dage siden var Lene Espersen så klar med en række ideer, der nu bliver undersøgt af en arbejdsgruppe.
Ministeriets departementschef, Michael Lunn, må i sit stille sind ryste på hovedet i afmagt, når han løfter røret for at ringe til sin gamle underordnede, nu rigspolitichef, Torsten Hesselbjerg, for at diskutere indholdet.
De to ældre herrer står med åndeligt vraggods, som de for år tilbage selv var med til at afvise, når tankerne blev fremsat af borgerlige ordførere som Helge Adam Møller (K) og Birthe Rønn Hornbech (V).
Men okay, lad os gøre som Lunn og Hesselbjerg og tage et dybt åndedræt og se på ideerne.

Agenter
Først den evindelige sang om højere straffe. Dette er Venstres forslag – ikke ministerens. Lunn har klogeligt hvisket ministeren et par ord i øret om, at det nok ikke bekymrer mænd med rygveste.
Agenter. Politifolk kan allerede i dag møde op i dårlig habit og Ecco-sko og forsøge at købe narko. Af forståelige grunde virker det sjældent. Derfor overvejer regeringen at fjerne forbudet med civile agenter. Læs: Rockernes hang-arounds skal rekrutteres med løfter om straffrihed til at afsløre de fuldgyldige medlemmer.
Forslaget smager af dårlige amerikanske film, men måske er det alligevel ikke så tosset. Norsk politi har siden 1997 haft lov til at benytte de civile agenter. Med enkelte svipsere, oplyser den norske statsadvokatur, men med betydelige fremskridt i kampen mod organiseret kriminalitet, især på narko-området.
Meddelere skal også inddrages i højere grad, lyder et andet af ministerens forslag. Her er der tale om forbrydere, der tipper politiet om lyssky gerninger. Politiet har allerede i dag denne mulighed. Små forbedringer flytter ikke meget.
Flere andre ideer er også i spil, og ministerens arbejdsgruppe har frit slag til at overveje alle muligheder.
Her kommer en ældgammel traver ind, der er vakt til live af Dansk Folkeparti: Forbyd Hells Angels og Bandidos!
Tyskerne har gjort det med stor succes, fastslår partiet, men argumentet er ikke holdbart.
Vigtigst har rigsadvokat Henning Fode allerede undersøgt den mulighed. Han vendte tilbage og fortalte daværende justitsminister Frank Jensen (S), at det ikke lod sig gøre efter dansk lovgivning.
Rigspolitiet havde allerede i 1996 medarbejderne Boolsen og Lundh i Hamburg for at se resultatet af forbudet mod rygmærker: Rockerne er ikke længere synlige, og dermed føler borgerne sig trygge. Kriminaliteten har ikke forladt Hamburg.

Penge-planen
Hvordan kan det være, at alle rockerne er på bistandshjælp, men samtidig kører på motorcykler til en kvart million kroner stykket?
Denne naturlige undren har ramt mange i årenes løb og leder os til det sidste markante forslag: Gå efter rockernes penge!
Det virkede trods alt mod Al Capone, kunne man tilføje.
Problemet er, at enten er myndighederne for dumme, eller også er rockerne for smarte. Penge-planen har allerede i 1996-97 været forsøgt i et tæt samarbejde mellem politiet i Roskilde, politiets økonomiske eksperter fra Bagmandspolitiet og Told & Skat. Særligt havde myndighederne kig på Hells Angels’ fond, der trods en omsætning på 1,8 millioner kroner stort set ikke betalte skat.
Angrebet var et gigantisk flop, da politiet ikke så meget som formåede at rejse en eneste sag. Og politiet arbejde ellers »energisk« på sagen ifølge den daværende chef for Bagmandspolitiet,
Michael Clan.
Ved ihærdig krydstjek af registre skal kommunerne nok få stablet et par sager om tilbagebetaling af bistandshjæp på benene. Men ryster det rockerne? Næppe – det fører højst til et ekstra bankrøveri for at få dækket underskuddet ind.

Jønke og mafiaen
Der foreligger en ren syndflod af langt mere håbløse forslag om, hvordan rockerne standses. Lene Espersen har nok at vælge imellem. Tag f.eks. forslaget fra den radikale leder, Marianne Jelved, der ved hjælp af pædagogik og forebyggende indsats vil fjerne rockernes fundament.
Det giver dog mere mening at lade rigsadvokaten eller andre juridiske eksperter se sig om i verden efter nyttig lovgivning.
Undersøg f.eks. den amerikanske lov om organiseret kriminalitet, som Reagan benyttede, da han i 1981 slap sit Justitsministerium løs på mafiaen.
RICO-loven, som den bliver kaldt, introducerede to nye begreber om et »kriminelt foretagende« og et »kriminalitets-mønster«. Loven er specielt beregnet til at sætte gangstere bag tremmer, indtil de er så gamle, at de skal køres ud.
Den sidste Cosa Nostra-gudfader i USA, John Gotti, røg i 1992 bag tremmer på livstid takket være loven. Måske kan Jønke og kompagni sendes samme vej.
Fem nævninge pegede på 14 år, en sagde 15 og resten gik ind for 16. Hertil kom så dommerstemmerne. Thi kendes for ret – og 16 år i skimmelhullet.
Således slutter Jønkes anden epistel »Mit andet liv«, med dommen for mordet på Makrellen.
Sød læsning for justitsministeren, hvis hun ellers har gjort sin pligt og kender den fjende, hun nu har erklæret krig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu