Læsetid: 4 min.

Fra ohøj til olé

For Mindship-projektet stod kokken Henrik Boserup som både skurken og redningsplanken. Det samme gjaldt på en måde Monberg & Thorsen ...
17. januar 2003

Mens Henrik Boserup i et tv-program i denne uge har satset på sikre retter som persillekylling og æblekage, må forfatteren og videnskabsjournalisten og forfatteren Tor Nørretranders i Østre Landsret stå til regnskab for det millionunderskud, der blev oparbejdet i kokkens visionære restaurant på Holmen, Mindship Canteena, i kulturbyåret 1996.
Ifølge Tor Nørretranders, der i går i retten fortsatte sin redegørelse for forløbet, havde Boserup mildt sagt reageret negativt, da Nørretranders forsøgte at stramme op på – samt få overblik over – økonomien i restauranten.
»Boserup blev rasende og kastede om sig med ting og sager,« forklarede Nørretranders i retten.
Specielt havde Boserup reageret voldsomt på, at der skulle sættes hængelås på spritlageret. Der var en ordning med, at de ansatte kunne købe af restaurationens varer til halv pris – og iøvrigt var det kendt i branchen, at et bestemt personale tiltrækkes, hvis der er »slør i kontrolsystemet.«

Frarådede fyring
Men samtidig var restauranten måske det aktiv, der kunne redde økonomien i Mindship-projektet. Folk strømmede til, omsætningen var stor, men regningerne fra leverandørerne altså endnu større.
Alligevel havde revisionsfirmaet Deloitte & Touche sagt til Nørretranders, at det ville være en dårlig ide at fyre Boserup. Han var jo en genial konceptmager, der kunne sælge billetter.
Planen var at forsøge at skille restauranten ud fra Mindshipprojektet, der egentlig var et ’åndeligt’ projekt med at forene kunstnere og videnskabsfolk i en dialog. Måske kunne restauranten køre eller sælges videre som en selvstændig enhed, hvilket dog så også skulle forhandles på plads med levnedsmiddel-, plan- og brandmyndighederne.
Nørretranders inviterede den største kreditor, entreprenørfirmaet Monberg & Thorsen, til en drøftelse.
»De måtte kunne se, at de havde et medansvar, og at vi havde en fælles interesse i at fortsætte i stedet for en perspektivløs betalingsstandsning.«

Tor havde travlt
Firmaet havde stået for ombygningen, der var blevet langt dyrere end forventet, bl.a. fordi nogle mundtlige tilsagn om rabatter ikke holdt, og fordi Boserup på egen hånd havde sagt ja til forslag fra firmaet uden egentlig at være bemyndiget. Men også fordi Nørretranders havde haft travlt med at tage sig af Mindship-seminarerne og de deltagende gæster.
»Restauranten var en myretue og en attraktion, så når jeg kom der med seminargæsterne, var det vanskeligt at bemærke, hvor meget, der egentlig skete, og hvad det kostede,« sagde Thor Nørretranders, der mere og mere måtte agere som restauratør og pengemand, skønt hans udgangspunkt var et andet. Man kan sige, han var nået til et »point of no return«.

Et guldæg
Monberg & Thorsen havde været positive over for tanken om at køre restauranten videre.
»Selv om de var kreditorer, opfattede jeg dem ikke som ondskabsfulde,« sagde Tor Nørretranders, der på et tidspunkt i et anfald af optimisme gjorde et notat med ordlyden »Fra ohøj til olé«. Skibet var på vej ned, men der var håb om, at den gode stemning kunne fortsætte i restauranten, der blev betragtet som et måske kommende guldæg. Thor Nørretranders havde endog tilbudt at holde foredrag for 200.000 kr., som kunne indgå i redningsplanen.
»Pludselig dukkede endnu en aktør op,« fortsatte Nørretranders i retsafhøringen: »Torben Olsen, som i forvejen ejer Café Sommersko, restaurant Victor og Nokken i Rungsted.«
Nørretranders havde set Olsen som en absolut seriøs og realistisk redningsmand, som han havde holdt et møde med i sit hjem i Charlottenlund. Men Nørretranders rådgiver i Mindshipfondens bestyrelse, advokat Erik Nyborg, havde sagt, at man ikke kunne gå videre med Torben Olsen uden først at snakke med Monberg & Thorsen.
Lidt senere besluttede Monberg & Thorsen samt Nyborg at standse betalingerne. Tor Nørretranders bestræbelser havde været forgæves.
»Men jeg forstår stadig ikke, at Monberg & Thorsen ikke ville være med. De kunne have fået 50 procent af deres tilgodehavende. Det var en realistisk mulighed for at få det hele løst.«
Iøvrigt fandt Nørretranders, at Mindship var lykkedes på den måde, at kulturforskellen mellem vindenskabens og kunstens verden var »til at overkomme«. Mindship har, ifølge ham, været en milepæl, som videreføres med små mindship’er andre steder i verden: »Jeg var mindre tilfreds med, at deltagerne ikke var gode til at kommunikere til den københavnske offentlighed, hvad de snakkede om – i forhold til en hverdagsbevidsthed.«
Her brød retsformanden ind: »Det er ikke uinteressant, men hold venligst fokus ...«
Efter nogle tilllægsspørgsmål fra kuratorside om bl.a. Boserups repræsentationskonto fulgte advokat Erik Nyborg som den næste i skranken. Han var den i bestyrelsen, der havde forstand på jura og økonomi. Han havde ikke personligt deltaget i den daglige administration og drift – kun ved møder og særlige opgaver – men fra starten haft den allestørste tillid til, at de mennesker, der var ansat på projektet, var ’fornuftige’ (et udtryk, Nyborgs advokat, Niels
Fisch-Thomsen, benyttede.)
Nyborg fandt, at Nørretranders havde været effektiv, flittig og visionær med stor gennemslagskraft, og at han havde været omhyggelig og grundig med at orientere bestyrelsen. Nørretranders var en mand med en idé, som havde skaffet 10 mio. som startkapital.
Nyborg følte sig desuden tryg ved de personer, Tor Nørretranders havde ansat som sine nærmeste medarbejdere. Flere havde medvirket ved den store NGO-konference, der netop havde været afholdt på Holmen, bl.a. Jan Birket-Schmidt, der skulle virke som forretningsfører. Også Michael Frank Jensen, der med erfaringer fra bl.a. kulturby 96 og Elektronic Café International blev ansat som
vicedirektør, havde Nyborg fundet kompetent.
»Hvad med Boserup ... hvad var dit indtryk af ham i relation til økonomi? – ville advokatens advokat vide.
»Jeg havde hørt om ham og havde en eller anden fornemmelse af, at han ikke var godt til økonomi,« svarede Erik Nyborg, der afhøres videre i dag i Østre Landsret i sagen, som er anlagt af ca. 150 kreditorer, der har leveret alt fra rengøring til havemøbler og oksemørbrad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her