Læsetid: 3 min.

Da pastaen indtog DDR

Murens fald i november 1989 rev østtyskerne ud af deres kulinariske isolation. Fra den ene dag til den anden skiftede forretningerne kendte fødevarer ud med nye og ukendte
8. januar 2003

Husmødre
BERLIN – Det er en lykkelig illusion, at indbyggerne i DDR væltede Muren for at få demokrati. Fortroppen ønskede naturligvis meningsfrihed og politiske alternativer, men de brede masser var styret af bl.a. madlede.
De ville have frisk frugt, forbrugsgoder, ferie i fremmede lande... Og det fik de. Lastvognslæs af madvarer, toiletter, biler og tv-apparater blev kørt ind fra Vest. Rejsebureauer slog telte op på torvene for at lokke østtyskerne ud i verden, og i butikkerne rev man østvarer ned fra hylderne, så der blev plads til alle mulige ukendte vestlige fødevarer.
Pasta, for eksempel.
»Nudler havde vi da i DDR, men det var sådan nogle smattede nogen, som man hældte i suppe,« siger journalisten Ulrike Ravenhorst, der skriver om mad i ugebladet Super-Illu.
Ugebladet er specielt skræddersyet til østtyske læsere, derfor har hun en ganske god fornemmelse af, hvad der kommer på spisebordene i denne del af landet. Hun anslår for eksempel, at der gik omkring fem år, før østtyskerne havde taget den italienske pasta til sig.
»Nye retter lærer man ikke at kende i ugeblade – dem skal man smage på en rejse eller hos venner, som man ikke vil fornærme ved at levne.«
Friskolelæreren Ines Phillips fra Dresden anfører dog, at hun stadig foretrækker den makaroni, der laves i Riesa – byen hun voksede op i.
»Italiensk makaroni bryder jeg mig egentlig ikke om.«

En oberjine?
Hidtil kom bananerne fra de socialistiske broderlande i Afrika og var grå, appelsinerne fra Cuba var træagtige – kun til jul kunne DDR’s indbyggere få den ægte, saftige vare. Når æblehøsten slap op, var det i praksis slut med frisk frugt.
»Jeg har aldrig spist meget frugt,« erkender Ines Phillip.
Særligt opfindsomme var de østtyske husmødre nu heller ikke, afslører Ulrike Ravenhorst.
»Om sommeren kunne man for eksempel købe bulgarske auberginer, men ingen anede, hvad man kunne bruge dem til – heller ikke ekspedienterne. Auberginerne rådnede op i forretningerne.
Ulrike Ravenhorst var dengang ansat i den østtyske radios internationale afdeling. Her mødte hun kommunister fra hele verden, og de præsenterede hende for eksotiske råvarer som auberginer.
»Så lavede jeg nogle opskrifter, som jeg sendte til aviserne.«
»Auberginerne nåede aldrig til Riesa,« noterer Ines Phillip, der engang stødte på dem under en ferie i Bulgarien. »Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med dem.«

Pengene ædt op
DDR var isoleret og levede hovedsageligt af sine egne produkter. Og skønt landet var et diktatur, lå ernæring magthaverne meget på sinde. Den skulle være billig.
Naturligvis lod spisevanerne sig ikke styre planøkonomisk, derfor måtte styret somme tider gribe ind, så der blev spist op. For eksempel dengang ægproduktionen oversteg afsætningen, og man iværksatte en kampagne, der anbefalede at spise to.
Kylling var nationalspise. I enorme fjerkræfarme blev de drevet frem og serveret som ’Broiler’ – grillkylling. Da kalenderen viste 1989, var østtyskerne så trætte af at gumle Broiler, at navnet ikke overlevede genforeningen.
»I DDR blev der spist vanvittigt meget kød, sammenlignet med andre lande. Bilen måtte man vente på i 15 år, udlandsferier kom ikke på tale – altså måtte man æde pengene op. Men lad mig sige det sådan: Maden var kedelig, altid den samme revne salat. Til sidst kunne man ikke holde det ud,« siger Ulrike Ravenhorst.
»Da Muren faldt, blev udbuddet fordoblet – fra den ene dag til den anden, sådan føltes det,« husker Ines Phillip.
»De gammelkendte produkter kunne man ikke længere finde, og det udløste blandede følelser. Man var nysgerrig efter det nye og samtidig ærgerlig over ikke at kunne få det gamle.«
Brød og rundstykker fra Vest var en fornærmelse for de østtyske forbrugere.
»Vest-rundstykker er jo fulde af luft, puf-rundstykker kalder vi dem. Mange bagere her i Østtyskland er gået tilbage til at bage de gamle øst-rundstykker, fordi ingen vil købe puf-rundstykkerne,« siger Ines Phillip.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu