Læsetid: 3 min.

Rap i kæften

Instruktøren Curtis Hanson scorer hattrick med ’8 Mile’, hans tredje fremragende film i rap, der endvidere giver rapperen Eminem et overbevisende gennembrud som skuespiller
17. januar 2003

(2. sektion)

Ny film
Curtis Hanson er arketypen på en Hollywood-instruktør, som efter at have udstået sin ’læretid’ med kassesuccesser som River Wild og Hånden på vuggen, trådte i karakter, da han fik lov til at føre sine egne projekter ud i livet; heriblandt placerede to ham i mesterklassen: Den dystre, stilskabende noir L.A. Confidential (1997) og den varme, underspillede tragikomedie Wonder Boys (2000) er film, denne signatur vender tilbage til igen og igen via det suveræne dvd-medium.

Hansonsk
I lyset af to så væsensforskellige film kan det så diskuteres, hvorvidt Hanson besidder en personlig stil – ud over god smag, sans for visuel iscenesættelse og en fabelagtig evne udi personinstruktionen helt ud i de mindste biroller. Det samme spørgsmål rejser den på alle planer fremragende 8 Mile, der samtidig fremstår som et skuespillergennembrud for hiphop-kunstneren Eminem i filmens absolutte hovedrolle som den håbefulde, men mestendels fejlslagne rapper Jimmy ’Rabbit’ Smith, Jr., et klart gennembrud for rapperen Eminem.
Besidder filmen et højt socialrealistisk indhold af en Hollywood-produktion at være, kunne den faktisk godt være instrueret af en hel tredje instruktør. De dystert farvemættede billeder i den mørke ende af skalaen, de
nuancerede og troværdige skuespilpræstationer, evnen til lynhurtigt at kommunikere karakteren af relationerne de involverede imellem, sansen for den overbevisende detalje, det gennemført flotte lyd- og lysarbejde, ja, hele filmens tone er måske nok i sidste ende umiskendeligt Hansonsk?
For der skal ikke herske tvivl om, at Hanson har produceret den til dato bedste film, vi har set om om hiphop-miljøet og i processen vendt et velkendt amerikansk skisma på hovedet; vi er så vant til, at det er de sorte, der tvinges bort fra fadet, at det er helt befriende at se en film om en hvid, der i den grad ikke er velkommen til bords, her er det de sorte, der konstituerer hiphop-miljøet i Detroit.

White thrash
I en udramatisk semi-dokumentarisk stil handler 8 Mile – titlen hentyder til den vej, der adskiller den sorte og den hvide ghetto i Detroit – om Jimmy Smith Jr., et vaskeægte stykke white thrash, som i begyndelsen af filmen ikke bare taber stort i et battle – en freestyle-dyst på rim og mikrofoner mellem to rappere, der forsøger at nedgøre modparten mest muligt på 45 sekunder – han bliver simpelt hen totalt mundlam og buhes ned af scenen.
For at føje spot til skade har han forladt sin kæreste og tvinges derfor til at flytte hjem til sin fordrukne mor (Kim Basinger) og den elskede lillesøster i trailerparken. Mor bor sammen med den frastødende Greg (Michael Shannon), et forhold, der bygger på fælles forkærlighed for arbejdsskyhed, alkohol og sex. Ikke noget kønt syn, og en voldelig konflikt mellem Jimmy og Greg synes uundgåelig.
Jimmy har et skodjob på en fabrik, men ud over hans helt vidunderlige posse – en flok elskelige og kiksede tabere, hvis loyalitet er uangribelig – tror to lokale, sorte hiphop-players på hans talent: Hjertevennen, Future (Mekhi Phifer), der arrangerer de famøse battles, som er filmens omdrejningspunkt, og hustleren Wink (Eugene Byrd), der hele tiden er lige ved at line en indspilning eller et radioshow op.
Centralt står Jimmy Jr.s kamp for både at bevare sin selvrespekt og samtidig vinde den respekt fra det sorte hiphopmiljø, der er alfa og omega i filmen, mens mødet med den labre Alex (Brittany Murphy) sætter gang i testosteronet – og dermed præstationslysten – hos den indimellem noget handlings- og mundlamme Jimmy.

Uglamourøs tone
Her er både fest og ballade, familiekonfrontationer, varme venskaber, sex, kaotiske slagsmål og hiphop-battles nok til at tilfredsstille det psykoinfantile hiphop-publikum – omend filmen glimrer ved en befriende mangel på brutalitet, nedskydninger og hårde stoffer – men det er den hverdagsagtige, troværdige og uglamourøse tone samt de fint tegnede portrætter af aktørerne i dette opdaterede Rebel Without Cause-drama, der er filmens sande force og det element, der gør, at den kan ses af stort set alle.
Hanson holder dygtigt fast i dramaets traditionelle dyder – venskab, familie, kærlighed samt ikke mindst kampen for respekt – hvorved han har skabt en troværdig hiphop-film. En parameter i hiphop-miljøet hedder keeping it real. Det gør Hanson, så det plasker. Respekt!

*8 Mille. Instruktion: Curtis Hanson. Manuskript: Scott Silver. Amerikansk (Dagmar, Palads, CinemaxX og Empire i København og en række biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu