Læsetid: 3 min.

Restauratører beundrede Boserup

I øvrigt havde Boserup ansat ’byens værste forbryderbande’ som bartendere og burde ’have armene bundet ind til kroppen’, fortæller restauratør i under afhøring i Mindship-sagen
24. januar 2003

Restauratør Kurt Vøttrup fik flere gange latteren frem i Østre Landsret, da han i går under afhøring i erstatningssagen mod Mindship Fondens ledelse fortalte om sin oplevelse af kokken, Henrik Boserup. Restauratører tilhører nemlig en anden type mennesker end f.eks. revisorer.
Vøttrup, der har drevet Divan II i Tivoli i 25 år, var i 1996 blevet kontaktet af en revisor fra Monberg & Thorsen. Samme aften havde de to spist middag i Boserups Canteena – »med koner,« som Vøttrup sagde.
Han var imponeret. Den trendy restaurant var noget, som »København aldrig havde set før.« Men kunne driften trimmes, så stedet gav overskud? M&T havde et millionbeløb til gode. Det skulle Vøttrup tage stilling til, og det mente han nok.
»Restauranten var ekspanderet med Boserups arme og ben, men efterhånden som hans underlige genistreger kom op til overfladen, stod det klart, at han havde vildført en masse mennesker... selv os... Der var lavet aftaler – ding, dang, dong – som lå uden for mandens kompetencer.«

Museum Erotica
Men var Boserup et aktiv? ville retten vide.
»Afgjort! Og charmerende. Men han burde have fået armene bundet ind til kroppen og være stillet hen i døren. Bare han ikke ville sige noget...«
Om det øvrige personale vurderede Vøttrup, at »det ikke var meget værd«.
Han fortalte videre, at Boserup ikke »havde været opmærksom på, at der var noget, der hed creditcards« og genfortalte historien, som københavnerne morede sig over den sommer: At man lånte en såkaldt fluesmækker fra Museum Erotica. En del af gæsterne fik derved et forklaringsproblem...
Vøttrup havde også noteret sig, at bartenderne i canteenaens natklub, hvor personale, venner og bekendte fik serveret til halv pris, var »byens værste forbryderbande.«

Lidt spooky
Restauratør Jørgen Kragh Jensen fra restaurantskibet Oranje i Svendborg fandt de store ord frem, da han skulle beskrive sin oplevelse af Canteena.
»Jeg var bjergtaget. Det var vildt spændende og det mest visionære, jeg har set – simpelthen,« sagde han.
Advokat Erik Nyborg fra Mindships bestyrelse havde inviteret Kragh Jensen, som han kendte privat, ind i problematikken med henblik på at gøre noget og evt. blive ansat som styrende person.
Og Kragh Jensen, der fortalte, at han har boet i en husbåd i 30 år, mente nok, at der kunne blive en god forretning ud af stedet. Men var Boserups tilstedeværelse nødvendig for stedets tiltrækning?
Hertil svarede Kragh Jensen: »Det er måske lidt spooky at åbenbare sine ’onde hensigter’, men jeg gjorde mig klart, at jeg fra dag et ville lave en plan B. Boserup var en nødvendig del af Canteenaens magi – han var eventmageren – men på længere sigt, når det store, tunge hjul har fået sin inerti, så kan man godt skifte ud...«
»Så du stedet som en døgnflue eller noget mere varigt?« ville retten nu vide.
»Alt har sin tid i den branche,« sagde han, »men det her var et nybrud, en helt ny måde at tænke på. Vi har alle set i dag, hvad der er sket af udvikling på havneområdet. Der var bestemt ikke tale om nogen døgnflue.«
Også restauratør Torben Olsen, som driver syv trendy caféer og restauranter, bl.a. Victor, Dan Turèll, Sommersko og Nokken, var indkaldt. Også han havde fundet Canteena »spændende, nyt, flot« og »en meget stor attraktion derude på den tid, den sommer...«
Han havde været interesseret i at købe, da Mindship foretog et sidste redningsforsøg, og han havde været til et møde hos Tor Nørretranders i dennes hjem i Charlottenlund.
Landsretten ville vide, om de mange problemer ikke afskrækkede ham?
»Nej, for selvfølgelig giver det sig udslag i prisen,« kom det prompte fra Torben Olsen, der ville betale 4-5 mio., mens Tor Nørretranders foreslog 10-12 mio. kr. Olsen ønskede også, at C. W. Obel, som ejer Dan Turèll-ejendommen, skulle gå ind som investor i ejendommen, men inden det kom så vidt, blev Mindship erklæret konkurs.

Version 4
Den restaurantkyndige revisor fra Deloitte & Touche, J. Dahl Jakobsen, blev også afhørt i går og bl.a. spurgt ud, om de store repræsentationsudgifter, om svind og evt. tyveri fra restaurant og lager, osv., men hvad det angår, begænsede han sig til at sige, at »det, der manglede, var en præcisering af, hvem der havde ansvaret.«
Endelig kunne han dementere, at et internt revisornotat have været omskrevet. Når der stod »version 4« som påtegning, var der tale om softwarens fjerde version, altså ren teknologi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her