Læsetid: 3 min.

Ridser i lakken

Med ’Far from Heaven’ har Todd Haynes skabt en ædel perle af en film. Et gribende melodrama, der både hylder og opdaterer melodramaets store mester, Douglas Sirk
24. januar 2003

(2. sektion)

Ny film
Året er 1957 og stedet den lille stationsby Hartford i Connecticut. Han er ex-mariner og chef for radio- og tv-fabrikken Magnatech; hun tager sig af det perfekt designede moderne hjem, der med sine nøgne murstensvægge og sine på én gang funktionelle og voluminøse møbler nærmest kalder på at blive foreviget i tidens kvindemagasiner. Og udenfor i den velfriserede have er postkassen nymalet og fuglenes kvidren harmonisk stemt.
Han har Battler Britton-hage og vaskebræt-mave; hun er en nipsgenstand, der omhyggeligt afstemmer sin påklædning efter årstidens farver. Billedet fuldendes af parrets to børn, en dreng og en pige.
Det er efterår, da vi kommer ind i historien. Ikke et vådt og gråt efterår, som vi kender fra virkelighedens verden, men et bedårende og hypermelodramatisk Douglas Sirk-efterår, hvor høstløvets varme orangerøde farver formelig driver ned ad lærredet og forgylder den menneskelige perfektion.
Dvs. så perfekt er det hele naturligvis heller ikke! For under mr. Magnatechs virile ydre lurer et monster, en indre fjende, som ex-marineren ikke kan betvinge: han føler sig tiltrukket af mænd! Da fruen en dag overrasker ham i clinch med en af slagsen, krakelerer facaden. De varme høstfarver slår øjeblikkeligt om i blålig vinterkulde, billedernes pæne rette linjer vælter i chok, og personernes tale smuldrer og går i opløsning. Skårene klistres imidlertid snart sammen igen – facade, farver, linjer og tale retableres, men intet er længere som før!

Stedsegrønne Sirk
Douglas Sirks på én gang blødende kulørte og emotionelt renfærdige melodramaer vil næppe nogensinde blive forældede. Og dog vil de altid kunne opdateres og fortolkes i forhold til en ny tid. Fassbinder gjorde det i 1970’erne, Almodóvar har gjort det siden 1980’erne, og senest har François Ozon hyldet Sirk i 8 kvinder. Men Todd Haynes kan så sandelig også sine Sirk-klassikere.
Den umådelige omhu i hver en scenografisk detalje og den minutiøse farvekalibrering er som hos mesteren selv, ligesom de fine nuancer i persontegningen er det. For i Sirks univers er personerne sjældent decideret usympatiske, og når de alligevel optræder usympatisk, er der en grund til det – en grund, der lader os forstå og tilgive. Således også i Far from Heaven, der direkte kan ses som en moderne gendigtning af Sirks All That Heaven Allows fra 1955.
I stedet for Jane Wymans velkonserverede enke får vi en kernefamilie med et homoseksuelt lig i lasten, men der opstår stadig varme følelser mellem husets frue og gartneren, som dog ikke længere er en true blooded Rock Hudson-type, men derimod en stor sort mand med handelsuddannelse og et intellektuelt forhold til moderne kunst. Den bornerte lilleby reagerer imidlertid ens i de to film og gør alt for at dræbe den normbrydende ægthed.

Sublim Moore
Far from Heaven har fået en lang række priser. Og det er virkelig en lille ædel perle af en film, der forstår at forene det bedste fra den klassiske filmtradition med det bedste fra dagens filmiske kunnen.
I alle de medvirkendes spil er der indlagt en lillebitte falsk tone, en næsten umærkelig stivhed, der er begrundet i personernes bestræbelser på at opretholde det fælles skinliv af fortrængninger og fortielser og hindre andre i at komme så tæt på, at de kan se igennem ’normalitetens fernis. Samtidig holdes også tilskueren imidlertid lidt på afstand – hvilket vi skal være taknemmelige for, da vi derved bliver i stand til at se det stærke følelsesdrama til ende uden et overforbrug af Kleenex.
Som ægtemanden, der kæmper en ulige kamp mod sig selv og gennemgår en grusom ’behandling’ i håb om at blive ’helbredt’, er Dennis Quaid fortræffelig. Men i pagt med genren har Haynes interesseret sig mest for historiens offer. Og i den dominerende rolle som husets frue yder Julianne Moore det sublime – såvel når hun gemmer sig bag sit beskyttende simili-skjold, som når hun undtagelsesvist lader det falde og afslører en sårbar menneskelighed. Det fås simpelthen ikke meget bedre!

*Far from Heaven. Manuskript og instruktion: Todd Haynes. Amerikansk (Dagmar, Grand, Palads i København og en håndfuld biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu