Læsetid: 3 min.

Rystet, men ikke omrørt

Agent 007 møder endnu en skurk med appetit på verdensherredømmet i den mildt underholdende, men i længden noget trættende ’Die Another Day’
24. januar 2003

(2. sektion)

Ny film
Det er ikke hver dag, at Bondfilm nummer 20 har premiere, og folkene bag Die Another Day har da også forsøgt at levere en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Ikke mindst da Pierce Brosnans Agent 007 første gang øjner dejligheden Halle Berry i rollen som den hårdtslående CIA-agent Jinx. I en minimal, orange badedragt træder Jinx som en skumfødt, chokoladebrun Venus op af vandet og imiterer en scene fra den første Bondfilm, Dr. No, hvor Ursula Andress’ i en næsten identisk badedragt og med langt og vådt blondt hår er genstand for Bonds (Sean Connery) attrå.
Det er et af den slags ikonografiske øjeblikke, som filmhistorien er rig på, og om noget har været med til at tegne Bonduniverset med en konstant tilstrømning af smukke unge piger som behageligt blikfang.
Men til forskel fra Ursula Andress’ Honey Ryder, så er Jinx mere end i stand til at tage vare på sig selv, og som Bond er hun ikke bleg for – på ham – at bruge sin ikke ubetragtelige seksuelle udstråling til at opnå sine mål.

Sprængfarlig cocktail
Usædvanligt er det også, at vi i begyndelsen af Die Another Day, i den obligatoriske før-forteksterne-sekvens, oplever Bond, der er på jagt efter korrupte officerer, blive fanget af det nordkoreanske militær og efterfølgende tortureret.
Som en langhåret, storskægget vildmand bliver han udleveret til englænderne, bragt til debriefing hos MI6 og kasseret af en iskold M (Judi Dench), der ikke længere kan se nytten af 007.
Men han har selvfølgelig en personlig hævn, han skal have klaret, og så kan filmen for alvor tage sin begyndelse. Costa Graves (Toby Stephens), en islandsk oliemilliardær med storhedsvanvid, hans prangende ispalads på fødeøen og de koreanske allierede, en følelseskold dobbeltagent, Miriam Frost (Rosamund Pike), og den varmblodede Jinx er bare nogle af de ingredienser, som blandes i en sprægfarlig cocktail – rystet, måske, men ikke omrørt.
Og naturligvis får M igen brug for sin bedste agent med licens til at dræbe, og 007 udstyres af Q (John Cleese) med en state of the art-Aston Martin, komplet med forsvarsmekanismer, våben og evnen til at blive usynlig.
Den newzealandske instruktør Lee Tamahori, som står bag Die Another Day, har et meget godt greb om de overspændte actionsekvenser, som hører enhver Bondfilm til, lige fra en voldsom duel på kårder mellem Bond og Costa Graves til en syret biljagt på isen og rundt i Graves’ ispalads.

For lang
Men det irriterer noget, at alting efterhånden er blevet så kunstigt at se på. Med fare for at lyde som en gammel mand må jeg sige, at styrken i mange tidligere Bondfilm var, at man fornemmede mennesket bag de seje stunts og håndværket bag effekterne.
I dag laves det meste på computer, og selv om det ser imponerende og troværdigt ud, så mangler der en stoflighed og en fundamental fornøjelse over de vilde ting, som er menneskeligt muligt. Nu er det kun fantasien, som sætter grænsen.
Men det er en fornøjelse at se Halle Berrys slagfærdige Jinx give Bond kamp til stregen – godt nok er de på samme side, men det er vel ingen grund til bare at læne sig apatisk tilbage i de bløde silkelagner.
Og i sin fjerde film som Bond leverer Pierce Brosnan stadig varen som den flegmatiske charmør med nerver af stål, en fantastisk stamina, og som ikke er bleg for at slå ihjel, skulle jobbet kræve det. Det klæder ham tilmed, giver hans Bond-fortolkning mere karakter, at det med 007’s tilfangetagelse og tortur bliver en noget mere personlig affære – der er flere farver på paletten.
Til gengæld er Toby Stephens’ superskurk ikke særlig interessant, – i modsætning til tidligere skurke som Blofeld og Goldfinger er Costa Graves ikke i besiddelse af nogen stor personlighed, og han synes slet ikke at være i Bonds vægtklasse.
Men jeg følte mig da i godt selskab med Bond, også selv om Die Another Day – som næsten alle Bondfilm – er alt for lang og mod slutningen noget tung at komme igennem.

*Die Another Day. Instruktion: Lee Tamahori. Manuskript: Neal Purvis og Robert Wade. Engelsk (Imperial i København og et hav af biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her