(2. sektion)
Overrasket
Da Louise Mieritz i 1990 kom ind på Statens Teaterskole, var hun sikker på, at nu var hendes lykke gjort.
»Jeg følte mig som noget særligt. Det er jo en hård optagelsesprøve ud af 600 ansøgere skulle de kun bruge otte. Men den følelse af at være udvalgt varede kun i de fire år, jeg gik på skolen.«
Hvad skete der så?
»Lige i starten var jeg heldig at komme med i Gasolin-opsætningen på Dr. Dante, og jeg fik gode anmeldelser. Alle sagde til mig, at nu skulle jeg nok få nogle tilbud på baggrund af den rolle. Men der var aldrig en eneste, der ringede. Jeg var jo skaldet i den forestilling desuden indgik jeg i sammenhængen og skilte mig ikke synderligt ud.«
Siden da har Louise Mieritz haft roller i blandt andet Lars von Triers Idioterne og i tv-serien Edderkoppen, men til tider har der været langt imellem snapsene.
»Jeg flere gange gået i et halvt år uden noget at lave. Hver gang har jeg tænkt: Nu er det slut. Nu kommer der ikke flere tilbud. Det er utroligt hårdt. Man føler sig som et nul faget er lig med ens identitet, så når ikke der er nogen, der ringer, så ryger man ud i de der hvem er jeg-tanker.«
Hvad kan man gøre for at undgå arbejdsløsheden?
»Man bør sætte ind allerede på teaterskolen gøre det til et fag eller i det mindste være realistiske og tale med eleverne om, hvilke alternative muligheder der er, når man kommer ud. Vil man læse H.C. Andersen op på plejehjem, eller hvad vil man?«
»Og når man er færdig på skolen, kan man få meget ud af at slå sig sammen med andre. Da vi gik sammen om Emmas Dilemma, var vi alle arbejdsløse og det har været en kæmpe lettelse at være med. Jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme.«
