Til næsen
I nogle år har man lidt flot, men nogenlunde korrekt, kunnet sige, at når der blev solgt ti flasker vin i Danmark, så var de fire franske, de to spanske og den ene italiensk. De sidste tre deltes resten af vinverdenen om.
Det holder ikke længere Frankrig taber stadig terræn, og Italien henter kraftigt ind på Spanien i kampen om sølvmedaljen. Kun et par procent deler nu de to lande, som har henholdsvis 14 og 16 procent af markedet.
Det er ikke, fordi danskerne pludselig er begyndt at svælge i Barolo, Barbaresco, Brunello di Montalcino og lignende italienske topvine fra Piemonte og Toscana. Nej, forklaringen på den italienske fremgang skal findes nede ved Italiens hæl og i mindre omfang i de øvrige syditalienske regioner.
Apulien eller Puglia hedder Italiens hæl. Hvis Apulien var et land i stedet for en region, ville det være verdens sjette største vinland. Så meget vin kommer der herfra.
Syditalien blev af de gamle grækere kaldet for Enotria Vinland. Der er altså stolte historiske traditioner, men i nyere tid har det ikke været et område, der har påkaldt sig finsmagernes store bevågenhed. Der mumles i krogene om, at en del af produktionen er endt i mere illustrøse nord- og mellemitalienske vine for at give dem farve, krop og alkohol i svage årgange.
Moderate priser
Netop godt med farve, krop og alkohol er blandt de syditalienske rødvines karakteristika, og i kombination med moderate priser er det noget, der giver forbrugerne en fornemmelse af at få valuta for pengene.
På et prisbevidst marked som det danske er det noget, der er til at forstå. Gennembruddet kom for nogle år siden, da Dansk Supermarked begyndte at importere en Copertino, som gennem Netto blev solgt for omkring 30 kroner. Den var der mange vinskribenter, der faldt pladask for, og i perioder blev den revet væk lige så hurtigt, som lastbilerne kunne bringe den ud.
Den er stadig et hit, men i dag får den konkurrence fra en anden apulisk vin ved navn Promessa. Den laves af australsk-canadieren Mark Shannon og markedsføres med brask og bram af Philipson Wine. En af hemmelighederne ved den er, at druerne efter plukningen og før presningen bliver kølet ned, hvilket gør den lettere og mere elegant end dens nogle gange lidt rustikke og kogte fætre fra området. Køber man den kassevis, fås den for knap 40 kr. flasken, og jeg slutter mig til den lange række kolleger, der kalder det et rigtig godt køb.
En charme ved Syditalien er, at man holder fast i nogle lokale druesorter, der ikke kendes ret mange steder uden for området. Når vi taler Apulien, drejer det sig primært om druerne Primitivo og Negroamaro, nogle gange i blanding med Malvasia Nera.
