Spot
Mennesker, der ikke er dem eller det, de udgiver sig for, kan være en kilde til både underholdning og tragedier.
Til den første kategori hører for eksempel skomageren Wilhelm Voigt, som i 1906 iført kaptajnsuniform overtog en deling soldater på en gade i Berlin, kommanderede dem om bord i et lokaltog og førte dem til byen Köpenick, hvor han arresterede borgmesteren og kæmneren og tilegnede sig kommunekassen.
Eller den falske Marquis de Sade, som i begyndelsen af 1960erne førte sig frem i det københavnske selskabsliv iført slængkappe og drev gæk med borgerskabet.
Jævnligt dukker historier op om falske arabiske prinser, tyske adelsmænd osv., som en tid lang lever det søde liv i storbyernes hotelsuiter, indkøber luksusbiler, får leveret skræddersyede habitter og håndsyede sko uden at eje kongens mønt. Dem, det går ud over, får røde øren, mens den jævne avislæser griner lidt i skægget.
Alt sammen et udtryk for, at vi er nemme at narre og grundlæggende har den naive indstilling, at mennesker og ting er det, de giver sig ud for at være. Justitsminister og storsvindler Alberti sagde det engang: »I Danmark kan man gøre hvad som helst, bare man gør det.« Og det gjorde han så, så længe det varede.
Men det et nu næppe noget specielt dansk fænomen.
De største bedragere kan også fremkalde de største tragedier. Således bildte en mislykket malersvend og korporal ved navn Schickelgruber en stor nation ind, at han var Føreren og Frelseren. I et andet stort land var det en falleret teologistuderende og bankrøver ved navn Djugashvili, som fik bildt folk ind, at han var Den Store Lærer, Børnenes Bedste Ven, Fredens Genius og Den Uovervindelige Hærfører.
Og så blev de til henholdsvis Hitler og Stalin.
Herhjemme (og i en anden målestok, bevares) førte vor statsminister valgkamp som en slags socialdemokrat light, og det stemte vist ikke helt med indholdet.
Andre når til tops som demokratiske reformister og fornyere blot for at afsløre andre sider af deres karakter, når først taburetten er erobret.
Den meget roste engelske tv-serie Spot en svindler viser, hvordan man kan træne mennesker til at fungere og illudere noget, der er meget fjernt fra, hvad de egentlig er. En fåreklipper, som bliver haute coiffure-frisør, en landadelsmand, der aflærer sine manerer, lærer at tale cockney og arbejder som udsmider i en tvivlsom bule osv. I aften hedder programmet »Den hårdtslående danser«.
Det er selvfølgelig underholdning og skal først og fremmest ses som sådant. Men måske man alligevel kan træne sig til at blive lidt bedre til at genkende ulve i fåreklæder såvel som får i ulveklæder, hvis man ofrer 50 minutter på sagen.
TV2 kl. 23.55. Spot en svindler: Den hårdtslående danser
