Læsetid: 4 min.

Sri Lankas donorer tøver

Det internationale samfund er ikke indstillet på at yde genopbygningsstøtte til Sri Lanka, før parterne når et egentligt politisk gennembrud
6. januar 2003

Analyse
Hvordan putter man manna i en tigers mund? Risikoen er måske ikke så meget at stikke hånden i tigerens gab, men snarere, at man, når man trækker den tilbage igen, ikke kan føle sig sikker på, at den ikke bliver spist.
Dette ser ud til at være donorlandenes dilemma her, hvor det krigshærgede Sri Lanka har bevæget sig endnu et skridt nærmere mod fred under den tredje runde af fredssamtalerne, der blev indledt i Oslo i december. Efter de to første meget optimistiske møder i Thailand var det blevet mæglernationen Norges tur til at lægge værtsskab til tredje samtalerunde, hvor den srilankanske regering og de tamilske separatiske rebeller skulle drøfte mulighederne for en fælles føderal model. Også tredje runde blev beskrevet som et stort historisk gennembrud. Chefforhandleren fra Sri Lankas regering, G.L. Peiris, anslog igen et stærkt optimistiske tonefald, da han udtalte, at den nye aftale gjorde fredsprocessen irreversibel.
Nogle af de diplomater, der har fulgt forhandlingerne på tætteste hold, siger dog, at et dette skudsmål er vildt overdrevent. Andre mener, at overdrivelsen kan retfærddigøres – for at bevare fremdriften i forhandlingerne og for at motivere donorerne til at rejse de 500 mio. dollar, det vil kræve at genopbygge den krigshærgede nordøstlige region og genhuse dens mere end en million fordrevne mennesker. Hvis ikke man tiljubler udviklingen i fredsprocessen, gør man det jo sværere at rejse støtte til den finansielle hjælp, der er så hårdt brug for til genopbygningen – lød en diplomatisk iagttagers vurdering af forhandlingsforløbet i Oslo .

Udsigt til 70 mio. dollar
En uge før tredje runde af fredsforhandlingerne i Oslo, mødtes repræsentanter for over 20 donorlande i den norske hovedstad. Tilsammen blev de enige om at give et tilsagn på 70 mio. dollar i bistandshjælp for at imødekomme den fælles appel, som den srilankanske regering og de tamilske tigres bevægelse, LTTE, havde rettet til dem.
Men donormødet fik formentlig større betydning i henseende til den politiske end til den finansielle kredit, der blev ydet til østatens stridende parter, taget i betragtning at beløbet var var en syvendedel af de 500 mio. dollar, som den srilankanske regering har vurderet vil være nødvendig for at yde nødhjælp og genopbygge infrastrukturen. Desuden var det beløb, som der blev givet tilsagn om i Oslo, øremærket til umiddelbar humanitær bistand. Deri lå det budskab, at pengene til genopbyggelse først vil komme, når de to parter har udvist væsentlige nye fremskridt for at løse deres 20 år lange konflikt, som har kostet næsten 65.000 menneskeliv.
Så selv om der med det beløb, der blev givet tilsagn om, synes at være anslået en tone om større nye tilsagn ved et nyt donormøde, der er berammet til at finde sted i begyndelsen af 2003 i Tokyo, afhænger løfterne om finansiel støtte – og fremtidsudsigterne hertil – af, at LTTE og den srilankanske regering får overbevist deres donorlande om, at den krigshærgede østat vitterlig er rede til at fastholde freden og vitterlig har fortjent den så stærkt efterspurgte bistand. Undertonerne ved mødet i Oslo antydede, at begge parter, især LTTE, er nødt til at præstere flere og bedre resultater.

Højt niveau
Oslo blev også scenen for den højeste kontakt på politisk niveau i 12 år mellem den srilankanske regering og rebellerne, da ministerpræsident Ranil Wickremesinghe mødte LTTE’s chefforhandler, Anton Balasingham. Selv om dette i sig var af stor positiv betydning, var det ikke tilstrækkeligt til at tilsløre, at der endnu står flere vanskelige spørgsmål tilbage at løse. Disse spørgsmål, blev bragt på bane, da både USA og Storbritannien erklærede, at tiden endnu ikke var inde til at fjerne LTTE fra deres liste over terrorbevægelser. Faktisk gjorde både London og Washington det klart, at de ikke vil støtte genopbygningsbestræbelserne på Sri Lanka, før LTTE højtideligt afsværger deres væbnede kamp, hvilket tigrene endnu ikke er rede til. Læg hertil, at den indiske regering helt blev væk fra mødet, og det er tydeligt, at der nu er sendt et signal til LTTE om, at uanset hvor ivrigt mæglernationen Norge og ministerpræsident Wickremesinghe forsøger at sælge fredsprocessen til det internationale samfund, så vil man først for alvor score pluspoints og få pengee, i det øjeblik rebellerne forkaster volden.
Det var derfor at forudsige, at rebellerne var nødt til at gøre en betydelig indrømmelse, hvilket LTTE-leder Velupillai Prabakaran da også gjorde, da han bebudede, at de tamilske tigre ville stille sig tilfreds med regional autonomi inden for rammerne af en forenet srilankansk stat. Han tilføjede dog, at hvis regeringen i Colombo afviste tamilernes krav om vidtgående selvstyre, så ville den væbnede kamp for en separat stat blive genoptaget.

Kræver gennembrud
Situationen kræver nu et politisk gennembrud af både LTTE og Colombo, hvis donorlandene velvilje skal følges op af pengestøtte. Men det pres, som det internationale samfund lægger på parterne, er foreløbig resulteret i, at de nu nøje vil studere eksisterende modeller for magtdeling. I deres søgen efter en politisk løsning er forhandlerne fra regeringen og tigrene nu gået i gang med at analysere Canadas forbundsstatslige system.
Dette kan blive begyndelsen til det virkelige gennembrud. Siden Norge fik mæglet en våbenhvile i stand, der nu har holdt i næsten et år, har kun marginale spørgsmål figureret på dagsordenen mellem regeringen og LTTE. Først i Oslo i december er parterne begyndt at tage hul på de vanskelige politiske spørgsmål. Om de formår at finde et fælles fodslag her vil blive bestemmende for, at donorlandene er parat til at finde de enorme summer frem, som begge parter så desperat ønsker at opnå for at tilgodese deres befolkninger.

*Shastri Ramachandaran er redaktør ved Times of India
*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her