Læsetid: 4 min.

Sydamerika har sat kurs mod venstre

RUNE VITUS HARRITSHØJ Informations korrespondent
15. januar 2003

Over 10 års globalisering har trods magthavernes løfter ikke forbedret levevilkårene for sydamerikanerne, der kræver kortsigtede løsninger på langsigtede problemer. Socialistiske præsidenter som Brasiliens Lula og Ecuadors Gutiérrez har læst på lektien

Socialisme
BUENOS AIRES – I dag overtager den venstreorienterede eks-officer Lucio Gutiérrez præsidentposten i Ecuador.
For to uger siden fik den tidligere metalarbejder og fagforeningsleder Luiz Inácio Lula da Silva magten i Brasilien. De to præsidentskift har intet og alt til fælles, fordi de er jordskredssejre i vidt forskellige lande, hvor over halvdelen af befolkningerne gav den socialt indstillede kandidat deres stemmer.
Peru oplevede noget tilsvarende i sommeren 2000 med indianerlederen Alejandro Toledo, mens socialisten Ricardo Lagos marts samme år overtog præsidentposten i Chile. At Venezuelas venstreorienterede præsident, Hugo Chavéz, fik sin jordskredssejr ved juletid 1998 er en lidt anden historie på grund af olielandets nuværende generalstrejke.
Det ændrer dog ikke ved, at Sydamerikas præsidenter i dag overvejende er orienteret til venstre på det politiske spektrum til forskel fra 1990’ernes nyliberale magthavere som blandt andre Brasiliens Fernando Cardoso og Argentinas Carlos Menem. Den nyvalgte ’høg’ Álvaro Uribe i Colombia skiller sig ud i den nuværende flok.
Samtidig er bevægelser og partier fra midten ud mod venstre i fremgang overalt på kontinentet – som Frente Amplio i Uruguay, der tabte præsidentvalget i 2000 med et mulehår, og indianerbevægelser anført af autodidakte folkelige typer som Evo Morales, der som leder af Bolivias kokabønder tabte præsidentvalgets anden valgrunde i august, men til gengæld i dag leder Andeslandets næststærkeste parti.
Denne venstredrejning er ifølge iagttagere kommet for at blive – lige indtil de nyvalgte magthavere snubler i korruption, udenlandsk pres eller egne personlige skavanker. Eller hvis valgløfterne om vådt og tørt til millioner af fattige sydamerikanere viser sig uforenelige med nutidens globale virkelighed. Det har traditionelt været Sydamerikas problem og kan dermed blive magthavernes og venstredrejningens problem. Men indtil da er levevilkårene for de omkring 170 millioner fattige sydamerikanere ud af det samlede folketal på 354 millioner gjort til de fleste magthaveres førsteprioritet. Gennem mange år har folkebevægelser over hele Sydamerika kæmpet for bedre forhold, som de jordløses bevægelse MST i Brasilien og kokabønderne i Andeslandene. I dag har de via stemmeurnerne fået massiv indflydelse.

Naturlig reaktion
Den brasilianske politolog Mónica Hirst kalder venstredrejningen for en naturlig og menneskelig reaktion på et årti med nyliberalisme.
»Efter det seneste årti med næsten ukritisk åbning af markederne for at tiltrække udenlandske investorer, privatisere og tækkes de globale strømninger spiller de nyliberale dogmer i dag fallit i Sydamerika. Det ulmer overalt i den fattige og udstødte befolkning, der ønsker magthavere med øje for den daglige overlevelse i stedet for betalingsbalancen og en stram IMF-dikteret finanspolitik. Sydamerika er i en overgangsperiode og flyder foreløbig afsted uden kurs, men Lula og Gutiérrez kan være med til at sætte en ny kurs,« siger Mónica Hirst.
Den kurs bliver svær at holde i den fornødne tid, fordi Sydamerika er præget af en aktuel økonomisk stagnation. Samtidig presses magthaverne konstant af låneaftaler med internationale kreditorer som Verdenbanken og Valutafonden, der mindsker muligheden for at føre tilskrækkelige arbejds, social- og undervisningspolitikker.
»De frie markedskræfter og globaliseringen sætter grænser ved at fordømme alt, der ikke netop er nyliberalt og åbent over for kapitalismen,« siger den ecuatorianske politolog Francisco Flor og understreger, at Lulas svendeprøve netop bliver at balancere mellem kravene fra den nye rekordaftale med IMF uden at kompromittere valgløfterne om 10 millioner nye job, udryddelse af sulten og et produktivt Brasilien for ikke mindst de 53 millioner fattige.
»Med andre ord bliver realpolitikken det sværeste i lang tid. Sydamerikas populistiske vinde blæser på grund af den øgede fattigdom, ledighed og ulighed,« siger den argentinske analytiker Rosendo Fraga.
Argentinerne væltede i juledagene 2001 præsident Fernando de la Rúa, fordi han i stedet for at indfri valgløfterne om en opblødning af den nyliberale linje for at skabe flere job i stedet videreførte den. Når hovedparten af brasilianere, argentinere, chilenere, peruvianere, bolivianere, uruguayere og venezulanere enten for nylig har stemt eller skal til det, havner krydset ofte ved kandidater med påstået modgift mod globaliseringens bivirkninger. Sydamerika har på flere områder nydt godt af den nyliberale model med øget frihandel, men for kontinentets befolkninger har udviklingen kun peget nedad mod større usikkerhed på arbejdsmarkedet, gadehjørnet og i sundhedsvæsenet.
Samtidig florerer en udbredt afvisning af de traditionelle partiers udemokratiske alliance med institutioner og retsvæsen, hvilket kommer til udtryk i nye folkelige til tider anarkiste bevægelser – eller slet og ret en eksplosion i antallet af sofavælgere.
Ifølge Mónica Hirst er den aktuelle situation i Brasilien symbolsk for hele Sydamerika:
»Lula personificerer denne tendens som præsident for Sydamerikas gigant og verdens 10. største økonomi. I Brasilien har de største arbejdsgiverforeninger og selv børsen indgået omfattende aftaler med Lulas arbejderregering for i flok at løfte regionen. Som symbol på en ny politikertype vil Lula et Brasilien for alle via øget vækst og større medansvar for staten over for globaliseringens bivirkninger,« siger hun.
Den brasilianske præsident er da heller ikke selv i tvivl om venstrefløjens muligheder i dagens Sydamerika, men beskeden som han er, peger Lula på et andet eksempel end sig selv. Og der er som nævnt rigelig at tage af.
»I dag har alle venstrefløjspartier mulighed for at nå magten som Lucio Gutiérrez i Ecuador,« sagde Lula kort efter sin valgsejr den 27. oktober 2002.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu