Til Næsen
Bryggerierne har et slogan om, at øl er til tørst, ikke til trøst. Og i en
ideel verden var det sikkert også sådan, at man aldrig behøvede at gribe glasset for at stive sig af. Men dette er ikke en ideel verden.
Mellem jul og nytår var den Snakkesalige og Vinredaktøren taget til Fyn, hvor sidstnævntes forældre bor på plejehjem.
Hans far er lam efter en blodprop i hjernen, og hans mor lider af alskens gebrækkeligheder og er desuden efterhånden noget dement.
En af de smerter, der følger med at nå de midaldrendes rækker, er, at hvor man engang var sine forældres barn, bliver rollerne nu byttet om. Det er, hvad det er, men det er ikke altid nemt.
Og da vi så vendte tilbage til København, ringede en hospitalslæge for at fortælle, at Vinredaktørens moder var indbragt der hun var faldet kort efter vores besøg og havde formentlig pådraget sig en brækket hofte.
Så var det, at Vinredaktøren greb ud efter et glas og det var ikke, fordi han var tørstig.
Glasset var en julegave fra den Snakkesalige en rigtig whisky-tumbler og den særdeles ravfarvede sjus, der kom i, var ligeledes fra en flaske, den glimrende kvinde havde betænkt mig med.
Jeg tror ikke, jeg ved just denne lejlighed hæftede mig så nøje ved whiskyens finere nuancer, men det var i alt fald en af mine favoritter; den nordligste af alle skotske single malts, nemlig Highland Park fra Kirkwall på Orkney-øerne, som jo frem til 1400-tallet var på dansk-norske hænder.
Øerne har to destillerier, det andet hedder Scapa og ligger cirka en halv kilometer sydligere end Highland Park.
Highland Park er ikke en af de mest kendte single malts. Egentlig mærkeligt nok, for den er den eneste, der nogensinde har fået 100 point af avisen The Scotsmans berømte smagepanel. Det var i 1984.
Øl- og whiskyguruen Michael Jackson har kaldt den for den bedste all-round single malt af dem alle.
Meget af Highland Parks produktion bruges i blendede whiskies, fordi den hævdes at have den egenskab, at den fungerer som en katalysator, der fremhæver smagen i andre whiskies.
I sin Store bog om Whisky giver samme Jackson den disse ord med på vejen. »En kraftfuld maltwhisky med ø-karakter og en rund lyng-sød fylde. Fremragende efter en god middag. Det er en maltwhisky, der kan udfordre
enhver cognac eller armagnac.«
Kendere siger, at single malt skal nydes med en smule almindelig postevand, som tjener til at frigøre nogle af de finere aromaer. Så sådan drikker jeg den også.
Min nye tumbler snævrer en smule ind foroven og holder ekstra godt på de flygtige aromaer.
Jeg håber, De vil drikke den i bedre humør, end jeg var den dag. Det ser jeg selv frem til at gøre.
