Læsetid: 2 min.

Tysk antiterrordebat blusser op

Tyske politikere overvejer at lade soldater hjælpe politiet med at opretholde lov og orden i landet
15. januar 2003

BERLIN – For halvanden uge siden hensatte et kapret sportsfly Frankfurt i rædsel. I mere end to timer kredsede flyet omkring finansbyens højhuse, mens piloten truede med at styre ind i et af dem.
Selv om piloten viste sig at være sindsforvirret, og hans fly næppe ville kunne anrette større skader, vakte kapringen onde minder om den 11. september 2001 til live.
På landjorden diskuterede repræsentanter for regering, politi og militær, hvad man kunne stille op. Blandt andet blev det overvejet at skyde flyet ned. To fly gik på vingerne, men ordren kom ikke.
Beslutningen om at skyde lå hos militærets øverste, politiske chef, forsvarsminister Peter Struck (SPD). Under kapringen skal han have følt sig meget alene med ansvaret, for retsgrundlaget er ikke helt klart, når det gælder indsættelse af soldater til løsning af politimæssige opgaver, mente han.
Af historiske årsager er der skarpe grænser for militærets rolle i Tyskland. Grundloven sikrer, at soldater kun må sættes ind i tilfælde af svære trusler mod civile indretninger (eksempelvis ved naturkatastrofer) samt til bekæmpelse af organiserede og bevæbnede opstande.
»Vi kommer nok ikke uden om en grundlovsændring,« udtalte Peter Struck efter kapringen og udløste dermed en principiel debat om militærets mulige rolle i en tid med terror.

Bydende nødvendigt
Kapringen, der endte ublodigt, har med al ønskelig tydelighed vist, at der fortsat er store huller i Tysklands beredskab mod terror. Spørgsmålet er nu, om politiet bør have hjælp af soldater for at kunne garantere lov og orden i landet.
»Jeg er i stand til at beslutte, om man skal tage militære skridt mod et sådant fly. Men det er mit indtryk, at der ikke findes et egnet retsgrundlag, og jeg lægger vægt på klarhed i dette spørgsmål,« siger Peter Struck.
Den konservative opposition (CDU-CSU) støtter en udvidelse af militærets beføjelser. Partierne har i årevis ønsket, at soldater kunne hjælpe politiet. Blandt andet foreslog en forsvarsminister under tidligere kansler Helmut Kohl (CDU), at man posterede soldater langs grænsen. Under valgkampen sidste sommer blev kravet om militær hjælp til politiet gentaget.
Det er »bydende nødvendigt at ændre noget her,« lyder det fra CDU.
En grundlovsændring i Tyskland er relativt simpel at gennemføre – den kræver blot totredjedels flertal i parlamentets to kamre, Forbundsdagen og Forbundsrådet – men offentligheden tager ikke let på spørgsmålet om militærets nye opgaver.
Flere lederskribenter advarer mod en ændring af grundloven og får støtte af de liberales leder, Guido Westerwelle (FDP). Han ønsker ikke at se militæret forvandlet til et ’hjælpepoliti’.
Formanden for politiets fagforening (GdP), Konrad Freiberg, betegner Strucks forslag som »leg med ilden« forud for en mulig Irak-krig.
Heller ikke i regeringspartiet SPD hersker der enighed. Indenrigsminister Otto Schilys (SPD) mener, at grundloven er god nok, som den er. Bevogtning af luftrummet er i forvejen under luftværnet.
Partiets organisatoriske leder, Olaf Scholz, slår fast, at SPD kun vil støtte en ændring på dette ene punkt. Heller ikke Peter Struck ønsker mere end en minimal korrektur: »Det vil under ingen omstændigheder komme dertil, at soldater skal rykke frem mod demonstranter.«
Hos regeringspartneren De Grønne er holdningen, at retsgrundlaget skal være i orden – hvis begivenhederne i Frankfurt gør en lovændring nødvendig, har partiformand Angelika Beer »ikke noget problem med det«.
Grundlovsændringen skal i første omgang behandles af en tværministeriel arbejdsgruppe.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her