De unge ser mod venstre – med måde

Efter at være vokset op i en verden af muligheder søger de unge mod fast styring. De tilslutter sig centrum-venstrepartierne og velfærdsstaten som en reaktion mod deres frihedsbegejstrede og små-anarkistiske ældre søskende, der ville klare alt selv.
Det er den forklaring, lektor Johannes Andersen, der på Aalborg Universitet forsker i generationer og politik, giver på en ny Gallup-undersøgelse. Den viser nemlig, at de yngste vælgere, dem fra 18-20 år, er venstreorienterede. Dermed skiller de sig ud fra resten af de under-30-årige.
»90’ernes overordnede mantra var individuel tryghed, og det præger også ’01’er-generationen’ og deres politiske engagement,« siger Johannes Andersen til Information: »Der er ikke tale om en rød mobilisering, men dog en bevægelse,« siger han.

En tredje generation
Baggrunden er en Gallup-undersøgelse foretaget for LO’s ugebrev A4. Undersøgelsen viser, at den unge gruppe har en kneben politisk venstrehældning, hvorimod ’de ældre unge’ fra 27-30 år støtter V,K og DF med 55 procents tilslutning.
Socialdemokraterne står med over 30 procent af stemmerne ret godt blandt de unge. Det er bemærkelsesværdigt, fordi partiet historisk har stået svagt hos ungdommen. Også SF står med over 10 procent godt blandt de 18-20-årige.
Johannes Andersen bruger dog helst udtrykket »mildt venstreorienteret«. Politisk ligner de yngste deres forældre – 68’erne. Men det er kun på overfladen, siger han.

Ikke klassiske socialister
»Kun få er tilhængere af en klassisk socialdemokratisk omfordeling af goderne. Den nye generation er utrolig opmærksom på, at alle har lige muligheder for at dyrke deres forskellighed. Men flertallet vil gerne kombinere personlig selvrealisering og valgmuligheder med den tryghed, der ligger i velfærdsstaten,« udtaler Johannes Andersen i A4.
Meget tyder således på, at de yngste vælgere udgør en tredje generation med egne holdninger og politisk identitet. Til Information siger samfundsforskeren:
»Hos 68’erne var velfærdsstaten et samfundsoprør. De udlevede deres utilfredshed på det politiske felt og ønskede en ændring af det bestående. Hos de unge er opgøret snarere reaktionært. De stritter imod et modernistisk projekt, hvor 80’er-generationen vil overlade det hele til individet selv. De er nærmest tryghedsnarkomaner«.
Og de reagerer på en verden, hvor de er overladt til sig selv, og hvor verden ikke længere er sort-hvid. Men det gælder naturligvis ikke alle de unge. De deler sig, ifølge undersøgelsen, groft sagt i tre grupper. ’Individualisterne’ er et aktivt og udadfarende mindretal. De fokuserer på frihed og vil af med velfærdsstaten, fordi den er umyndiggørende. De vil gerne ’sætte noget på spil’ i tilværelsen. Johannes Andersen betegner dem som lidt selvoptagede – nogle, der har fået alt forærende fra velfærdsstaten, men nu vender den ryggen.
Deres modsætning er ’kollektivisterne’. De er typisk EU-kritiske, veluddannede piger, medlem af ATTAC eller lignende bevægelser. De er optagede af, at man skal hjælpe hinanden og have fælles betingelser: »Hvis de får magt, som de har agt, ville vi se noget nær tvangskollektivisering,« siger han i spøg.
»De to grupper kunne sagtens mødes til Roskilde Festival. De første vil op foran og skubbe. Den anden gruppe vil stå bagved og nyde fællesskabet,« siger han.
Men den helt store gruppe er de passive tryghedsnarkomaner. De deltager ikke aktivt i politik, men er heller ikke uoplyste. Tværtimod er de kritiske, når det kommer til politik. Op til valg følger de med og bestemmer først sent, hvor krydset skal sættes.
Men hvor de to andre grupper engagerer sig i foreninger og organisationer, danner den store gruppe små lukkede netværk og SMS’er på livet løs, siger Johannes Andersen. Han vil ikke kalde dem navlebeskuende, men lukkede. Det er også i denne gruppe, man kan finde den største fremmedfrygt blandt de unge.
»Men de er faktisk ved at forme et samfundsalternativ. De vender sig mod den moderne samfundsstruktur, der er præget af 80’ernes rationelle tænkning. Hos dem er velfærd et opgør med en efterladthed,« siger Johannes Andersen.