Læsetid: 5 min.

Vejen ud af forvandlingsrummet

Dagene efter nytår dufter af friske blanke kalenderblade og en tro på, at det nok skal gå alt sammen. Men det går hurtigt over
10. januar 2003

(2. sektion)

Dag for dag
1.
Jeg ved ikke, hvem der i sin tid udtænkte konceptet, men vedkommende havde i hvert fald en klar fornemmelse for modtagergruppens behov. Det må jeg hvert år konstatere, når jeg på årets første dag giver efter for mit tunge hoved og derpå begravet i sofaen overgiver mig totalt til nytårskoncert fra Wien og skihop fra Garmish-Partenkirchen. Ud fra et tv-mæssigt perspektiv er Centraleuropa en sort plet på landkortet de resterende 364 dage af året. Men nytårsdag åbenbarer en verden sig på skærmen af sneklædte alper, klar blå himmel, rødmossede ungersvende, østrigsk højkultur, germansk sportskultur og An der schönen, blauen Donau.
Måske lige netop derfor er nytårsdag også den eneste tid på året, hvor jeg pludselig lader mig opsluge af eksistentielle spørgsmål, som hvorfor jeg hverken ejer en dirndlkjole eller en Sct. Bernhardshund – og om jeg overhovedet længere er i stand til at bøje tysker verber. Måske er der dog en vis korrelation mellem disse spørgsmål og mængden af indtaget alkohol den foregående aften?

2.
Restituering og mental forberedelse på det nye år.

3.
I de første jomfruelige dage af et nyt åt lader jeg mig sædvanligvis gribe af en højstemt og ukuelig tro på, at det alligevel nok skal gå alt sammen. Nyklippet hår og en ny kalender med blanke sider bestyrker troen på, at ikke alene jeg – men også hele verden – befinder sig i et forvandlingsrum, hvor hidtidige bånd og begrænsninger er ophævet og alle nye tanker og løsningsmodeller derfor mulige.
Lige på dét punkt har Per Sig Møller og jeg åbenbart en hel del til fælles. Nu vil han nemlig have fred i verden. Til Berlingske Tidende udtaler han, at Danmark skal medvirke til at skabe et verdenssamfund, hvor alle territoriale, kulturelle og handelsmæssige tvister bliver løst ved internationale domstole frem for med våben. For hvis ikke vi styrker de internationale organisationer som FN, WTO og Den Internationale Straffedomstol, risikerer vi at ende med en verden præget af terror og anarki.
Jeg kan ikke være mere enig med Per Sig Møller. Det er (næsten) som talt ud ad min mund. Problemet er bare, at 9 ud af 15 punkter på udenrigsministerens plan for at skabe en international retsorden ikke vil kunne realiseres, hvis ikke USA er med.
Så her må årets første drøm om fred i verden for mit vedkommende briste, thi jeg er ikke optimist nok til at tro, at en mand som Bush vil underkaste sig en international retsorden, når han tidligere har påpeget i et interview i Washington Post, at han ikke behøver at forklare sin mening, fordi han er øverstbefalende og derfor ikke føler, at han skylder nogen en forklaring.

4.
På DR2 begrunder en israelsk reserveofficer, hvorfor han hellere vil i fængsel end blive udstationeret i de besatte områder. Han har ikke noget imod militæret, men han har noget imod at blive brugt som redskab i et politisk spil, som efter hans mening ikke fører til fred. Han kan ikke længere finde nogen legitim grund til at sparke døren ind hos palæstinensiske familier midt om natten og hive små børn ud af sengen. For uanset hvor høflig man prøver at være, så er man med til at så endnu mere had og uforsonlighed.
På BBC World fraråder en pensioneret britisk general på det kraftigste en krig mod Irak. I sin tid ledte han de britiske tropper i Golfkrigen. I dag siger han, at en krig mod Irak vil blive en ren massakre. Irakerne er i dag så militært svage, at de ikke vil have en chance for at forsvare sig. Derfor vil krigen betyde en regulær nedslagtning af civile – og det finder han moralsk forkasteligt.
Måske de krigstørstige tvillinger Bush og Blair burde unde sig selv at lytte lidt mere til nogle af deres egne generaler, da det jo ikke ligefrem har skortet på advarsler mod at angribe Irak fra deres side. For modsat Bush-Blair er det netop de højtstående officerer, som skal levere kanonføde, give ordrer til massakrer og bagefter samle de menneskelige og mentale stumper sammen. Krigen er med andre ord noget mindre glamourøs i deres verden, end den er på CNN. Pudsigt nok kan hverken Bush eller Blair bryste sig af en tidligere glorværdig militær karriere – det skal vel ikke forhindre dem i at kompensere for den manglende fortid ved at drømme om at se sig selv som Napoleon til hest. Men der er jo ingen, der siger, at de kan nå at skifte over til Wellingtons hest midt i vadestedet, hvis krigslykken nu skulle vende.

5.
Danmark ligger begravet i sne. I forvejen fylder vejrudsigten altid ca. en tredjedel af enhver nyhedsudsendelse på dansk tv. Nu er det imidlertid, som om snemasserne har dækket alle andre begivenheder ude i verden.

6.
De sidste par måneder af mit liv har i høj grad stået i hjemmeværnets tegn, da jeg i efteråret fik en idé om, at jeg ville undersøge, hvorfor 60.000 mennesker bruger en stor del af fritiden som ’weekendkrigere’, når nu så mange andre synes, at hele foretagendet burde lukke. Midt i disse så strømlinede og velordnede tider, hvor vi alle helst skal betragte os selv som verdensborgere, der ikke lader sig knytte til grænser og symboler, kommer der jo pludselig noget vældig anarkistisk og uregerligt over menige hjemmeværnssoldater, som insisterer på at værne om et ganske bestemt hjem.
Det førte så i første omgang til en montage på P1 om ånden i Hjemmeværnet – og i dag til en time med chefen for hjemmeværnet i studiet. Anledningen var hjemmeværnets 3.000 mandsstyrke, hvor man beder folk om frivilligt at bruge minimum 500 timer årligt på at uddanne sig til at komme på niveau med den danske hær, for hvem det på længere sigt er meningen, de skal overtage en række opgaver fra. Hjemmeværnet har politisk forpligtet sig til at finde 3.000 m/k. Problemet er bare, at mange af dem er dybt frustrerede over, at de ikke ved, hvad de på længere sigt skal lave og desuden har svært ved at overbevise arbejdsgivere og koner om, hvorfor det nu lige er, de ganske gratis skal bruge halvanden dag om ugen på dansk forsvar. Men om ikke andet er det da en ganske billig professionel hær, som vi på den måde kan få ind ad bagdøren.

7.
I Storbritannien opfordres reservestyrker nu til at melde sig, og i USA blev der atter i dag sendt tusindevis af soldater af sted til Golfen. Lige så stille og roligt må jeg nok hellere forlade mit forvandlinsrum og erkende, at alt er ved det gamle.q

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her