Læsetid: 5 min.

En vrimmel af voodoo

Årtiers kristen mission lagde et tungt låg på Nigerias gamle åndeverden. Så kom Pinsekirken og videoen til landet. Og nu vrimler det atter med ånder, dæmoner og heksekraft
29. januar 2003

Sort magi
ABUJA – Svag Erektion. Astma. Ikke I Stand til at få et Pas.
I det nigerianske nyhedsmagasin The News stirrer en kvinde med tørklæde og mystisk blik direkte ud på læserne fra sin annonce. »Den Kvindelige Vidunderstens-læser kan hjælpe med alt,« lyder overskriften. For kvinden, Alhaja S.A. Buaya, har nemlig arvet en Vidunder-sten fra sin oldefar i Lagos. Dermed er hun nu i stand til at hjælpe nigerianerne med næsten hvad som helst – lige fra impotens over jordspørgsmål til ønskedrømme om at blive konge, høvding eller partileder. Det kræver kun et opkald til Den Kvindelige Vidunderstens-læsers mobiltelefon.
Annoncen er bare en af de mange eksempler på en ny, spirituel tendens i Nigeria: Heksekraften er kommet stærkt igen. Og den udfolder sig overalt.
»Det ville forkert at sige, at heksekraft, åndemagt og dæmoner er i stigning, for troen på den slags har vi altid haft her i landet,« siger
Jibrin Ibrahim, der er professor i statsvidenskab og har adskillige undersøgelser af heksekraft, spiritualitet og åndetro blandt nigerianere bag sig.
»Men de ting er bare blevet undertrykt af protestantismen. Derfor kan man nærmere sige, at åndemagten nu endelig har fået lov til at komme frem i det åbne igen.«

Mirakler
Siden protestantiske missionærer begyndte at komme til Nigeria for snart 100 år siden, har ånder og overnaturlige kræfter haft ringe vilkår i Nigeria, forklarer Ibrahim. De årsagssammenhænge og den natur-tro, der ellers fandtes i landet, blev langsomt skubbet til side til fordel for Gud og vestlige anskuelser – og for mange nigerianere blev det næsten skammeligt at tænke i voodoo eller heksekraftsbaner.
Sådan er det ikke længere. Det mildt sagt vrimler med alskens ånderi i Nigeria. Døde folk slår pludselig øjnene op efter tre dage i en kiste, nationale fodboldhelte står offentligt frem og fortæller om de kræfter, der hjalp dem, da de var skadede, og sidste år var historien om en gammel kvinde, der fødte et barn, selvom hun for længst var kommet i overgangsalderen, en sand kioskbasker. Dertil kommer de mere skrækindjagende historier, som bl.a. har gjort de såkaldte
Bakassi Boys landskendte. De små grupper af unge mænd, der kalder sig Bakassi Boys, startede som selvbestaltede politigrupper, som i frustration over den stigende kriminalitet i landet kombineret med politiets ineffektivitet, selv begyndte at fange kriminelle. De nøjedes dog ikke med at fange dem. De myrdede dem også – bl.a. ved hoved-afkapning – uden rettergang. Derfor bliver de nu kraftigt fordømt af menneskerettighedsfolk. Men mange nigerianere er uenige. De mener nemlig, at Bakassi Boys besidder overnaturlige evner, som gør dem i stand til at se, hvorvidt folk er gode eller onde.
»De bruger en slags amuletter,« forklarer Peter Gombe, der er taxachauffør og bor i Abuja, »så når man møder dem, kan de se lige direkte igennem dig, og så bekender du straks alle dine synder.«

Kristne kræfter
At der er kommet hul igennem til ånderne i Nigeria skyldes to ting, mener Ibrahim: Pinsekirken. Og videoen.
»Pinsekirken er blevet utroligt populær i Nigeria, fordi den fokuserer på kraften – den gode og den onde – hvilket også er grundlaget for den traditionelle afrikanske religion.«
»Nigerianerne er blevet imponerede over Pinsekirkens kapacitet til at bruge de kræfter, afrikanere ved eksisterer. Kræfter, der kan gøre virkelige ting, kræfter, der kan gøre skade, og kræfter, der kan helbrede. Selvom Pinsekirken jo fordømmer den traditionelle afrikanske religion, så er kirken en inkarnation af den – alt handler om magt og kraft, hvorimod vægten i den protestantiske kirke er på frelsen.«
Pinsekirken kom til Nigeria allerede i 1940’erne. Men det var først i 1980’erne den for alvor fik succes. Og med sit kraftige fokus på helligåndens gerninger og stort opsatte mirakel-shows, hvor diverse prædikanter – f.eks. på tv – gør syge raske og blinde seende, er den ifølge Ibrahim ramt direkte ind i nigerianernes hjertekule. Dermed har ånderne ’fået lov’ til at komme igen, og ånderne er blevet hvermandseje.
»Kirken demokratiserede åndemagten ved at give alle adgang til den,« siger Ibrahim. »Tidligere skulle man rejse 200 kilometer for at få adgang til den, og det var specialister – dvs. medicinmænd og healere – der havde monopol på den. Nu er den lige om hjørnet. Med antallet af pinsekirker i landet skal man ikke rejse mere end 20 minutter, før man har adgang til åndemagten.«

Ånder for unge
Men også videoen har banet vej for ånderne. Nigeria har nemlig i de seneste 20 år oplevet et sandt boom i video-industrien, som betyder, at enhver nigerianer med nok penge og respekt for sig selv har en video hjemme i dagligstuen, og at selv de mindste landsbyer i mange tilfælde kan byde på en videoudlejningsbutik. På grund af dårlig økonomi, militærdiktatur og hårde vilkår for fri kunstnerisk udfoldelse begyndte filmfolk at lave private videoproduktioner frem for egentlige film. Og da nigerianerne elskede videoerne, og de var billige at lave, er
Nigerias video-industri blevet så blomstrende, at den bliver sammenlignet med den såkaldte no-budget-bølge i USA.
For ånderne betyder det, at de nu kommer direkte ind i folks dagligstuer. Da først de fik lov til at dukke frem fra fortidens gemmer, slog videoindustrien til. Den startede en masseproduktion af film, hvor de onde kræfter udfoldede sig på livet løs, ødelagde familier, der f.eks. havde fået onde øjne kastet på sig eller lavede pagter med djævelen og – efterhånden som teknikken blev bedre – gik amok i blodige special effects og sand voodoo-rus. Dét solgte overvældende godt.

Skepsis
»Her i Nigeria er der en grundlæggende frygt: Dels er folk bange for at andre vil skade dem. Og dels er her så megen fattigdom og nød, at folk har brug for kræfter til at hjælpe dem med at finde løsninger,« siger Ibrahim.
»Derfor er filmene så virkningsfulde – og sælger! Men det, filmene også gør, er, at de viderebringer troen på ånder til de næste og yngre generationer – til dem, der ikke voksede op i landsbyer. På den måde er filmene også et meget virkningsfuldt middel til at socialisere.«
I dag er åndefilmene blevet så hardcore, at Nigerias film- og videocensur har slået bremserne i og forsøger at komme den værste form for okkultisme til livs. Også andre er begyndt at være skeptiske over for al ånderiet – i hvert fald den del af det, der bliver misbrugt. F.eks. blev en mand, som tilsyneladende var besat af en dæmon, som skulle uddrives ved et offentligt arrangement, afsløret i at have taget klø-pulver på sig - deraf kom de vilde og frådende bevægelser. Og kritiske journalister kunne afsløre, at kvinden, der fødte en baby, selvom hun for længst var blevet ufrugtbar, havde stjålet barnet på en fødeklinik.
Til gengæld er der stadig åndekræfter, ingen sætter spørgsmålstegn ved – heller ikke journalister.
»De har en særlig slags beskyttelse,« forklarer en lokal journalist Information, da nogle såkaldte »medicin-mænd-børn« ved en byfest skærer sig med knive i maven – uden effekt.
»De er måske lidt sløve, de knive...?«
»De er overhovedet ikke sløve!,« svarer journalisten fornærmet. »Her er tale om meget skarpe knive.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu