Læsetid: 4 min.

Wien er blevet forstad til Graz

Østrigs næststørste by er europæisk kulturby 2003. Et program, der blander det populære med det substantielle, skal bringe byen ud af Wiens skygge
18. januar 2003

Kulturby 2003
Bjergkæden Semmering afskærmer Graz fra resten af verden. Under overskriften ’Graz flyver’ bliver den europæiske kulturby 2003 i januar skudt i gang med kunst- og kulturprojekter, der skal løfte borgernes blik over bjergkanten og bringe besøgende til byen fra hele verden.
Blandt de mest markedsførte og omdiskuterede projekter er en sort ’skygge’ i fuld størrelse, opsat bag byens vartegn, urtårnet på slotsbjerget, hvorfra man kan se ud over by, flod og bjerge. Urtårnskyggen skal minde grazerne om deres historie, en tanke, der fik den lokale afdeling af det østrigske Frihedsparti til at protestere stærkt. Som aktiv nazistisk by i det Tredje Rige er Graz ikke uden lig i lasten, og det generede det højre-nationale parti, at man skulle tale om fortiden. Skyggen står dog og er i sin enkelhed et stærkt vartegn for kulturbyen.
Klaus Siebenhaar, professor i kultur- og mediemanagement og marketingchef på det jødiske museum i Berlin, roste ved en åbningsdebat kulturbyens ledelse for at have støttet og markedsført synlige projekter som urtårnsskyggen, der let kan formidles i medierne. Graz’ tresporede strategi tegner til at blive en succes, sagde Siebenhaar. Ved at tage bykulturen som udgangspunkt, prioritere kulturel infrastruktur, som for eksempel museumsbyggeri, og ved uhæmmet at benytte cross-over strategier mellem hverdags- og finkultur, havde programmet lagt grunden for en slagkraftig markedsføring, mente professoren.
Omtalen af Graz 2003 strækker fra New York Times over El Pais til Ming Pao News i Hongkong, men især tyske og østrigske medier har naturligt nok interesseret sig for åbningen af kulturbyen. Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver, at wienerne godt kan holde op med at grine ad provinshovedstaden i den sydlige delstat Steiermark. I år gælder det udsagn, der møder ankomne i Wiens lufthavn, sponseret af Graz 2003: »Velkommen til Wien, den største forstad til Graz.«

Centraleuropa
Graz har i mere end 10 år arbejdet på at blive europæisk kulturby. En status, der skal være med til at rykke
byen, der lå med ryggen mod jerntæppet, tilbage i Centraleuropa. En tunnel gennem bjerggranitten ud af Graz findes endnu ikke, selvom det er en gammel lokalpolitikerdrøm. I stedet snor motorveje sig smukt afsted. Nordpå mod Wien, sydpå mod Ljubljana i Slovenien og Zagreb i Kroatien, der alle ligger under 200 kilometer væk. Ungarn er også lige om hjørnet.
Med 240.000 indbyggere er mindreværdskomplekser i forhold til millionbyen Wien en permanent del af Graz’ identitet. Tænk på Århus-København.
Når Graz nu er kulturby, er tankespringet til Århus Festuge ikke så stort. Men det ville være at gøre Graz uret. På kulturbyprogrammet står populære indslag, men også nyskabende arkitektur og kunst i verdensklasse, og kulturbyledelsen har været opsat på at sprede kulturel substans ud over hele året. Ambitionen er desuden at skabe blivende kulturcentre, som for eksempel det nye Kunsthaus Graz, en kunsthal for moderne kunst, der åbner i september.
Et venligt rumvæsen, kalder London-arkitekterne Peter Cook og Colin Fournier deres sælsomme hus, der ligner et stort organ, og hvis blanke overflade skal reflektere himlen.
En ny koncerthal, en messehal, et litteraturhus og et børnemuseum bliver det også til. Desuden skal udstillinger som MARS, der viser kunst om krig, og »Latente utopier«, en udstilling om eksperimentel arkitektur, sat sammen af blandt andre stjernearkitekten Zaha Hadid, være med til at trække også det krævende kulturpublikum til Graz.

Las Vegas
Tidligere er turisterne hovedsageligt kommet for at se den gamle UNESCO-beskyttede bykerne med huse tilbage fra den middelalder, hvor Graz faktisk var hovedstad i Østrig. Husene er restaurerede, hovedgaderne omlagt til gågader. Turistfælderne lurer over det hele, men tidsvarende cafeer viser, at Graz også er universitetsby. Den velplejede bykerne med dyre butikker demonstrerer desuden det opsving, Graz har fået glæde af efter Murens fald. Bilindustri og byggevirksomhed har været med til at gøre Steiermarks økonomi blomstrende. Graz vil positionere sig som fremadrettet, moderne og ikke-provinsiel. Derfor satser lederen af kulturbyen, Wolfgang Lorenz, hentet fra den offentlige fjernsynskanal ORF, på den populære og synlige kultur.
Allerede ved ankomsten skal man mærke forandringen. I lufthavnen, på hovedbanegården og ved indfaldsvejene hilser kunstinstallationer en. Kommer man sydfra, stikker 210 underarme ud fra autoværnet og vinker i takt med bilernes susen.
En ny ø, udlagt i floden Mur, der løber igennem byen, designet af newyorker-arkitekten Vito Acconci, er et af de meget synlige projekter. Øen, en stålkonstruktion, der ligner en stor åben musling, forbinder med en bro til hver side den gamle by med en mere ydmyg arbejderbydel. Her skal en café og teaterarrangementer bringe mennesker ud på floden og gerne over på den anden bred. Øen har været stærkt omstridt, men nu mener mere end 90 procent af grazerne, ifølge en lokal avis, at den skal blive liggende, også efter 2003.
»Graz har lært Las Vegas-lektionen,« mente den tyske kulturmanagementprofessor Siebenhaar med henvisning til kulturbyens marketingarbejde.
»Alle dem, jeg i Berlin fortalte, at jeg skulle til Graz, kendte Mur-øen og urtårns-skyggen,« sagde han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu