Læsetid: 2 min.

25 år efter oprøret

I dag for 25 år siden udkom Oprør fra midten, skrevet af den overraskende forfattertrio: K. Helveg Petersen, radikal kulturpolitiker, Villy Sørensen, filosof og forfatter, Niels I. Meyer, fysikprofessor. Bogen blev bestseller og gav genlyd i årevis. Information gransker oprøret. Dengang og nu
7. februar 2003


*Førsteoplaget af Oprør fra midten – 8.000 eksemplarer – blev udsolgt på en enkelt eftermiddag. Salgstallet endte på 122.000 og gjorde bogen til årtiets danske bestseller, en uhørt placering for en bog med et tydeligt politisk budskab.
Visionen om et humant ligevægtssamfund ramte dybt i folkesjælen: Nærdemokrati i balance med miljøet og med størst mulig personlig frihed og økonomisk lighed.

*Midteroprøret greb om sig, der blev nedsat studiekredse og dannet lokalgrupper. Et nystartet tidsskrift På vej fik flere end 5.000 abonnenter. Forfatterne drog land og rige rundt, flittigst var K. Helveg Petersen med 275 foredrag.
De følgende måneder kom der flere end 1.200 debatindlæg om midteroprøret i bladene, bogen blev oversat til fem sprog, mens diskussionen om et ligevægtssamfund fortsatte i op mod end snes debatbøger.
En undersøgelse i dagbladet Politiken viste, at langt de fleste tilhængere af et sådant samfund var – kvinder.

*Datidens venstrefløj, heriblandt Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, var dybt skeptiske: Midteroprørerne havde overset klassekampen, misforstået Marx og ikke mindst undervurderet den internationale kapitals slagkraft.
Højrefløjen, samlet om forfatterne Henrik Stangerup og Elsa Gress, holdt sig heller ikke tilbage: Midtersamfundet var i modstrid med den menneskelige natur og derfor i sin yderste konsekvens at sammenligne med Pol Pots Cambodia.
Hos SF og de radikale var der forslag om at overtage bogens program som alternativ til partiprogrammerne.

*Midteroprørerne insisterede på retten til at være naiv: Et godt samfund skal være godt at leve i. De beskrev tilværelsen i X-købing i det 21. århundrede med udstrakt personlig frihed for alle til at indrette deres egen tilværelse. Byens borgere modtager borgerløn, der dækker de minimale leveomkostninger. Ingen er derfor tvunget til at påtage sig lønnet arbejde, og husligt arbejde ligestilles med almindeligt arbejde.
Borgerlønnen muliggør, at alle kan beskæftige sig med det, som deres evner eller lyst rækker til. Og de borgere, der vil have en større indkomst, kan arbejde på X-købings største fællesvirksomhed, Bygisol, der fremstiller høj-isolerede boligmoduller med varmevekslere, eller på en af de mindre privatejede virksomheder. I X-købing er lokalsamfundene på højst 1.000 borgere, og her bestemmer Lokaltinget...

*Naivt og frem for alt dødkedeligt, lød kritikken. Ja, det er vi klar over, svarede forfatterne og tilføjede: Men tænk over, hvorfor et samfund uden arbejdsløshed, uden ødelæggelse af miljøet og uden risiko for krig altid lyder kedeligt.
Fire år efter udsendte forfatterne bog nummer to: Røret om oprøret, i et oplag på 5.000 eksemplarer. Den blev ikke udsolgt. ud

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu