Læsetid: 5 min.

Amerikanere i Berlin

14 år efter murens fald er det igen amerikanerne, der sætter dagsordenen i Berlin, denne gang med en masse gode film på den 53. Internationale Film Festival
14. februar 2003

(2. sektion)

Filmfestival
Nu er det ikke første gang, at Hollywood er stærkt repræsenteret ved filmfestivalen i Berlin, men i år er ikke mindre end fem film i konkurrence – Spike Jonzes Orkidétyven, Stephen Daldrys The Hours, Spike Lees 25th Hour, Steven Soderberghs Solaris og George Clooneys Confessions of a Dangerous Mind. Og Rob Marshalls Chicago og Martin Scorseses Gangs of New York henholdsvis åbnede og lukker festivalen.
At kritisere valget af disse film er der imidlertid ingen grund til, for de første fem er nogle af de mest interessante amerikanske film, vi har set meget længe, og de sidste to er så glamourøse og stjernespækkede, at festivalens leder, Dieter Kosslick, skulle være dum, hvis han sagde nej til dem. Og dum er han ikke.
Hollywoodstjerner som Nicolas Cage, George Clooney, Kevin Spacey, Nicole Kidman, Sam Rockwell, Dustin Hoffman, Cathrine Zeta-Jones, Renee Zellweger, Daniel Day Lewis og Richard Gere på festivalens røde løbere skaber opmærksomhed over hele verden, ikke mindst når de blandes med asiatiske superstjerner som Jackie Chan og Maggie Cheung.

Flyvende kinesere
Som sædvanligt blev festivalens mest imødesete film vist i den første weekend, og efter at den var blevet sparket i gang af høje hæle og små skørter i den kulørte, men lidet originale filmatisering af Bob Fosses Broadwaymusical Chicago, var det kinesiske Zhang Yimous første kung-fu-film, Hero, som fortjent fik al opmærksomheden. Selvom filmen ikke kan undgå at blive sammenlignet med Ang Lees succesfulde Tiger på spring, drage i skjul, så er den meget anderledes og fik en blandet modtagelse. Meget lig Thomas Vinterbergs It’s All About Love (der blev vist uden for konkurrencen) kritiserede flere anmeldere Hero for ikke at have en god nok historie. Men som i Vinterbergs tilfælde skal Yimous film opleves med sanserne, mens analyseapparatet godt kan tage en friaften.
Med få skuespillere og ikke meget dialog rummer Hero et Rashomon-agtig plot, hvor den samme historie faktisk bliver fortalt på en række forskellige måder og med forskellige udfald. Jet Li er en sortklædt kriger som opsøger den magtfulde kejser af Qin (der senere samlede Kina og byggede den kinesiske mur) med bevis for, at han har myrdet tre snigmordere (bl.a. Tony Leung og Maggie Cheung), der har efterstræbt kejserens liv. Det viser sig dog at historien kan ses og fortælles på flere måder.
Yimou har med Hero lavet sin første film med flyvende sværdkæmpere og kungfu-filosofi, men han har skubbet genren hen et sted, hvor den ikke har været før og skabt et medrivende og ufatteligt smukt billeddigt. På trods af at den er langt mindre konventionel end Ang Lees film, er den ironisk nok blevet en stor succes i Kina, hvor Tiger på spring, drage i skjul stort set blev ignoreret.

Kaufmans kvaler
Det er sjældent, at en manuskriptforfatter får meget opmærksomhed på en festival, men amerikanske Charlie Kaufman er en undtagelse. Med hele to originale og meget underholdende film i konkurrencen – Orkidétyven og Confessions of a Dangerous Mind – står han for forfriskende nytænkning fra Hollywood.
Orkidétyven er Spike Jonze og Kaufmans anden film sammen efter Being John Malkovich og har Nicolas Cage i en dobbeltrolle som Charlie Kaufman og hans (fiktive) tvillingebror, Donald.
»Det var en på samme tid legende og smertefuld oplevelse,« siger Nicolas Cage om rollen, mens manuskriptforfatteren selv var meget ordknap og bare kaldte oplevelsen mærkelig. Faktisk er historien bag Orkidétyven lige så underholdende som selve filmen.
Den handler nemlig om manuskriptforfatteren selv og hans besvær med at skrive et manuskript baseret på en bog af Susan Orlean. Kaufman var ikke i stand til at skrive den bestilte film og skrev i stedet Orkidétyven.
Lyder det kompliceret, så er der mindst lige så mange bolde og ideer i luften i skuespilleren George Clooneys instruktørdebut, Confessions of a Dangerous Mind. Det er faktisk en filmatisering af tv-produceren Chuck Barris’ selvbiografi, som hævder at han i mange år levede et dobbeltliv som tv-producer om dagen og lejemorder om natten.

Hollywood mod verden
Som Adaptation er det en forrygende og overraskende film, som ikke bliver mindre interessant af, at ingen ved (eller vil sige), om historien faktisk er sand eller ej.
»Jeg spurgte ham bevidst ikke,« forklarede Clooney om sit møde med den virkelige Barris.
»For jeg følte, at jeg med filmen på en måde var hans forsvarsadvokat, så jeg ville ikke have min illusion ødelagt.
Men jeg tror godt, at man kan fornemme, hvad min holdning til sagen er i filmen.«
Den populære skuespiller, som også spiller hovedrollen i Steven Soderberghs version af Tarkovskys sf-klassiker Solaris, har i de seneste år brugt sin magt og penge på at producere en række mindre film og nu også sin egen. Sam Rockwell leverer en flot præstation i sin første hovedrolle, og han får stærkt modspil fra Drew Barrymore, Julia Roberts og Clooney selv.
Den film, der er mest populær hos den daglige festivalavis Screen Internationals kritikerpanel, er Stephen Daldrys The Hours, der har Nicole Kidman, Meryl Streep og Julianne Moore i hovedrollerne.
Panelet er ofte en god indikator af den generelle stemning omkring filmene, men har desværre kun film fra hovedkonkurrencen med. Ellers ville der være en god chance for at Lone Scherfigs Wilbur begår selvmord kunne ligge lunt i svinget. Den internationale presse synes nemlig forundret over, at Scherfigs film ikke er udvalgt som kandidat til en Guldbjørn. Skulle Daldrys velspillede, intelligente og meget klassiske Hollywoodfilm gå hen og vinde, vil det ikke være en overraskelse, men en unødvendig gestus til en film, som allerede har vundet og garanteret vil vinde flere priser i sit hjemland.
The Hours er historien om forfatteren Virginia Woolf og to kvinder, hvis liv spejler sig i hendes og ikke mindst hendes bog om Mrs. Dalloway. Kidman spiller Woolf som i England i 1923 skriver sin bog og overvejer selvmord; Moore er en Los Angeles husmor i 1951 der overvejer at forlade mand og barn; og Streep er en moderne karrierekvinde i nutidens New York.
Filmen skal nok være lovlig tung og litterær for nogen, men de tre kvinder spiller forrygende.
Blandt de ikke-amerikanske film i konkurrencen har der endnu ikke været de store overraskelser, selvom der er en lang række film fra så forskellige lande som Italien, Frankrig, Senegal, Japan, Holland, og ikke mindst Tyskland.
De to engelske film, Michael Winterbottoms In This World og Alan Parkers The Life of David Gale, modtog henholdsvis respekt og tæv fra anmelderne, mens den franske veteran Claude Chabrols La fleur de mal fik anmelderne til at tænke over, hvor mange år det faktisk er siden, at han har lavet en interessant film.
Der er endnu håb om, at en af de kinesiske film, Li Yangs Blind Shaft eller Zhou Yu’s Train af Sun Zhou, kan vise sig som en glædelig overraskelse, men man kunne allerede midtvejs fornemme, at den 53. filmfestival i den tyske hovedstad næppe vil blive husket for at have opdaget endnu en lille perle, som kan få et stort liv på grund af festivalen.
Sidst, det skete, var faktisk med Italiensk for begyndere for tre år siden.

*Se anmeldelsen af ’Adaptation’ på forsiden af dagens filmtillæg. ’The Hours’ har dansk premiere den 28. februar. ’Confessions of a Dangerous Mind’ kommer til foråret

*www.berlinale.de

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu