Læsetid: 3 min.

Anderledes end du og jeg

Per Flys ’Arven’ er et tragisk skæbne-melodrama med en smuk kærlighedshistorie
21. februar 2003

(2. sektion)

Premiere i dag
»Lad mig fortælle om de meget rige. De er anderledes end du og jeg.« – Sådan lyder første linje i en berømt novelle af Scott Fitzgerald, hvortil kollega Hemingway sarkastisk svarede: »Ja, de har flere penge!«
Dermed scorede Hemingway points, men Per Fly kommer nu Fitzgerald til undsætning med sin beske historie om familieforbandelse i et firma, hvor rigdommen binder mere, end den frigør, og ender med at skabe sjælelig forrådnelse. Anderledes end du og jeg – ja, det tør antydes!
Flys to første film Bænken og Arven forlader delvis dansk films familiære intimsfære og fokuserer på arbejdsliv og socialt motiverede konflikter. Men de to film er også familiedramaer, og i begge films centrum står en kriseramt mand over for eksistentielle valg. Arven rummer ikke Bænkens skærebrænder-intensitet, men har til gengæld et konsekvent bud på en ny, mere monumental stil: det stort anlagte, kunstfærdigt planlagte skæbne-melodrama i tillempet Godfather-format.

Sådan er de bare
Ulrich Thomsens Christoffer lever i Stockholm et godt liv som succesrig restauratør og først og fremmest lykkeligt gift med den talentfulde svenske skuespiller Maria.
Da hans far begår selvmord, og moderen presser ham, går han ind på at blive direktør i det skrantende familiefirma, et dansk stålværk med 2.000 ansatte. Vi får ingen egentlig psykologisk forklaring på faderens selvmord, moderens ekstreme magtudøvelse eller Christoffers hasarderede forkastelse af sin Stockholms-tilværelse. For de rige er jo anderledes end du og jeg, bundet til deres familievirksomhed med bånd, der ligner lænker. Vi er melodrama-land med givne størrelser og forenklede motiveringer.
Derefter er Christoffers udvikling én lang personlig nedtur – parallelt med hans vellykkede forsøg på at bringe stålværket på fode. Fyringer skaber dybe sår i familiesammenholdet, og Christoffer opsluges af et lederarbejde, der formindsker ham i Marias øjne. Han ender som firmaets mand i enhver henseende.

Dobbeltklang
Mest psykologisk bund er der i den bitre ægteskabshistorie, der får en smuk dobbeltklang gennem den kærlighed, som Christoffer og Maria aldrig helt kan skubbe fra sig. En hjerteskærende rammehistorie viser, at de elsker hinanden til det sidste – kun forholdene byder, at de kan ikke leve sammen. Ikke for ingenting er det Romeo og Julie, Maria i starten skal spille med i.
Scener, der nærmer sig klichéen: arbejdsnarkotisk ægtemand versus forsømt hustru, spiller Ulrich Thomsen og Lisa Werlinder med smertelig indre overbevisning og sensuel ømhed. Her går en uskyld tabt og forvandles til nagende længsel.
Filmen går mere overfladisk til værks, når den skil-drer familiens magtspil, centreret om Ghita Nørbys manipulerende matriark, der ytrer sig i magtbud uden undertekst og ellers smiler anstrengt ved familiens forfærdelige søndagsmiddage. Et næsten nuancefrit skurkinde-portræt. Peter Steens næstkommanderende er heller i særlig facetteret, men illuderer godt. Flere dobbelttoner er der i et glimt af Ulf Pilgaards far og i Diana Axelsens fraskilte bejlerske: Hun har en kort, men velskrevet og velspillet lille forførelsesscene.

Magtkampe
Ulrich Thomsen overbeviser totalt som den flinke, lidt overfladiske og moderdominerede Christoffer, der vakler, vælger og må gøre sig hård for at bevise for sig selv og andre, at han har valgt rigtigt. Thomsen er underspillets mester, og også her trækker han os ind i historien ved snarere at vise for lidt end for meget. Desperationen og smerten kommer dybt nedefra.
Historien skrider sindigt, men målbevidst frem i blokke, der giver hvert afsnit en skæbnesvanger vægt. Mange totalbilleder, rolig klipperytme og manende underlægningsmusik understøtter den tilstræbte uafvendelighed. Vi skal gyse over magtkampene på denne iskolde kransekagetop. Christoffer myrder ikke – som Al Pacinos Godfather-søn – ved hjælp af gunmen, men med fyresedler. Familiefirmaets tarv frem for alt!
Men det stærkeste gys kommer, da Maria endegyldigt forlader Christoffer. Det sker ved swimmingpoolen i en sydfransk luksusvilla, og efter at det sidste ord er sagt, klippes der til et totalbillede af parret i fugleperspektiv. To hjælpeløse mennesker fortabt i en luksus-stenørken, visne og tavse. En stille indre død venter Christoffer.

*Arven, Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Kim Leona, Mogens Rukov & Dorte Høgh. Dansk (Imperial, Grand, Dagmar + 11 omegnsbiografer)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her