Læsetid: 3 min.

Angst og bæven

Kasparov lod sig nøje med uafgjort mod Deep Junior
11. februar 2003

Skak
Det er i mere end en forstand en ulige kamp, opgøret mellem menneske og maskine. Ikke alene har computeren – når vi taler om et program som Deep Junior – en regnekapacitet, der i dybde og hurtighed er nærmest astronomisk, men også på det psykiske plan er der forskel: mennesket kan i pressede situa-
tioner føle angst og bæven, mens computeren er kold i røven (eller hvad sådan en nu hedder på Deep Junior).
I det fjerde parti i prestigematchen i New York kom Kasparov som sort i vanskeligheder, da han i midtspillet – efter energisk spil fra maskinens side – mistede en bonde. Men hans større spilforståelse tillod ham at redde sig i sikker havn, da det tårnslutspil, man fik på brættet, trods en minusbonde til mennesket var tykt remis:
1.e4 c5 2.Sf3 Sc6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 e6 5.Sb5 d6 6.c4 Sf6 7.S1c3 a6 8.Sa3 Sd7 9.Sc2 Le7 10.Le2 b6 11.0-0 Lb7 12.h3 0-0 ...
Kasparov spiller meget afventende her.
13.Le3 Tc8 14.Dd2 Sce5 15.b3 Sf6 16.f3 Dc7 17.Tac1 Tfe8 18.a3 Sed7 19.Tfd1 Db8 20.Lf2 Tcd8 21.b4 La8 22.a4 Tc8 23.Tb1 Dc7 24.a5 bxa5 – ... og bliver heromkring trynet lidt af computeren – 25.b5 Lb7 26.b6 Db8 27.Se3 Sc5 28.Da2 Sfd7 29.Sa4 Se5 30.Sc2 Scd7 31.Sd4 Ted8 32.Kh1 Sc6 33.Sxc6 Txc6 34.Kg1 h6 35.Da3 Tdc8 36.Lg3 Lf8 37.Dc3 Se5 38.c5 Sd7 39.Dxa5 Sxc5 40.Sxc5 Txc5 41.Da4 T5c6 42.Lf2 d5 43.Lxa6 Lc5 44.Lxc5 Txc5 45.Lxb7 Dxb7 46.exd5 exd5 47.Da7 T5c7 48.Dxb7 Txb7 49.Txd5 Tc6 50.Tdb5 h5 51.Kf2 Te6 52.f4 g6 53.Kg3 Kg7 54.Kh4 Kh6 55.T1b4 Td6 56.g3 f6 57.g4 hxg4 58.hxg4 Kg7 59.Tb3 Tc6 60.g5 f5 61.Tb1 ...
Og remis (den havde længe været undervejs), hvorefter matchstillingen var 2-2.

Chokeffekt
I det femte parti var det selvfølgelig meningen, at Kasparov med de hvide brikker skulle bringe sig foran. Men det ultrakorte forløb af dette parti var måske den største enkeltoverraskelse i hele matchen:
1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4 4.e3 0-0 5.Ld3 d5 6.cxd5 exd5 7.Sge2 Te8 8.0-0 Ld6 9.a3 c6 10.Dc2 ...
Og så følger der et løber-offer, der har været kendt, lige siden dengang Madame Butterfly var larve:
10. – Lxh2+?! 11.Kxh2 Sg4+ 12.Kg3 ...
For efter 12.Kg1 vinder 12. - Dh4 jo for sort.
12. - Dg5 13.f4 Dh5 14.Ld2 Dh2+ 15.Kf3 Dh4 ...
Her kunne Kasparov have forsøgt at spille på gevinst med 16.g3, hvorefter sort hverken har mat eller evig skak, men nok et farligt initiativ. Men som Bent Larsen engang udtrykte det: »Når man er foran med en officer, må man finde sig i, at der sidder en flue på næsen af en ...«
Der fulgte i stedet:
16.Lxh7+ Kh8 17.Sg3 Sh2+ 18.Kf2 Sg4+ 19.Kf3 Sh2+ ...
Og remis ved evig skak.
Dermed var matchens udfald helt åbent inden det sjette og sidste parti, hvor Kasparov havde sort:
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6 6.Le2 e5 7.Sb3 Le7 8.0-0 0-0 9.Kh1 Ld7 10.Le3 Lc6 11.Lf3 Sbd7 12.a4 b6 13.Dd3 Lb7 14.h3 Tc8 15.Tad1 h6 16.Tfe1 Dc7 17.g3 Tfd8 18.Kh2 Te8 19.Te2 Dc4 20.Dxc4 Txc4 21.Sd2 Tc7 22.Lg2 Tec8 23.Sb3 Txc3 – i denne stillingstype et tematisk kvalitetsoffer, der længe har ligget i luften, mon der bliver rav i den nu? – 24.bxc3 Lxe4 25.Lc1 Lxg2 26.Kxg2 Txc3 27.La3 Se8 28.f4 ... nej, folkene bag Deep Junior tilbød remis, hvad Kasparov accepterede, måske under indtryk af en begyndende tidnød.
Altså: 3-3 som et noget frustrerende facit – og en fuser af en afslutning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu