Læsetid: 4 min.

Beslutning trækker ud

Udnævnelsen af en direktør til Statens Museum for Kunst har tilsyneladende skabt uenighed og beslutningen trækker ud. I mellemtiden fører Allis Helleland valgkamp med offentlige midler
8. februar 2003

Kunst
Beslutningen, om Allis Helleland kan fortsætte som direktør for Statens Museum– eller om en af de øvrige 10 ansøgere til stillingen skal tage over, var ventet i denne eller sidste uge. Det er nu to måneder siden, at ansættelsesudvalget mødtes første gang i begyndelsen af december sidste år, men tilsyneladende har det ikke været muligt at nå til enighed om en kandidat.
Allis Hellelands nuværende kontrakt udløber den 1. april – og en anden kandidat end Helleland vil på nuværende tidspunkt have mindre end to måneder til at opsige sit job og starte i Sølvgade.
Information har i den forløbne uge forsøgt at få kulturministeriet til at oplyse, hvornår de forventer at kunne præsentere den nye direktør.
Både Afdelingschef Steen Kyed og departementschef Karoline Prien Kjeldsen sidder i ansættelsesudvalget.
Steen Kyed har trods talrige henvendelser ikke ønsket at udtale sig. Men departementschef Karoline Prien Kjeldsen oplyser sent fredag, at der intet »mærkværdigt er ved forsinkelsen.« Det skyldes »forskellige processer.«
Prien Kjeldsen oplyser, at museets nye direktør vil blive offentliggjort i ugen efter vinterferien.
Kilder i miljøet og andre rygtesmede vil vide, at feltet er snævret ind til tre eller fire kandidater. Allis Helleland er stadig den eneste officielle kandidat, men dertil kommer de sejlivede rygter: Christian Gether fra Arken, svenske Bo Nilsson fra det stockholmske udstillingssted Liljevalchs og muligvis Lars Grambye fra Center for Dansk Billedkunst. Carsten Ohrt fra Brandts Klædefabrik er også blevet nævnt flere gange – måske som udtryk for ønsketænkning – men til Information fortæller Carsten Ohrt, at han ikke er blandt ansøgerne.

Førstehåndskendskab
Sammensætningen af ansættelsesudvalget kan muligvis forklare, hvorfor beslutningen endnu ikke er truffet. To af medlemmerne har nemlig et særligt kendskab til enkelte kandidater:
Steen Kyed var indtil 1998 vicedirektør på Statens Museum for Kunst. Som 36-årig blev han ansat på museet af netop Allis Helleland. Det var – set udefra – et gnidningsfrit samarbejde. Efter en gæstevisit som underdirektør på DR Nyheder blev Kyed afdelingschef i Kulturministeriet. Han er en af en af tre medlemmer af udvalget, der kommer fra ministeriet.
Lars Nittve fra Moderna Museet i Stockholm – og med en fortid på Tate Gallery, Louisiana og Rooseum i Malmø – er den internationale repræsentant i udvalget. Også Lars Nittve har førstehåndskendskab til en af kandidaterne. Da Nittve således i 1995 skiftede fra Rooseum til Louisiana, blev han efterfulgt af Bo Nilsson, der dengang fik følgende skudsmål: »Bestyrelsen kunne ikke have truffet et bedre valg. Jeg er glad og fornøjet,« sagde Lars Nittve dengang til Dagens Nyheter om sin efterfølger. Bo Nilsson har desuden – ligesom Lars Nittve – været forbi både Tate Gallery og Louisiana.
Kilder har overfor Information givet udtryk for, at konflikten kunne stå mellem flere danske medlemmer, der hælder til at lade Allis Helleland fortsætte på posten, og Lars Nittve, der kunne tænkes at pege på sin landsmand Bo Nilsson, der i Sverige anses for en overordentlig dygtig museumsdirektør.
Sverige har – modsat Danmark – tradition for udenlandske museumschefer. Rooseum ledes eksempelvis af skotske Charles Esche, og før ham havde franske Jérome Sans posten. Moderna Museet har haft britiske David Elliot som chef.
At kulturministeren endnu ikke har kunne offentliggøre, hvem der skal være direktør fremover, kan også skyldes politisk uenighed. Ansættelsesudvalget med Karoline Prien Kjeldsen som formand indstiller en kandidat til regeringens ansættelsesudvalg, der består af en række ministre – blandt andet Brian Mikkelsen (K) og Anders Fogh Rasmussen (V). Det er derfor i princippet muligt, at udvalgets kandidat er blevet afvist af ministrene.

En anden magtfaktor
Mens kunstverden altså må vente på resultatet fra kulturministeriet, har Allis Helleland startet noget, der kunne minde om en valgkampagne.
Helleland har været omdiskuteret i alle sine ni år, men to punkter har vakt mere debat end de øvrige: Kunstkritikere og -historikere har anklaget Helleland for at prioritere formidling og markedsføring på bekostning af museets forskningsforpligtigelse. Og de facto lukningen af Den Kongelige Afstøbningssamling fik ligefrem en gruppe kunsthistorikere til i september sidste år at stifte foreningen Afstøbningssamlingens Venner.
Men den 24. januar forsøgte Allis Helleland at imødekomme noget af kritikken.
Anledningen var, at Brian Mikkelsen havde sikret museet tre millioner kroner til forskning fra de såkaldte UMTS-midler. I en pressemeddelelse fra museet under overskriften ’Mere forskning på Statens Museum for Kunst’ blev tallene lagt sammen med museets resultatkontrakt, der blev underskrevet for mere end et halvt år siden, og en donation fra Velux Fonden til Forskningscenter for Tegnekunst. I alt kunne Helleland præsentere ekstra 13,4 millioner kroner – eller otte nye stillinger – til forskning.
Og i torsdag var der indkaldt til en høring om afstøbningssamlingen, der kunne have vakt fornyet diskussion om lukningen. Men netop samme dag kunne Helleland præsentere en ekstrabevilling til samlingen.
De sidste tre pressemeddelelser, der er udgået fra Statens Museum, vedrører således flere penge til forskning, opprioritering af Afstøbningssamlingen og en italiensk pris til Allis Helleland.
I stillingsopslaget blev der lagt vægt på, at ansøgerne skulle have ’forståelse for den politiske beslutningsproces’, hvilket mange tolkede som en direkte opfordring til Allis Helleland om at søge stillingen. Selv om mange – uden for citat – stiller sig kritiske overfor Helleland, fik hun i mandags støtte fra en ikke uvæsentlig magtfaktor i den danske kunstverden. I DR’s kulturprogram Viva sagde Ny Carlsbergfondens formand, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, at Helleland burde få en periode mere. For selv om Helleland har været direktør i ni år, var museet lukket i en længere periode på grund af ombygningen, der blev færdig i 1998.
»Hun har mange ting på beddingen, som jeg vil unde hende at få lov til at fuldføre,« sagde Nørregård. Hun har været god til, at gøre museet til et sted, der har en klarere placering i folks bevidsthed – hun har været god til at nå uden for murene – og det kan man ved Gud ikke sige om alle hendes forgængere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu