Læsetid: 3 min.

Danske elitesoldater er klar til krig

10. februar 2003

50-60 danske elitestyrker i Jægerkorpset og Frømandskorpset er kampklar, hvis FN beslutter sig for at give mandat til en krig mod Irak

Portræt
Siden november 2002 har 50-60 jægere og frømænd forberedt sig på at skulle være med til at fjerne Iraks diktator Saddam Hussein med magt.
Det er sket på baggrund af en officiel henvendelse fra USA.
De danske jægersoldater har også bidraget i Afghanistan fra februar 2002 – hvordan har været totalt mørklagt af Forsvaret, hvilket har medført voldsom kritik, også fra egne rækker. Men faktum er, at amerikanerne efterfølgende har skamrost de danske elitestyrkers indsats i Afghanistan. USA’s anmodning om hjælp skal derfor også denne gang tages som udtryk for respekt for de danske elitesoldaters evner.
Og med god grund ifølge Jægerkorpsets chef indtil sidste år, oberstløjtnant Frank Lynge Lissner. I forsvarets eget organ, Hærnyt, har han bedømt Jægerkorpset til at være i NATO’s top fem for specialstyrker.
»Og havde jeg ikke været en så beskeden mand, så havde jeg nok sagt top tre. Jægerpatruljer har en række fordele, idet de meget hurtigt kan være fremme på stedet, de er bredt uddannede og kan derfor tilpasse sig opgaver, man ikke kendte i forvejen.«

Eliten i den danske hær
Jægerne er eliten i den danske hær. De skal kunne håndtere et næsten umenneskeligt fysisk og psykisk pres under ekstreme forhold. Det er krav, de færreste kan leve op til, og siden korpset dannelse i 1961 er der også kun blevet uddannet cirka 300 jægersoldater.
De er nøje udvalgte soldater, som har gennemgået en særlig krævende uddannelse. Og er man først blevet en del af eliten, kan man ikke melde fra, når der er bud – og det kan der i teorien være i døgnets 24 timer.
Jægerkorpset består af uddannede faldskærmssoldater, men patruljerne kan både indsættes fra luften, til vands eller over land.
Jægerkorpset er ikke en decideret kampenhed, men derimod en efterretningsenhed. Korpsets hovedopgave består normalt i at overvåge og indsamle oplysninger i fjendtligt område. Elitesoldaternes job kan være at holde øje med troppekoncentrationer og mobile missiler og melde tilbage over radioen.
Ofte sender fjenden tropper ud for at lede efter specialstyrkerne. I den forbindelse kan det ende med åben ildkamp. Hvis danske soldater havner i direkte konfrontation med irakiske styrker, bliver det muligvis også under udførelsen af sikringsopgaver. Det går kort fortalt ud på med alle midler at sørge for, at fjenden holder sig væk fra udvalgte områder.
En anden af Jægerkorpsets vigtige funktioner er at fungere som øjne og ører på landjorden bag fjendens linjer og sende efterretninger tilbage til basen, der kan lede kampfly hen mod fjendens mål.

Afgørende rolle
Med især den sidste opgave i baghovedet mener tidligere chef for Jægerkorpset fra 1989-93, Poul Dahl, at Jægerkorpset kan spille en afgørende rolle i Irak.
»De kan redde menneskeliv. Opgaven vil blive at skabe de bedste forudsætninger for de rigtige militære ressourcer – deriblandt at sikre, bomberne rammer de rigtige mål. Og selv om missilerne i dag er computerstyrede, så kan det ikke erstatte folk på jorden, der kan se, om der f.eks. er civile i bygningen,« siger Poul Dahl.
Han er overbevist om, at de danske elitestyrker vil komme til at spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden:
»Før Murens fald i 1989 virkede Jægerkorpset som en ’fjernklaringsenhed’, der skulle indsamle informationer bag fjendens linjer. Men i dag ligger fjendens linjer i princippet over det hele,« siger Poul Dahl.
Han bakkes op af Preben Bonnèn, sikkerheds- og forsvarspolitisk forsker ved Aarhus Universitet:

Venter på FN-mandat
»Danmark kan med Jægerkorpset være med helt fremme og sikre større indflydelse til løsning af internationale konflikter. Jægersoldaterne er unikke, helt på højde med de amerikanske elitestyrker, og de er trænet til alle situationer og forhold. Også i bykampe, som kan blive en realitet i Irak og i den videre kamp mod terroren,« siger Preben Bonnèn.
Hvad Jægerkorpsets konkrete opgave ved en eventuel aktion i Irak kommer til at bestå i, er der endnu ikke taget stilling til. Våbeninspektørerne skal aflevere den næste rapport den 14. februar, og først derefter beslutter FN, om man vil give mandat til en krig mod Irak. En betingelse fra den danske regering, hvis Jægerkorpset skal i aktion i Irak.

FAKTA
Jægerkorpset så dagens lys i 1961, er en af fem danske specialenheder, består af nøje udvalgte og uddannede elitesoldater. Gennem årene er der kun blevet uddannet cirka 300 jægersoldater

*Thomas B. Knudsen er freelancejournalist og tilknyttet mediebureauet In Mente

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her