Læsetid: 3 min.

Endnu et chok for Amerika

Amerikanerne fandt i går sig selv midt i en ny national tragedie
3. februar 2003

NEW YORK – Himlen over den lille by Palestine i Texas var så blå og klar, at John Piper ikke kunne lade være med at kigge op, da han gik udenfor med sin morgenkaffe.
Han så det samme som alle andre i øst-Texas, der så mod himlen den morgen: en tynd, hvid røgstribe mod den dybblå baggrund. Han nød synet sammen med kaffen og gik ind igen. Men han nåede knapt indenfor før tre brag tordnede ud over landskabet og blev hørt af texanere i flere 100 kilometers omkreds.
»Jeg troede, det var en tornado, eller at Irak bombede os,« sagde 21-årige Leslie Johnson fra Palestine.
Kort efter bragene begyndte vragresterne at falde ned fra 60 kilometers højde, og ved middagstid havde politiets afspærringer lavet gule tape-firkanter i byerne Palestine og Nacogdoches og flere andre steder. På tv gentog værterne igen og igen, at fandt man et stykke af Columbia, skulle man lade det ligge, fordi det var meget giftigt og ulovligt at fjerne det.
Men samme lørdag eftermiddag måtte auktions-websitet e-Bay.com fjerne flere annoncer, der tilbød vragrester fra Columbia. Nyheden om at NASA havde mistet kontakten med rumfærgen kort efter klokken ni kom nærmest omgående på CNN, men kun som en mundtlig rapport.

Terror-spekulationer
Klokken 9.24 kom der så billeder fra CNN’s søsterstation i Texas og USA stod ansigt til ansigt med en ny tragedie. Tv havde som vanligt flere spørgsmål end svar, men som adskillige kommentatorer bemærkede i går, skabte tv et øjeblikkeligt rum for »nationens følelse af tab« akkurat som i 1986 og efter terrorangrebene 11. September 2001 – og »for en gangs skyld uden at kamme over i hysteri«.
En strøm af politikere, videnskabsmænd og øjenvidner blev interviewet, mens Amerikas mest kendte nyheds-værter som Peter Jennings, Dan Rather og Tom Brokaw zappede fra båndede interviews med astronauterne til billederne af ildkugler over Texas, som blev vist igen og igen – ligesom terror-flyene blev 11. September. Først efter Præsident Bush over middag kundgjorde, at »Columbia var tabt, og ingen astronauter overlevede« tillod CNN sig at konkludere det samme.
Historien blev dog ikke meget klarere. Avisen New York Times opsummerede den i sin leder søndag morgen: »I en tid, hvor der synes at være dårlige nyheder nok, vågnede vi lørdag morgen op til rapporter om en forsvunden rumfærge og siden til billederne af rumskibet, der eksploderer i røgfaner henover himlen. Hvad der gik galt med Columbia var uforklarligt og vil sandsynligvis være det i mange dage og måneder endnu.«
Allerede i minutterne efter de første rapporter om tabet af Columbia, kom meldingerne fra FBI, det Hvide Hus og flere andre dele af den amerikanske regering, at terrorisme var udelukket som årsag. Men spekulationerne brød allerede søndag ud i lys lue.
»’Hvordan gik det til,’ var gårsdagens spørgsmål,« skriver den konservative kommentator, Michael Kramer i New York Daily News.
»I dag hedder spørgsmålet: ’Hvordan gjorde de det’«.
Selv om myndighedernes kalder en terror-forbindelse »umuligã, så er den ikke usandsynlig, skriver Kramer.
Måske var det umuligt for terroristerne at skyde rumfærgen ned, men var det også umuligt for dem »at plante en bombe på den rumfærge, der havde den første israelske astronaut som passager?« Og hvorfor faldt rumfærgen fra hinanden på en lørdag, den jødiske helligdag, og hvorfor lige over en by ved navn Palestine? Almindelige amerikanere fra øst til vest indrømmede, at også de havde svært ved at få tankerne væk fra
Irak og terrorister.
»Efter hvad der er sket i det sidste halvandet år, så kan man næsten ikke lade være,« sagde Chika Ameh, en taxa-chauffør fra Los Angeles, til nyhedsburueaet Associated Press.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her