Eventyret om Den store Drage

NEKROLOG
Hele tre voldsomme verdenspolitiske begivenheder førte til, at Sai-chiu Van blev en foregangsmand i dansk erhvervsliv.
Van blev født i Kina og kom midt i 1930’erne til Danmark for at læse på Landbohøjskolen i København. Det var kun få årtier efter, at kinesere var blevet fremvist i en art freak-shows i forbindelse med indvielsen af det kinesiske tårn i Tivoli.
Sai-chiu Van gennemførte agronomuddannelsen, men blev i mellemtiden stavnsbundet i det lille vindomsuste ørige langt mod vest. Dels på grund af den hårdhændede japanske besættelse af Kina, dels af Anden Verdenskrigs udbrud og den deraf følgende tyske besættelse af Danmark, og endelig af borgerkrigen i Kina, der endte med Mao Zedongs kommunistiske styrkers sejr i 1949.
Herhjemme fik datidens mørke politiske kræfter aldrig organiseret sig til at give Sai-chui Van det spark ud af landet, som nutidige og ligesindede efterfølgere i fremmedfjendtlighedens navn næppe ville have betænkt sig på at give ham.
Så derfor fortsætter denne nekrolog. Her kender vi nemlig resten af historien; Van blev i Danmark, blev gift og blev far til tre børn.
Van drev i en årrække forskningsvirksomhed i medicinalbranchen, før han kom til sin egentlige bestemmelse i livet.
Under ydmyge forhold begyndte han en produktion af forårsruller i København. Tivoli var i begyndelsen hovedaftageren; hvorfor skulle gæsterne i Carstensens gamle Have ikke lige snuppe en rulle med soya ved foden af det kinesiske tårn?
Van lærte os at sovse forårsrullen ind i soya. Og han vidste utvivlsomt, at danskere rundt om på bodegaer og andre gemytlige udskænkningssteder lavede vittigheder om, at der sikkert både var hunde- og rottekød i de der kinøjserruller. Men sandheden er og bliver, at Van var stærkt optaget af forædling og udvikling af mange nye produkter, og at han modtog adskillige hæderbevisninger for netop at fremstille ernæringsrigtige varer.
Da det lille folk i Europas nordvestlige hjørne var blevet færdige med at grine, havde Sai-chiu Van forlængst ved kompromisløs kvalitetsbevidsthed og dygtigt, tillidsvækkende købmandsskab skabt et milliardomsættende forretningsimperium, der ud over hovedsædet i Nyborg omfattede afdelinger i Rudkøbing, Vadstena i Sverige og Newark i England.
Men der skulle gå mange år, før danskerne fik ansigt på mennesket Sai-chiu Van. Det skete først, da han i tv-reklamer – med umiskendelig accent – betroede seerskaren, at »Daloon ligger godt i maven.«
Beskedenhed er ikke mindst en kinesisk dyd. En dyd, som visse vankundige vestlige folkefærd vanskeligt fatter dybden i. Derfor er det også stærkt underspillet, at en nuttet lille drage slutter den tv-aktuelle rullepromovering af med det ord, enhver otteårig bevidst seer kan udenad: Da-looooon!
Daloon betyder nemlig »Den store drage«. Og det er så langt fra et skældsord i Kina.
Sai-chiu Van fastholdt forbindelsen til sit fædreland; besøgte det adskillige gange, genså slægtninge og venner, sendte en hel masse penge til dem og oprettede en fond, hvis formål det er at styrke de dansk-kinesiske relationer.
Daloon ledes nu af sønnen Hemming Van.
Johan Schlüter, bestyrelsesformand i A/S Daloon, får det sidste ord: »...hele
det danske samfund er i gæld til denne bemærkelsesværdige førstegenera-
tionsindvandrer, der valgte Danmark som kurv for de guldæg, der blev lagt. Han burde før andre have mod-
taget et ridderkors for sin store indsats for Danmark.«