Læsetid: 2 min.

Film i tv

3. februar 2003

Indiana Jones og templets forbandelse
*Steven Spielbergs eventyrfilm er en af de fortsættelser, der bryder reglen om, at man aldrig skal opfølge en succes. Den er bedre end film nummer ét om videnskabsmanden og handlingsmennesket Indiana Jones, Jagten på den forsvundne skat.
Fortsættelsen overbyder sig selv i piblende overstadig legelyst.
Det starter på en natklub i Shanghai i 1935 – med en pastiche over Busby Berkeleys geometriske dansenumre fra trediverne, til tonerne af Cole Porters Anything Goes. Slapstick-idéerne tumler over hinanden. En kostbar diamant skal findes – svært i et virvar af spildte isterninger.
I Indien begiver Indiana sig på jagt efter en hellig Sankarasten, der skal bringe en forarmet og forsulten landsby lykke og velfærd. Sammen med ham er en adopteret kineserdreng og en lidet eventyrlysten amerikansk sangerinde (Kate Capshaw, der blev Spielbergs kone). Som i alle gode kulørte serier må Indiana og hans lille følge nu trænge ind på fjendens territorium og overleve utallige livsfarlige attentatforsøg.
Handlingsskelettet er dejligt enkelt og nærmest et påskud for Spielberg til at flette et inspireret net af gags og visuelle overrumplinger omkring hver situation. Kun i nogle vel drastiske scener med menneskeofringer i templets lava-sydende dyb skifter filmen tonefald og får noget reelt uhyggeligt, skurrende klaustrofobisk over sig.
Der er ustyrligt drøn på filmen – det er bare om at komme op i rutschebanen, når Spielberg først får sat rigtig skub i fortællingen. Han har jo et nærmest genialt blik for billeddramatisk dynamik og komposition. Og han dvæler aldrig ved sine virkninger. Det visuelle fyrværkeri syder og futter med overstrømmende gavmildhed. Princippet for legen er ikke »Se, hvor flot jeg filmer!«, men »Hæng på, der er mere hvor det kom fra!«.
Bag alle de tekniske raffinementer og udspekulerede special effects ligger der en tiltalende, snurrig barnlighed – Spielbergs særlige kendemærke, stjernehimlen bag hans brogede eventyr.
TV3, kl. 21.00-23.20

Illusionernes by
*Kirk Douglas har en af sine bedste roller som den manisk ærgerrige filmproducer Jonathan Shields – en figur, der har flere lighedspunkter med den legendariske David O. Selznick.
Vincente Minnellis elegant turnerede melodrama fra 1952 fortæller om Shields’ betydning for tre filmfolk – en instruktør, en manus-forfatter og en filmstjerne. Alle tre er de blevet protegeret frem og derefter droppet igen af Shields. Hans konstruktive egoisme har revet dem ud af selvmedlidenhed og middelmådighed. Men er han ikke samtidig en følelseskold manipulator, et rendyrket professionelt mennesker, der bruger sine ’venner’ som midler til at nå egne mål?
Satire og højspændt drama veksler i den underholdende film, hvor Lana Turner er stjernen, Dick Powell forfatteren og Barry Sullivan instruktøren i den trio, der omgiver Kirk Douglas’ dominerende producer. I biroller ses markante profiler som Gloria Grahame, Walter Pidgeon og Gilbert Roland.
The Bad and the Beautiful
TCM, kl. 20.00-22.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu