Yankee Doodle Dandy
Her ser man Hollywoods klassiske gangster James Cagney i et uvant rollefag som populærkomponisten, show-bizzen og danseren George M. Cohan. Det er en præstation af forrygende vitalitet og smittende energi, og Cagney vandt i 1942 både årets Oscar og New York-kritikernes pris for den.
Og i dag kan man stadig begejstres over Cagney og ikke mindst hans specielle stivryggede dansestil, der røber hans fortid som stepdanser. Den lille, tætte og egentlig bastante mand har sin helt egen afvæbnende afslappede og alligevel virtuose tap-stil, boblende af drenget dansefryd.
Cagney slog i 1920erne igennem på Broadway i sang- og danseforestillinger, men da han i begyndelsen af 1930erne dukkede op i Hollywood, skabte han straks en ny skurke-type. Han gjorde gangster-ondskaben på én gang hverdagsligt nærværende og farligt forførende.
I en lang række gangsterroller tegnede han sig for et synderegister så langt som en dansk smørrebrødsseddel, og hans behandling af kvinder lod meget tilbage at ønske (i en berømt scene tværede han en grapefrugt ud i hovedet på sin medspillerske). Men meget blev tilgivet ham på grund af hans frække gadedrenge-charme.
Den fremragende engelske kritiker Kenneth Tynan skrev om ham: »Han bevægede sig mere elegant end nogen anden skuespiller i Hollywood. Hans bevægelser var altid fuldstændig afslappede, selv i spring.«
Efter den kolossale succes i Yankee Doodle Dandy vendte Cagney i klassikeren Hvidglødende tilbage til gangsterfaget. Men siden gjorde han sig kun sporadisk gældende for alvor, f. eks. i Love Me or Leave Me (Gift med en gangster) fra 1955, Billy Wilder-komedien En, to, tre (1961) og til sidst i en birolle som politichef i Milos Formans Ragtime (1981).
Yankee Doodle Dandy er i Michael Curtiz velturnerede instruktion en ildnende biografi- og beredskabsfilm, beregnet til at styrke moralen på den amerikanske hjemmefront under Anden Verdenskrig. Filmens effektive blanding af familie-melodrama og musical blev meget populær, så målet blev nået. Men selv om Michael Curtiz ry fortjent er vokset (bl. a. på grund af hans Casablanca), er James Cagneys spil og dans stadig den bedste grund til at se filmen.
TCM, kl. 18.00-20.00
Mogambo
Dette MGM-melodrama leverer Hollywood-underholdning af den solide, gammeldags slags med Clark Gable som en maskulin storvildtsjæger, Ava Gardner som en sexet eventyrerske, der er ude på at forføre ham, og Grace Kelly som den pæne unge antropolog-frue, som også brænder varm på den dengang 52-årige, men velpræserverede Gable.
Ingen ringere end John Ford har instrueret den afrikanske eskapade, som er en meget fri genindspilning af Gables gennembrudsfilm fra 1932, Glød (Red Dust). Men nu er der kommet farver til, og et rigt afrikansk dyreliv sætter yderligere kulør på den romantiske eventyrhistorie. John Lee Mahins manuskript tillader sig ikke så få frækheder i forbindelse med Ava Gardners figur, og filmen er i det hele taget heldigvis mere slagfærdig og munter end svulstig og højtidelig.
TCM, kl. 22.00-23.55
