Læsetid: 1 min.

FOLK

14. februar 2003

Valentin
*Mange mænd oplever erektiv dysfunktion, hvorfor Danmark og 16 andre lande har gjort dagen i dag, den romantiske Valentinsdag, til oplysningsdag for impotens. Hvis man står og ikke lige kan stå mellem kl. 10 og 18, skal man blot ringe til tlf. 35 35 00 06 for hjælp.

Nicole Kidman
*Australiens stolthed vil købe hus i England. »Jeg elsker englænderne, deres
humor, den grå himmel og regnen,« siger hun drømmende.

Blur og Oasis
*I dag er der i engelske biografer premiere på en dokumentarfilm om den afdøde britpop, der med navne som Oasis og Blur fejrede triumfer midt i 90’erne.

Jostein Gaarder
*Den norske forfatter opholder sig p.t. på Antarktis, hvor han skal tænke over jordens fremtid til en tv-udsendelse, der betegnes som en »filosofisk roadmovie«.

William Rosenberg
*Skuespilleren, der også er maler, efterlyser til kommende udstilling et billede af kammersanger Poul Wiedemann, der ryger cigar under en kabale i garderoben i Det Kgl. teater, vistnok i 50’erne. Kan læserne hjælpe, hører vi gerne…

Vivi Flindt
*Ballerinaen fejres i dag på Idrætshøjskolerne i Oure, hvor hun nu leder danselinjen. Hun bliver 60 senere på måneden – i bedste form.
Livets triumf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her