Læsetid: 2 min.

’Folketinget sjofler ansøgninger om statsborgerskab’

Udlændinge er retsløse, når de søger om dansk statsborgerskab. Professorer og forskere opfordrer Folketinget til at indføre nye regler for statsborgerskab
6. februar 2003

Udenlandske borgere, der ønsker dansk pas, er ofre for en retsløs tilstand, hvor tilfældigheder kan afgøre sagerne.
I dag afgør Folketingets politikere ansøgninger om statsborgerskab. Dermed er der ingen mulighed for at anke et afslag, sagerne afgøres på baggrund af skøn eller politiske meninger, og ansøgernes private oplysninger om f.eks. gæld og kriminalitet bliver endevendt offentligt.
»Det er ubetryggende, at de her sager bliver afgjort ud fra et frit skøn af politikere, der ikke er bundet af noget som helst. Som udlænding kan du overhovedet ikke forudsige retstilstanden, for der gælder faktisk ingen regler,« siger seniorforsker Ida Elisabeth Koch, Institut for Menneskerettigheder.
Hun foreslår derfor en banebrydenede ny ordning, der gør op med den politiske kontrol af statsborgerskab.
Også professor i forfatningsret Henning Koch, professor i statsforfatningsret Peter Germer og professor i folkeret Ole Espersen kritiserer skarpt Folketingets behandling af stasborgerskab.

Ud af Folketinget
Seniorforsker Ida Elisabeth Kochs forslag indebærer, at Folketinget vinker farvel til at afgøre langt de fleste ansøgninger om statsborgerskab. I stedet overtager statsamterne sagsbehandlingen.
Statsamterne står allerede i dag for at afgøre de sager, hvor unge under 21 år automatisk kan få dansk pas. Det kan ske, hvis den unge har boet det meste af sit liv i Danmark eller f.eks er adopteret.
»Så lidt som muligt bør afgøres i Folketinget. Vi har et mærkeligt system, hvor politikerne skal tage stilling til hver enkelt sag. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i enhver hensende,« siger Ida Elisabeth Koch. Ved at flytte afgørelserne til statsamterne, vil en sag kunne ankes og et afslag skulle begrundes skriftligt.
Endelig vil oplysninger om personlige forhold, som ansøgerne skal udlevere, ikke være offentligt tilgængelige.
»Vi ville blive fri for, at politikerne sidder og diskuterer oplysninger, som under andre omstændigheder ville være undergivet tavshedspligt,« fastslår seniorforskeren.

Grundlovsbrud
Folketinget behandler i dag sagerne om statsborgerskab, fordi grundloven slår fast, at statsborgerskab kun kan opnås ved lov. Men netop denne bestemmelse i grundloven forhindrer ikke, at en del af sagerne blive overflyttet til statsamterne, mener Ida Elisabeth Koch.
Grundloven forhindrer ikke generel lovgivning om statsborgskab, så længe forvaltningen ikke udøver et frit skøn.
»Hvis ansøgninger om statsborgerskab fortsat skal afgøres i Folketinget, så er det, fordi der ligger politiske årsager bag,« siger Ida Elisabeth Koch.
Den radiale ordfører Elsebeth Gerner Nielsen tager varmt imod eksperternes opfordring til at lave nye regler:
»Vi behøves ikke at vente på en ændring af grundloven, men må se at bringe forholdene i orden, så flere mennesker kan føle sig velkomne i det her land,« siger hun.
Socialdemokraternes ordfører Lars Kramer Mikkelsen ser gerne nye regler:
»Det er dybt utilfredsstillende, at reglerne er fuldstændig uigennemskuelige for ansøgerne,« siger han.
Formanden for Folketingets indfødsretsudvalg, Else Theil-Sørensen, afviser til gengæld at ændre på den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti:
»Vi vil gerne præcisere reglerne, så kravene bliver klarere. Men det skal stadig være sådan, at hvis du kommer ned under 90 mandater i Folketinget, så får du ikke statsborgerskab,« fastslår hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her