Læsetid: 13 min.

Forfattere forholder sig til krigen

Det er stadig ikke givet. Det er ikke bare de gode mod de onde. Bush og Blair hævder, beviserne er uigendrivelige, og vil afvæbne Saddam Hussein militært. Krigsmodstandere mener ikke, beviserne er klare nok til at retfærdiggøre krig. Information har spurgt otte danske forfattere: Hvad mener du om en krig mod Irak?
6. februar 2003

Noget må der gøres
Jan Sonnergaard:
»For mig er det indbegrebet af et tragisk dilemma: Jeg er jo hverken liderlig efter, at der skal kastes en masse bomber, men heller ikke efter, at en eller anden diktator skal have lov til at smadre civilbefolkningen. Så hvad enten
man gør det ene eller det an-
det, går det ud over befolkningen.«
– Kommer pacifismen til kort?
»Det er et sted, hvor pacifismen ikke holder – det vil også gå ud over det irakiske folk, hvis vi ikke griber ind. Det er fuldstændigt umuligt at have en entydig holdning til krigen. Og det bliver jo endnu sværere, når man tænker på, at det ikke kun er befolkningen og et uretfærdigt regime, der ligger de vestlige magter på sinde, men også i høj grad olie.«
– Kan man gøre det rigtige af de forkerte grunde?
»Kant sagde i sin tid, at det i høj grad handler om motivationen:
I den forstand vil det kun være en moralsk handling at befri Irak for Hussein, hvis man tænker på etiske normer – såsom, at man ikke bare kan se på, mens andre mennesker bliver smadret og udnyttet. Men måske er det her et tilfælde, hvor gode gamle Kant ikke holder: Hvis jeg var iraker og i opposition, er det jo meget muligt, at jeg gerne så, at min land blev befriet uanset hvad.«
»Terrorisme og al-Qaeda tror jeg bare er en undskyldning. Men derfor er regimet jo nok så slemt, at det kan begrunde en krig. Det ender på en spids, hvor jeg nok hælder til, at vi ikke bare kan se til. Noget må der gøres.«
– Noget?
»Det siges ofte, at vi må bruge andre metoder end krig, at det er umenneskeligt at bruge våben. Men i Irak har man jo brugt andre metoder i 10 år nu – med sanktionerne – og det har udelukkende ramt befolkningen. Irak har jo tilsyneladende stadig våben, og regimet lider vel ingen synderlig nød. Så hvis det er befolkningen, man tænker på, havde det nok – sådan helt utilitaristisk – været bedre, om Schwarzkopf var gået til Bagdad, som han sagde, han ville under Golfkrigen.«

Pacifisme er letkøbt

Jens Christian Grøndahl:
»I FN har man vedtaget, at Irak skal afvæbnes. Hvis Irak ikke afvæbner – forudsat, at der er noget at afvæbne, ja, så må man være parat til at bruge magt. Europa har ladet sig splitte på det spørgsmål: Frankrig og Tyskland har erklæret, at de ikke vil gå i krig, og i Tyskland er aviserne fulde af forargelse over det brev som de otte lande har skrevet. Synspunktet er, at de splittede Europa. Jeg mener, at man med samme ret kan sige, at Frankrig og Tyskland splitter Europa.«
– Kan man drage erfaringer fra Jugoslavien?
»Hvis vi går ud fra, at der er tungtvejende grunde til at gå i krig mod Irak, så gentager historien sig: I Jugoslavien foregik et folkedrab, som de europæiske regeringer var passive vidner til – og det stoppede først, da USA intervenerede. Den europæisk passivitet og splittelse er konstanten – og også, at det er USA, der handler. Jeg synes, det er mærkeligt, at Europa ikke har været i stand til at lære af historien.«
– Har du betænkninger ved motiverne bag krigen?
»I debatten ser man – især fra venstrefløjens side – fuldstændigt bort fra, hvilket regime, der er tale om. Det er et regime, som dokumenteret har begået folkedrab mod sin egen befolkning. Det er et folk, som nu i 10 har levet under meget barske sanktioner. Jeg ved ikke, hvad der værst: at tilstanden fortsætter som et samfunds langsomme død – eller en krig, der, hvis man er heldig, med et begrænset antal ofre kan befri befolkningen fra et af de værste diktaturer.«
– Man har accepteret sanktionernes omkostninger?
»Man lader det irakiske folk
dø langsomt, men venstrefløjen hæfter sig mere ved de civile ofre, der selvfølgelig vil være ved en krig. Det er derfor, vi skal
være glade for ikke at være statsledere, os der udtaler sig i aviserne. Det er ikke os, der i sidste
ende starter en krig, der kan
og sandsynligvis vil få civile ofre.«
– Så pacifismens er letkøbt?
»Jeg synes, pacifisme er en letkøbt holdning – og det synes jeg også, den var i forbindelse med Eks-jugoslavien. Pacifisme drager i højere grad omsorg for ens egen moralsk renhed frem for at forholde sig til, hvad der rent faktisk sker, som kalder på en reaktion. Det var tilfældet med Eks-Jugoslavien – og det er tilfældet nu.«

Vi manipuleres
Inge Eriksen:
»Jeg er europæer og tror som sådan på diplomatiske og politiske forhandlinger – hvor seje og lange de end måtte være. Jeg er
ikke og har aldrig været pacifist. Det vil jeg gerne understrege. Det er ikke, fordi jeg er modstander af krig som sådan, men jeg er dybt bekymret over en mulig krig mod Irak i dag.«
– Hvordan adskiller det sig fra pacifisme?
»Jeg gik for eksempel ind for Anden Verdenskrig. Det, der interesserer mig i den her sag, er, at man med lidt løse beviser hist og her bygger en sag op... det virker så planlagt og så overlagt og i den grad som et forsøg på at manipulere med den internationale holdning. At skulle lade sig manipulere på den måde er mig sådan imod.«
»For to år siden ville man blive hængt ud som antiamerikaner, hvis man talte om amerikansk imperialisme. I dag taler amerikanerne selv om det – på positiv vis. Der er nogle glidninger i betydningen af forskellige nøglebegreber.«
– Det er en skepsis over for det amerikanske projekt?
»Jeg har meget stærk skepsis over for det amerikanske projekt, ja. Men det har en meget stor del af den amerikanske befolkning også efterhånden. Den amerikanske administration er normalt vældigt optaget af meningsmålinger, men lige i det her tilfælde er den åbenbart ligeglad. Det her er åbenbart et projekt, der skal gennemføres lige meget hvad. Det gør mig altid skeptisk.«
– Kan man diskvalificere en krig for motiverne?
»Ja – fordi motiverne er med til at udvikle nogle uoverskuelige virkninger, når krigen på det militære plan er overstået.«
– Risikerer man ikke som med Jugoslavien blot at lade stå til?
»Eks-Jugoslavien var ekstrem kompliceret – og det har nok været specielt svært for min generation, der voksende op under Anden Verdenskrig og som var optaget af Den Spanske Borgerkrig, hvor linjerne var klarere. Men jeg har ikke noget imod
at indrømme, at her tog jeg fejl.«
– Og det gør du ikke igen?
»Det ved jeg jo først om nogle år – om jeg givetvis tog fejl i min dybe, dybe modstand mod den her krig, der tilsyneladende kommer, uanset om vi vil det eller ej.«

Afgjort på forhånd
Kirsten Thorup:
»Det er meget uklart, hvad krigen egentligt går ud på, og man får fornemmelsen af urent trav. De amerikanske formuleringer virker som hul retorik. Der er ingen konkrete beviser på bordet med hensyn til masseødelæggelsesvåben, og det er, som om der er en skjult dagsorden, der vel går ud på at kontrollere Mellemøsten med henblik på olien.«
– Kan krigen ikke være berettiget til trods?
»Jeg har en fornemmelse af, at det hele var afgjort på forhånd: at den krig skulle komme. Enten på grund af den 11. september eller olien. Der har ikke været noget reelt forsøg på at finde ud af, hvordan man kunne få Saddam Hussein væltet på en anden måde end at bombe Irak sønder og sammen.«
– Så man forhandler – men på skrømt?
»Netop. Det synes jeg virker meget ubehageligt, når vi nu lever i demokratiske lande: fornemmelsen af at blive ført bag lyset. Det er uærligheden, som vækker modstand.«
»Når man tænker på, hvor meget irakerne har lidt under sanktionerne... så skal de oven i købet bombes. Der må være andre måde at fjerne Hussein på – det har USA da stor erfaring med: at fjerne og likvidere statsledere. «
– Man har jo forsøgt andre metoder?
»Sanktionerne har jo først og fremmest ramt befolkningen og børn, og der er jo ingen, der har troet, at sanktionerne kunne fjerne Saddam Hussein. Han har vel tværtimod forstærket sin magtposition i de forløbne 10 år.«
– Det er retorikken, du er imod?
»Jeg undrer mig bare. Befolkningerne i Vesten er jo i meget stort omfang mod krigen – og hvis man virkelig ønskede at overbevise dem, så er det da underligt, at Bush bliver ved med at gentage de samme tre sætninger. Det er jo ikke særligt pædagogisk.«

Et sidste fromt håb
Christina Hesselholdt:
»Jeg er bange for at der snart ikke er flere håb for, at krigen ikke kommer. Jeg holder fast i et sidste fromt håb om, at den måske blive stemt ned i Sikkerhedsrådet, og at det er nok til at blokere for krigen.«
– Det vil vel bare betyde amerikansk enegang?
»Det er der desværre nok ingen tvivl om. Men så vil der da i det mindste være en stærk opinion imod krigen. Men jeg er virkeligt, virkeligt imod den krig, som først og fremmest vil ramme civilbefolkningen. Man kan sige, at det er et følelsesmæssigt og moralsk synspunkt, men det er dog et synspunkt, jeg deler med flere – også amerikanske – militærfolk.«
– Befolkningen lider også i dag?
»Det er vel ikke en selvfølge, at det er muligt at fjerne Saddam Hussein ved en krig. Og hvem står parat til at overtage styringen af landet? Så længe der ikke er nogen til at tage over, og så længe man ikke er blevet bedt om at hjælpe nogen, så tror jeg ikke, man skal starte en krig. I Anden Verdenskrig bad vi amerikanerne om hjælp – og fik den. Men det var en krig, der allerede var i gang – det her handler om at starte en krig. Med så store risici for tab er jeg sikker på, at det ikke er den rigtige løsning at påtvinge irakerne en krig.«
– Er der ikke en fare ved pacifismen som automatreaktion?
»Jeg synes ikke, man kan sige ja til, at der er nogen, der skal smide bomber i hovedet på andre mennesker. Det kan jeg i hvert fald på ingen måde. Jeg synes, begrundelserne for den krig er så tvetydige fra amerikansk side: Olieinteresserne og en magtdemonstration synes at være det, der gemmer sig bag noget, de forsøger at få til at ligne bekymring for en befolkning, som man har været fuldstændigt ligeglad med i årevis.«

Dybt kompliceret
Morten Sabroe:
»Man kan ikke være en lalleglad pacifist i den her situation. For europæerne har der jo været en krig, som er betingelsen for vores livsform i dag. Det ville være mærkeligt at kunne sige: ’Nå, nu lægger vi våbnene og lader os overmande’. Vi kan ikke lege Gandhi i vore dage. Det kunne man heller ikke under Anden Verdenskrig – at være pacifist med det i baghovedet, er jo ret vanskeligt.«
– Hvad siger den tyske-franske afvisning af krigen dig?
»Jeg tror som sådan, at de fleste europæere – og såmænd også amerikanerne selv – har gennemskuet den retorik, USA bruger: Først var det terror – og jeg tror, de fleste af os godt ved, at Irak ikke er en terroristrede. Dernæst var det den evindelige påstand om kernevåben, og den er der vel heller ikke mange, der tror på, eftersom inspektørerne ikke har fundet noget. Så det munder ud i to ting: Det gælder olien, og det gælder hele regionen – også Saudi-Arabien, der jo formentligt både udklækker og finansierer al-Qaeda.«
»Der er antiamerikanisme i regionen, så det basker. Jeg læste for nylig, at to ud tre kuwaitere sympatiserer med bin Laden. Hele den islamiske fundamentalisme har at gøre med de undertrykkende regimer dernede – men hadet har man projiceret over på USA. Alle de regimer er truet af deres egen befolkning, så jeg tror, at man skal anskue den amerikanske invasion som et forsøg på at få kontrol med en region, der simpelthen er ved at smuldre sammen for øjnene af os.«
– Hvad konkluderer du selv?
»Spørger du, om jeg holder af krigen eller er imod den? Det vil jeg egentligt nødigt udtale mig om. Jeg går ikke ind for krig, men jeg kan godt forstå motiverne, og jeg kan også se, at det ikke bare handler om at knalde Saddam. Det handler om hele regionen. Du har nogle regimer dernede, som er syge: Saudi-Arabien, Irak. Hvor går grænsen, hvor længe kan det fortsætte? Jeg bryder mig ikke om krig, men at sige: Jeg vil ikke have krig, de skal have lov til at udvikle sig over de næste 40.000 år for at blive demokratiske samfund... jeg synes, det er dybt kompliceret.«

Vi graver dybe grøfter
Ib Michael:
»Det værste, der er kommet ud af 11. september, er, at vores tanker blev rettet ind, så det igen hedder sig: Hvis du ikke er med os, er du imod os. Det er en halvering af ethvert menneskes bevidsthed. Det kan aldrig være sandt. Når det bliver gjort sandt, er det, fordi vi lever i en periode, hvor nogle har brug for at kunne benævne indlysende absurditeter og ophæve dem til sandhed.«
– Hvad mener du?
»Skærer man igennem alt hykleriet, er ingen jo i tvivl om, at USA har stærke egeninteresser i Irak: olie og økonomi. Der en lang række grunde, vi aldrig bliver præsenteret for, når Blair og Co. rejser rundt, og gør sig til ambassadører for USA’s krig.«
»Problemet vil bestå, så længe der findes en så stærk fattigdom. Det er ikke et muslimsk-kristent problem – det kan det oversættes til for en kortere historisk passus, men det er et fattigdomsproblem. Hvis man dertil fører krig, giver man jo ikke den fattige verden andre måder at svare igen på end med disse frygtelige former for civil krigsførelse som selvmordsbomber. Jeg synes, det er betænkeligt, at USA får lov til at
gøre os så halve oven i hovedet igen.«
– Findes der er ikke en retfærdig krig med de forkerte motiver?
»Det er et farligt spørgsmål. Hvis man svarer nej til det, siger man, at der ikke er noget, man vil kæmpe for. Så selvfølgeligt findes der en retfærdig krig – man skal bare gøre sig bevist, at det er svært at afgøre, hvem der er Vorherre, når det kommer til stykket.«
– Vil det være anderledes, hvis FN står bag?
»Ikke for mig personligt, men det er jo en stor forskel for toppolitikerne, der spiller efter nogle regler, hvor det er et retfærdighedskriterium. Jeg frygter for, hvilken verden vi skaber for vores efterkommere: Hvor dybe graver vi grøfterne? Det er uansvarligt, når ingen i dag kan være i tvivl om resultatet af en krig mod såkaldte slyngelstater: at de vil finde sammen og føre krigen ind i vores egne hjerter, der, hvor de kan gøre det.«

Med FN’s billigelse
Leif Davidsen
»Hvis man har sagt a, må man også sige b. Jeg mener, at man må stå fast på den resolution 1441, som FN’s sikkerhedsråd har vedtaget – og det vil sige, jeg mener, at man bør støtte USA i sine krigsforberedelser. Og jeg understreger forberedelser. Saddam Hussein har igennem hele sin blodige historie bevist, at magt er det eneste, han tager alvorligt. Når det er sagt, så er min holdning også, at hvis det kommer til en væbnet konflikt så bør det være med FN’s billigelse.«
– Hvad mener du om den europæiske splittelse?
»Det overrasker mig ikke det fjerneste: Det er stadig USA, der må rage kastanjerne ud. Det var dem, der måtte skabe freden, da Europa impotent så til, mens Milosevic begik sine overgreb, det var amerikanerne der rykkede ind og fjernede Taliban-styret efter 11. september, og det er amerikanerne, der fører an nu. Man kan diskutere motiverne, men det mener jeg er en anden diskussion.«
– Men det er netop motiverne, mange betvivler.
»Der er ingen, der får mig til at tro på, at amerikanerne ønsker at besætte Irak for tid og evighed. De ønsker at indstifte et demokrati – måske med det lønlige håb, at det vil sprede sig i regionen. I krig er der aldrig enkeltmotiver. Der er altid noget, der er skjult for offentligheden. Det er klart, at der også er olieinteresser på spil: Det vil være en fordel for USA, hvis de irakiske oliefelter afnationaliseres. Det vil også være en fordel for os – men sandelig også for det irakiske folk, der er underlagt sanktioner, så længe Saddam er ved magten.«
»En væsentlig forskel mellem europæisk og amerikansk udenrigspolitik er, at amerikanerne er meget religiøse og moralske – i hvert fald i retorikken. Europæerne går mere efter magtspillet og det rationelle, og hvad kan vi få ud af det.«
– Du betoner FN’s billigelse, Men meget tyder jo på amerikansk enegang?
»Det er sådan set ligegyldigt, hvad jeg mener om den sag – eller for den sags skyld, hvad Anders Fogh Rasmussen mener. USA har som sådan ikke brug for FN, men FN har brug for USA. Vi lever under et Pax Americana. Jeg kan godt sige, at det er uheldigt, men det vil være en tom gestus.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu