Læsetid: 3 min.

Forskere vil have fri vidensdeling

Et nyt online bibliotek for videnskabelig forskning udfordrer betalingsmagasiner ved at sikre hurtig og gratis adgang til ny forskning
3. februar 2003

Forskning
San Francisco – En variation over debat-temaet ’informationer ønsker at være frie’ er opstået i den videnskabelige verden i USA.
På den ene side af debatten står de videnskabelige forskere. De ønsker, at deres forskning skal gøres så bredt og billigt tilgængelig for offentligheden som overhovedet muligt. På den anden side står de kommercielle selskaber, der udgiver videnskabelige magasiner som eksempelvis Science eller Nature. De hævder, at det er udelukket at gøre forskningsresultater gratis tilgængelig via internettet. Det vil ødelægge deres forretning.
I øjeblikket eksisterer dilemmaet uløst – eller i en slags både-og løsning. De videnskabelige tidsskrifter offentliggør de trykte artikler på internettet, men de er kun tilgængelige for betalende abonnenter. Først efter et år gøres de tilgængelige for den brede offentlighed.
Men nu har en række forskere over hele verden organiseret sig i en protestbevægelse mod de videnskabelige blades politik, som man ikke mener er tidssvarende i den elektroniske kommunikations-tidsalder.
Det gav mening at tage betaling for at offentliggøre forskningsresultater på det tidspunkt, hvor disse blev trykt på papir i diverse tidsskrifter og sendt med posten til abonnenterne. Her var der en omkostning, som naturligvis skulle dækkes. Men sådan er det ikke længere. I internettets æra er omkostningerne ved at offentliggøre informationer nær nul – hvorfor sammenslutningen af de utilfredse forskere mener, at tiden er inde til at gøre videnskabelige værker gratis tilgængelig for alle via the Web. Det er i de fleste tilfælde skatteyderne, der har finansieret det videnskabelige research-arbejde, hvorfor det kun er rimeligt, at research-materialet bliver offentliggjort så hurtigt og billigt som muligt.
Derfor har en række forskere oprettet the Public Library of Science – et Web-sted, der vil offentliggøre videnskabelige arbejder inden for medicin og naturvidenskab via internettet.

Videnskabens hjerteblod
Gruppen af forskere har endvidere henvendt sig til en række eksisterende videnskabelige tidsskrifter for at få dem til at gøre deres data-baser tilgængelig fra det nye web-sted. Gruppen af forskere frygter nemlig også en såkaldt ’balkanisering’ af videnskabelige informationer, idet disse i dag ligger ’gemt’ i alle mulige databaser, som der ikke er central adgang til.
Det nye Public Library of Science skal fremover være det centrale sted for offentliggørelsen af videnskabelige værker og research-materiale.
En af initiativtagerne til the Public Library of Science er Nobel-prismodtageren i Medicin, dr. Harold E. Varmus. Han har sammen med to kollegaer, Berkeley-biologen Michael B. Eisen og Patrick O. Brown fra Stanford University, stået for oprettelsen af the Public Library of Science, der har hovedsæde i San Francisco.
Patrick O. Browns deltagelse i projektet skyldes ikke mindst, at han på sin egen krop har oplevet den omtalte balkanisering af videnskabelige informationer i forbindelse med et research-arbejde i gen-forskning udført på Stanfords School of Medicine.
»Den information, jeg søgte, var noget, som kollegaer havde offentliggjort i den hensigt at dele deres viden med andre. Men alligevel kunne jeg ikke komme i forbindelse med materialet, fordi systemet var så dårligt organiseret,« siger Brown til The New York Times.
Dr. Harold E. Varmus er enig.
»Skreven information er selve videnskabens hjerteblod,« siger Harold E. Varmus til Information.
»Det er i vores mulighed for at bygge oven på det gamle, at det nye skabes.«
Varmus har brugt de sidste par år på at finde finansiering for det nye Public Library of Science, men indtil for nylig forgæves. Først den 17. december sidste år kunne Varmus meddele omverdenen, at Silicon Valley-fonden The Gordon and Betty Moore
Foundation – opkaldt efter med-grundlæggeren af chip-fremstilleren Intel – ville bidrage med ni mio. dollar til projektet.
Forbilledet for Public Library of Science er GenBank – en offentlig tilgængelig database indenfor gen-forskning, som netop i kraft af sin åbne politik har drevet størstedelen af den forskning, der er sket inden for genetik og bioteknologi.
Bygningen af Public Library of Science sker endvidere på fundamentet af PubMedCentral – en database for forskning indenfor medicin (www.pubmedcentral.gov).
Public Library of Science planlægger at udgive to tidsskrifter – med arbejdstitlerne PLoS Biology og PLoS Medicine – der skal konkurrere med de eksisterende kommercielle magasiner. De to tidsskrifter ventes at se computerskærmens lys i sidste halvdel af år 2003, oplyser Harold E. Varmus.

*Læs mere på www.publiclibraryofscience.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu