Læsetid: 4 min.

Gensplejsede bananer er de fattiges ven

Argumenterne imod gensplejsede fødevarer bider ikke på bananer
3. februar 2003

Gensplejsning
Gensplejsede bananer kan blive redningen for millioner af fattige mennesker. Bananer er deres vigtigste næringsmiddel, men de angribes i stigende grad af svamp. Problemet kan kun løses ved at udvikle nye, resistente sorter.
De mest udbredte indvendinger mod gensplejsede fødevarer preller af på bananerne: Der er ingen risiko for uønsket spedning i naturen, den biologiske mangfoldighed bliver større, folk bliver ikke afhængige af store verdensfirmaer, natur og mennesker bliver skånet for store mængder af sprøjtegift.
For to uger siden udkom ugebladet New Scientist med tegning af et mindesmærke over bananen på forsiden.
»Hvil i fred. Dræbt af pest 2013. Verdens foretrukne frugt er ved at forsvinde,« stod der.
Det var ganske vist og nyheden gik verden rundt. Og det gik stærkt.
»Som videnskabsmand er jeg ikke særlig glad for de alarmerende overskrifter i medierne. Jeg foretrækker mere præcise og forsigtige udtalelser. Jeg har aldrig sagt at alle bananer vil forsvinde på ti år. Jeg har heller ikke sagt at gensplejsning er den eneste løsning, og jeg tror ikke, at det er rigtigt,« siger Emile Frison.
Han står i spidsen for et internationalt netværk af forskere, der arbejder på forbedring af bananer og han var hovedkilden til artiklen i New Scientist.

Appel om støtte
Men Frison er alligevel ikke så utilfreds med de sensationelle overskrifter:
»Jeg håber, at de kan skabe en vis opmærksomhed blandt politikerne og mennesker, der træffer beslutninger om uddeling af forskningsmidler og udviklingsbistand. Indsatsen for at udvikle nye og bedre bananer, der kan modstå svampeangreb, er nemlig helt ude af proportion med behovet,« siger han.
Bananer er som bekendt en meget populær frugt i de velstående lande. Men langt de fleste, syv ottendedele af verdenshøsten på knap 100 millioner tons bananer om året, bliver dyrket og spist lokalt.
»For hundredevis af millioner mennesker er udviklingen af nye sorter den eneste vej der findes til at forbedre deres levevilkår,« siger Frison.
For dem er bananen den daglige mad, kogt, stegt eller rå. I Uganda dyrker man 10,5 millioner tons bananer om året – ca. 450 kg. pr. person. Ordet for banan, matooke betyder simpelthen ’mad’.
Bananer er energirige, let fordøjelige, hygiejniske, velegnede til børnemad og en god kilde til kalium, kalk, fosfor, A-, B6- og C-vitamin.

Sårbare planter
Men bananplanterne er meget ens – og meget sårbare over for plantesygdomme. Især bukker de under for den frygtede svampesygdom Sort Sigatoka, der angriber bladene og hæmmer væksten. Svampen har bredt sig fra kontinent til kontinent. I mange plantager bekæmper man den nu med sprøjtning op til 40 gange om året. De fattige, som ikke har adgang til sprøjtemidler, planter flere bananer og håber på det bedste.
I Uganda er udbyttet pr. plante halveret de sidste 20 år – på grund af Sigatoka og andre svampe. For at opretholde produktionen, har man været nødt til at fordoble det dyrkede areal, påpeger Frison.
»Den eneste vej frem for de hundreder af millioner af småbønder, der er afhængige af bananer, er at frembringe nye, resistente sorter – enten ved klassisk planteforædling eller ved gensplejsning. Vi skal have frembragt nogle nye sorter, der har den nødvendige modstandskraft mod de vigtigste svampe og sygdomme,« siger han.
»Men i hele verden er der kun fem personer ved fem institutioner, der for alvor arbejder med at frembringe nye, anvendelige sorter ved forædling – og kun tre-fire laboratorier, der arbejder med genetisk modifikation af bananer.«

Møjsommeligt arbejde
Bananens problem er, at den er steril. Den naturlige udvikling og selektion af planter med nye kombinationer af arveegenskaber finder ikke sted. Bortset fra ganske få mutationer er hver bananplante en klon af sin forgænger.
Det er derfor, bananerne er så sårbare. Genpuljen bliver ikke blandet, så der opstår nye varianter med naturlig modstandskraft.
Indtil for ti år siden anså man det for umuligt at fremavle nye bananer. Men af og til frembringer naturen, ved en genetisk fejltagelse, en banan med frø. Ved at dyrke disse afarter og bestøve 30.000 planter med pollen fra vilde bananer lykkedes det i Honduras at få ganske få frø til at spire – og krydse de nye varianter tilbage til spisebananer som er resistente mod de mest frygtede svampeangreb.
»På denne møjsommelige måde har man frembragt omkring 25 nye sorter på ti år. De bliver nu testet og nogle af dem dyrkes i et vist omfang, især i Cuba,« siger Frison.

En snildere løsning
Den anden – og måske mere lovende – mulighed er gensplejsning.
»Nogle sorter er helt sterile. Det gælder for eksempel alle de foretrukne sorter i de dele af Uganda og de omkringliggende lande, hvor bananer er befolkningens vigtigste næringsmiddel. Der er gensplejsning den eneste mulighed, hvis man skal nå resultater på under ti år. Så regeringen i Uganda har besluttet at investere i bioteknologi og gensplejsning,« siger Emile Frison.
Selve gensplejsningsteknikken er rutine, det svære er den efterfølgende udvikling af vævskultur til færdige planter.
»Vi er begyndt at arbejde med et gen, der muligvis har en aktiv virkning overfor et antal svampesygdomme, men det er ikke nogen varig løsning. Hvis man indsætter et enkelt gen er der altid risiko for, at resistensen forsvinder på få år. Derfor arbejder vi samtidig med at kortlægge de vilde bananers genom, så vi kan fremskynde arbejdet med at identificere kilder til resistens og gener, der koder for den. Dette arbejde kan både bruges til at fremme udvælgelsen af de lovende sorter i traditionel planteforædling og til gensplejsning,« forklarer han.
En gensplejset banan kan ikke sprede uønskede gener i naturen, for den er steril. Den kan formeres ved stiklinger på samme måde som de traditionelle sorter, så fattige familier bliver ikke afhængige af store frøfirmaer. Der er heller ingen afhængighed af kemiske hjælpestoffer, tværtimod kan plantagearbejderne undgå forgiftninger. Og naturens genetiske mangfoldighed bliver ikke mindre, men større.
De store bananselskaber vil ikke satse på gensplejsning, men på nye sprøjtemidler.
»Bioteknologi er meget kostbar og der er alvorlig bekymring om forbrugernes accept,« siger Chiquitas miljødirektør, David McLaughlin til New Scientist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her