Læsetid: 3 min.

Greenpeace er business

JACOB LANGVAD Informations korrespondent
3. februar 2003

Klaus Ammann ser ikke biotek og GMO som en frelser, men han mener, at Greenpeace kører en usaglig kampagne

Interview
»Det er endnu en Greenpeace-løgn,« siger Klaus Ammann stilfærdigt.
Den 62-årige schweiziske botanik-professor og direktør for Berns botaniske have, ligner med sit fuldskæg og fritstående hår ikke den typiske miljøhader.
»Folk tænker, det er vel fordi GMO-industrien ikke kan sælge det i Europa, så nu vil de presse det ned over hovedet på den tredje verden, ikke? Men jeg kan forsikre, at det er den anden vej rundt. Der findes faktisk nogle uddannede, intelligente mennesker med kendskab til bioteknologi i den tredje verden. Og de kommer til de store selskaber, og siger ’hvorfor kommer i ikke til os. Vi har brug teknologien’. I både Kenya og Sydafrika er ministerierne meget ivrige efter, at deltage i den nye udvikling. Og det ville være løgn at påstå, at Monsanto og Sengenta ikke er glade for det.«

Nervøsitet og tøven
– Et argument mod GMO-teknologi er, at udviklingslandene reelt ikke behøver den. Hvis der var fair adgang til den rige verdens markeder og mere udviklingsstøtte?
»Vi bør skille bioteknologi og moderne gro-metoder fra politik. Konflikten handler om, at videnskaben skal lytte mere til alt fra traditionel viden til shamanisme. Der er et stort publikum til pseudovidenskabeligt vås, fordi der er en tøven og nervøsitet overfor tendensen til videnskab som livets eneste forklaring. Og det udnytter Greenpeace.«
»Folk har det anderledes med genterapi i medicinsk sammenhæng. Her kan folk selv bestemme, men med GMO-mad har folk ikke samme mulighed. Og folk hader risici, som man påfører dem, indbildte eller reelle.«
– Hvad skulle Greenpeace’s dagsorden være i hele denne debat, hvis det ikke er en reel bekymring over teknologiens farer?
»Greenpeace er advokater for det postmoderne samfund, der kæmper imod videnskabens diktatur, det er grunden til deres succes. Folk er ligeglade, om det er pseudovidenskabeligt vås af beviser, de kommer med, folk er rede til at tro på, at tingene ikke er checket ordentligt. Den eneste vej er mere dialog, aktiv lytning og respekt for traditionel viden, ikke blot af opportunistiske grunde.«
»Greenpeace laver et godt arbejde, de er stærkt nødvendige. Men vi er nødt til at glemme David og Goliath-eventyret. De er jo en stor succes! Det er business, og det har jeg intet imod. Greenpeace er som et selskab med en andet mål og en anden struktur blandt dets aktionærer.«
»De kan investere al deres profit i pr og aktioner. Den eneste forskel er, at de ikke skal betale aktieudbytte til deres medlemmer. Aktionærernes filosofi er naturligvis idealistisk. De vil ikke have penge tilbage. Så alt kan investeres målrettet, idealistisk. Men ellers er det den samme forretningsstruktur blot endnu mindre gennemsigtigt end Monsantos.«

Interessekonflikt
– Er forsikringerne om GMO-teknologiens ufarlighed ikke kompromitteret af, at industrien har sponsor-penge langt inde i universiteterne og forskningsmiljøer, og dermed køber forskere som Dem selv?
»Det er en berettiget og seriøst spørgsmål. Jeg kan kun tale for mig selv. Jeg skrev kontrakt for fire år siden for 175.000 SFR med Novartis omkring kortlægning af gen-vandring for hvede i Centraleuropa. Generelt vil industrien ikke turde forsøge at influere seriøse videnskabsfolk. Enten giver de penge og afventer resultaterne, der offentliggøres uafhængigt, eller de holder sig væk.«
»Jeg er meget imod det øko-marxistiske syn, at staten skal bestemme, fordi den har uafhængige videnskabsfolk. Det er latterligt! Der er god og dårlig videnskab. I Mansanto har de fremragende frittænkende folk. Men det er ikke sort/hvidt. Der er dårlige videnskabsfolk i og uden for industrien, der siger ja til alt muligt lort.«
»Korruption har mange ansigter. Se på de fundamentalistiske økologister, der uden at kende til risiko-vurderinger kommer på deres høje hest og siger, at intet er blevet undersøgt. De spiller på frygten, og kender slet ikke den videnskabelige litteratur. Men de får penge fra staten, fordi folk er bange.«
– Men er det ikke stadig et problem, at De som betalt forsker ved hvilket svar industrien ønsker om gen-vandring?
»Jamen jeg er da ligelad! I 1998 gav jeg et stort interview med Sonntagszeitung, og sagde, at majs produceret af Novartis ikke passer til
schweizisk landbrug. Det var de ikke glade for. Men gen-vandringen er for høj i et landbrug som det schweiziske, der har en meget lille struktur. Året efter fik jeg en kontrakt med Novartis. Og jeg har ikke siden forsøgt, at få nogen ny kontrakt med dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her