Læsetid: 3 min.

Et grønlandsk eventyr

Jannik Hastrups nye tegnefilm, ’Drengen der ville gøre det umulige’, er et både poetisk og barsk eventyr om sorg og det at blive voksen
7. februar 2003

(2. sektion)

Premiere i dag
Der er noget meget enkelt og meget smukt over de animerede billeder i Jannik Hastrups nye tegnefilm, Drengen der ville gøre det umulige. De mange flader med hvidt og få, klare pastelfarver, hvor en enlig skikkelse kan ses bevæge sig mod den uendelige horisont, er bjergtagende og giver filmen en velgørende renhed og et strejf af det episke og tidløse.
Tilmed er filmen, udtænkt af Jannik Hastrup og hans mangeårige makker Bent Haller med tydelig inspiration fra grønlandske myter, et både poetisk og barsk eventyr om tab og sorgarbejde og om at blive voksen og vælge sin vej her i livet. Historien fokuserer på sine karakterer og deres samspil med omgivelserne og er uden de politiske undertoner, som Hastrup ellers ynder at farve sine film med.
Titlens dreng er søn af et lykkeligt eskimopar, som bor langt ude i det hvideste hvide. Men en dag, hvor han er på jagt og hun alene hjemme, bliver deres lille dreng bortført af en isbjørnefar, som ikke kan klare at se sin mage være ulykkelig over at have mistet deres egen, nyfødte unge.
Mange år går, drengens forældre leder desperat efter ham, og han trives til gengæld blandt isbjørnene, hvor han med hjælp fra en lidt fjollet ravn ihærdigt forsøger at lære at opføre sig som en isbjørn. På ravnens opfordring opsøger han ånden i fjeldet og får at vide, at han skal klare tre svære prøver, hvis han gerne vil være en rigtig bjørn. Drengen skal med andre ord gøre det umulige.

Alvor og humor
Lige fra begyndelsen, hvor isbjørneparret forfølges af glubske ulve, hunnen mister sin unge, og hannen bortfører menneskedrengen, er der dramatik for alle pengene i Drengen der ville det umulige.
Både isbjørnehunnen og eskimomorens sorg er i den grad tilstedeværende, næsten fysisk. Hastrup holder sig ikke tilbage med at servere mange af livets barske realiteter råt for usødet for det unge publikum – filmen er tilladt for børn over syv år. Og det er faktisk ganske velgørende, ikke mindst fordi Hastrup og Haller formår at forløse historien på forsvarlig vis til sidst.
Nok må børn gerne opleve, at verden ikke er et ufarligt og problemfrit sted at leve, men der er heller ingen grund til at tage håbet helt fra dem, mens de endnu er små.
Alvoren afvæbnes tillige af bud på den livlige humor, som vi kender det fra bifigurer i Hastrup og Hallers tidligere film, blandt andet Fuglekrigen i Kanøfleskoven og Aberne og det hemmelige våben. I Drengen der ville gøre det umulige leveres de vittige indspark af ravnen, som både er en skarp iagttager af det, der foregår, næsten synsk, og fugl for at fyre en brænder eller to af, når det hele bliver lidt for trist.

Ubalance
Drengen der ville gøre det umulige har kostet 33 mio. kroner og er blevet til i et frugtbart samarbejde med den franske tegnefilmproducent Didier Brunnér, som også stod bag den forfriskende Kirikou.
Det kunne være endt skidt, men Brunnér blandede sig ikke i det kreative arbejde. Kun insisterede han på at få en komponist tilknyttet filmen, hvilket bestemt ikke er kommet Hastrup til skade. Bruno Coulais’ fantastiske score – enkle korstykker blandes med mere traditionel, symfonisk musik – spiller fint sammen med den meget stiliserede, akvarelagtige billedside og forstærker kun eventyrets tidløse, lyriske kvaliteter.
Meget er altså godt, men jeg er også nødt til at komme med en kritik af historiens dramatiske fokus. I store dele af filmen er det enten eskimoforældrene eller isbjørneparret, vi følger. Det er deres sorger og glæder, vi oplever, hvorfor drengens historie indimellem kommer til at føles som et underprioriteret appendiks til den egentlig handling – selv om det faktisk er drengen, der er hovedperson og dramatisk omdrejningspunkt. Det giver en ubalance i filmen og vil måske resultere i, at et ungt publikum vil have svært ved umiddelbart at sætte sig i drengens sted.
Det ændrer dog ikke ved, at Drengen der ville gøre det umulige er et velkomment og vedkommende alternativ til det animerede verdensbillede, som amerikanerne ellers stort set har monopol på.

*Drengen der ville gøre det umulige. Instruktion: Jannik Hastrup. Manuskript: Bent Haller. Dansk/fransk (Palads og CinemaxX i København og en lang række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu