TEL AVIV Stort set alle dele af Israel, som ligger nær Vestbredden, var i går i forhøjet beredskab. Flere steder opstod trafikale problemer som følge af, at vejspæringer og militære enheder langs den grønne linje opererede med forøget mandskab i forventningen om nye palæstinensiske angreb.
»Om det sker i dag eller i morgen er vanskeligt at sige, men vi kan være temmelig sikre på, at en palæstinensisk reaktion er på vej,« siger professor Efraim Inbar fra det ansete Begin-Sadat Center for Strategiske Studier ved Bar Ilan Universitetet uden for Tel Aviv.
Som professor Inbar ser det, befinder den israelsk-palæstinensiske konflikt sig nu i en art tomrum mellem udsigterne til en ny israelsk højrenationalistisk regering efter sidste uges Knesset-valg og en krig i Irak, som synes at rykke hurtigt og ufravigeligt nærmere.
Cairo slog fejl
»Når palæstinensiske børn bliver slået ihjel hver dag, går følelserne højt,« siger Mustafa Natshe, der er borgmester i Hebron.
Mindre end to døgn efter valget gav Ariel Sharons forretningskabinet grønt lys for en storstilet militær operation, der forventes at holde Natshes by fast i mindst en måned.
Den israelske begrundelse er drabet på 22 israelere både soldater og bosættere i byen gennem de seneste par måneder, men for Natshe er der ingen tvivl om, at den israelske leder har brug for en magtopvisning, mens han danner sin kommende regering.
»Sharon ønsker en fuldstændig sejr, hvilket er ensbetydende med total palæstinensisk kapitulation,« forklarer borgmesteren.
»Indtil videre gør han grundigt brug af den amerikanske blankochek til at handle efter forgodtbefindende i konflikten, hvilket er årsagen til, at det hele er under hurtig forværring.«
Dette forhold anser han således som hovedårsagen til, at de 12 palæstinensiske fraktioner, som Egypten for nylig havde indkaldt til møder i Cairo for at blive enige om en våbenhvile, slog fejl.
»Det egyptiske initiativ var et halvhjertet forsøg på at vise god opførsel over for amerikanske interesser, men først og fremmest mislykkedes det, fordi ingen palæstinensisk gruppe vil acceptere en våbenhvile, mens den israelske aggression fortsætter,« forklarer han.
»Hvis vi forudsætter, at de palæstinensiske oppositionsgrupper satte tempoet ned op til det israelske valg for at hjælpe Mitzna (Arbejderpartets leder, red.), har vi naturligvis en ny situation. Valget er bag os, resultatet er kendt, og de palæstinensiske grupper har ikke længere nogen grund til at holde sig tilbage, hvilket jeg tror, vil vil erfare i den allernærmeste tid,« fortsætter Efraim Inbar.
Han peger på, at mens omkring 30 procent af den palæstinensiske befolkning identificerer sig med grupper som Islamisk Jihad og Hamas, støtter et sted mellem 75 og 80 procent disse gruppers militære aktiviteter. Dette er grunden til, at selv Yasser Arafats egen Fatah-bevægelse i dag bakker op om denne kampform, og at selvstyret har mistet stort set al kontrol med udviklingen.
Blod gengældt med blod
»Jeg tror nok, at en hurtigt gennemført og succesfuld amerikansk krig i Irak vi føre til en mere realistisk palæstinensisk holdning, ligesom Golfkrigen i 1991 førte til Madrid-processen. Men inden vi når dertil, altså mens hele spørgsmålet om krigen, dens form og udfald er uafklaret vil vi se den samme radikalisering blandt islamiske oppositionsgrupper, som vi ser i resten af den arabiske verden,« tilføjer han.
Den palæstinensiske journalist fra Hebron, Khalid Amayreh, ser situationen som stilhed før stormen. Indtil videre ser befolkningen i hans by til, mens israelske husdemoleringer og anholdelser står på, men dette vil ikke vare evigt.
»Vi er afventende med hensyn til krigen i Irak, og imens bidrager
Israel til at radikalisere stemningen her i Hebron,« siger han.
»Folk lytter mere til anti-vestlige holdninger i resten af den arabiske verden, og vore egne, islamiske grupper ser muligheden for at udbygge deres popularitet.«
Palæstinensisk presse kunne i går citere Abu Qutade, som er uformel leder af en stærkt fundamentalistisk islamisk strømning i Jordan, for at kræve »blod gengældt med blod«.
»Hvis vi ikke er bange for døden, hvordan kan vi så være bange for Vesten?« siger Abu Qutade blandt andet og advarer om, at ethvert vestligt symbol vil blive sat i brand.
»På grund af et mangeårigt og tæt forhold til Israels vestlige kultur er den palæstinensiske befolkning mindre modtagelig over for denne type budskaber, men vi er ved at nå et punkt i konflikten, hvor også dette kan kamme over,« advarer Khalid Amayreh.
