Læsetid: 4 min.

’Imperier er altid sultne’

Historikeren Tariq Ali nærer ingen illusioner: USA er i dag et globalt kontrollerende imperium, og USA’s krig kommer. Ali taler i dag ved historisk antikrigsdemonstration i London
15. februar 2003

Anti-krig
I dag kl. 14.30 GMT går Tariq Ali på talerstolen i Hyde Park, London, for at tale ved det, arrangørerne forventningsfuldt kalder den største antikrigs-demonstration nogensinde.
Tariq Ali, indisk-født, men Oxford-uddannet historiker og forfatter og mangeårigt bosiddende i London, er lige så vred, som han er illusionsløs. Selv om han i dag over for hundredetusinder af demonstranter vil tale for en fredelig udgang på Irak-krisen, så kan hans eget håb ligge på et mikroskopisk sted.
»USA er så fast besluttet på krig, at hvis ikke Blix er yderst klar og skarp, så vil de indlede den hurtigt. Enhver bevidst tvetydighed fra Blix’ side vil føre til krig,« siger Tariq Ali i en samtale med Information, få timer før FN’s våbeninspektør Hans Blix fredag fremlagde sin rapport for FN’s Sikkerhedsråd.
»Bush og hans lille hjælper Tony Blair er allerede ved at gøre sig klar til at tilsidesætte et fransk veto, hvis et sådant kommer. Hovedformålet med en ny afstemning i Sikkerhedsrådet er at sikre en falsk legitimitet til den forebyggende krig, som Washington har lagt planer for lige siden 11. september.«
Tariq Ali kan drømme om, at Frankrig, Rusland og Kina nedlægger veto mod et angreb på Irak og samtidig forlanger afvæbning af de andre lande i Mellemøsten, som har atomvåben, kemiske våben eller – som Israel og Pakistan – begge dele.
Sæbe-opera i FN
»Men siger man sådan noget til høgene hos Bush, så svarer de, at du er sindssyg.«
Tariq Ali mener, at den amerikanske regering grundlæggende er ligeglad med, om FN bakker en militær-intervention op.
»Sæbe-operaen i FN er designet af hensyn til den offentlige mening i Europa, som i overvældende grad er imod krig. Det eneste, der efter min mening kunne afværge en krig indtil videre, ville være et oprør mod Blair i det britiske parlament. Det forekommer ikke sandsynligt.«
– Hvis nu Sikkerhedsrådets medlemmer skulle ende med at finde hinanden i et fælles mandat til krig, er det så ikke så demokratisk forankret, som man kan bede om?
»Der er en bred, velbegrundet modstand mod unilateral militær ødelæggelse af irakiske byer og drab på civile. Hvordan kan samvittigheden pludselig falde til ro, bare fordi ødelæggelsesvåbnene mod den irakiske befolkning eventuelt bliver ført med FN-støtte?«
»Jeg mener, den aktuelle situation rejser en række spørgsmål om dagens FN: Hvem repræsenterer det? Har det nogen reel magt? Har dets resolutioner nogen som helst vægt, hvis de negligeres af USA, som det har været tilfældet med resolutioner om Israel og Kashmir? Og afspejler Sikkerhedsrådets sammensætning dagens verden?«
»Efter Sovjetunionens fald er USA’s dominans i Sikkerhedsrådet blevet ganske uholdbar. Jeg tror, den aktuelle situation vil vise, at Sikkerhedsrådet ikke længere er et sted, hvor stærke magter fornærmer hinanden, men reelt et sted hvor man sikrer sig sin del af byttet, jævnfør avisskriverierne om at det bl.a. for Rusland handler om at sikre sig sin andel af Iraks olie.«
– Hvad er perspektivet for den hidtidige verdensorden, hvis USA og Storbritannien i stedet går i krig alene?
»Vi må forstå, at Irak-krigen vil betyde et vendepunkt for verdenspolitikken,« siger Tariq Ali.
»Krigen vil blive brugt til at kontrollere og omtegne verdenskortet i USA’s interesse. Der er ikke noget, der hedder ’det internationale samfund’. Det amerikanske imperium er i dag noget reelt, ikke et abstrakt begreb. USA hersker. USA dominerer, USA fører krig, USA straffer sine fjender.«
– Hvad kan et svækket internationalt samfund stille op, hvis USA insisterer på den stærkes ret og konsekvent praktiserer ’hard power’?
»Det kan organisere sig, mobilisere, protestere og prøve at leve på en anden måde. Bryde med den ærkedumme forbrugerisme, som i dag dominerer vore samfund, og gør os til tavse øjenvidner til en voksende kløft mellem rige og fattige, som uundgåeligt vil lede til katastrofer.«
»Jeg tror, den bedste måde at yde modstand mod et amerikansk hegemoni går via kontinent-baserede organisationer. Et eksempel: I Latinamerika er stort set et helt kontinent i dag i oprør mod USA’s økonomiske strategier, men der eksisterer ikke noget kontinentalt baseret organ til at organisere og koordinere befolkningens behov i den region.«
»Jeg mener samtidig, at eksistensen af brede strømninger – som lige nu en global bevægelse mod krig – er en afgørende, vigtig ting. Derimod vil det være et frygteligt spild af ressourcer, hvis man forestiller sig, at EU’s rolle som modvægt til USA skulle bestå i, at EU opbygger en egen militær styrke, der kan matche den amerikanske. Det kunne føre til Armageddon.«
– Uden krig er der udsigt til, at Saddam Hussein bliver siddende og fortsætter undertrykkelsen af sit folk. Kan du virkelig tage medansvar for det?
»Forestillingen om, at Saddams tyranni er unikt godkender jeg ikke. Ifølge alle rapporter er den indre undertrykkelse i Irak i dag betydeligt mindre end i 1980’erne, da Saddam var en værdsat allieret for Vesten. Saddam repræsenterede en reel fare for regionen og sit folk i 1980’erne, dvs. dengang han nød amerikansk og britisk opbakning, herunder til angrebet på Iran. Det var den støtte, der efterfølgende gav ham mod til at invadere Kuwait.«
»Og hvad med diktatorer som Pinochet i Chile? Suharto i Indonesien? Foreslog USA, Storbritannien eller andre dengang et regimeskifte gennem militær intervention udefra? Det gjorde man ikke. Man ventede tålmodigt, og det var rigtigt, fordi kun forandringer nedefra er livskraftige.«
– Hvor er i dag det håb om en ny verdensorden baseret på internationale aftaler og forpligtelser, som spirede i kølvandet på 11. september?
»Da USA gik i krig i Afghanistan, forsvandt mit håb. Jeg så kun perspektiv i politiske løsninger på den internationale krise – først og fremmest en fredsaftale omkring Palæstina. USA valgte at håndtere en terrorhandling som en krigshandling, og de har ført krig lige siden. Imperier er altid sultne, men imperier kan også overanstrenge sig,« siger Tariq Ali.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her