Læsetid: 3 min.

Intellektuel krigsdebat

Flere forfattere har grebet pacifismens fakkel mod krigen. Franske filosoffer giver Günter Grass bank for at kalde USA for den største trussel mod freden
13. februar 2003

Dilemma
Debatten om en krig i Irak skaber ikke kun splittelse mellem de europæiske ledere. Også de europæiske intellektuelle fægter løs på ord og meninger. Mange har udtrykt deres modstand mod krigen, som bl.a. den spanske forfatter Juan Goytisolo, der siger, at »det ser ud som om at intelligensen er blevet forvandlet til bomber og er forsvundet fra mange statsmænds kranier,« og ironiserer videre:
»De siger, at supermagtens ultrahemmelige beviser ikke kan åbenbares. Det er kun den nådige Gud, der er padrino for Nordamerika, der kender dem, og beviserne fremlægges efterhånds, når frihedens og demokratiets flag blafrer i Bagdad, og der er tyggegummi og chokolade til de børn, som har set mærkelige bevægelser.«
Forfatteren John le Carré synes, at Amerika overreagerer, og at der i præsident
Bush’s taler er en »stank af religiøs selvretfærdighed, der minder om det britiske imperium, da det var værst.«
Enkelte intellektuelle har dog klart distanceret sig fra pacifismen: Salman Rushdie har skrevet, at en befrielseskrig i Irak er værd at kæmpe for. Selv om han ikke bryder sig om USA’s tale om forebyggende angreb og ikke føler sig overbevist om præsident Bush’s fremtidsplan for Irak, siger han alligevel, at »der er en stærk, endda uigendrivelig, sag for et ’regimeskifte’ i Irak, som burde forene den vestlige opinion og alle dem, der er bekymret over den brutale undertrykkelse af en hel muslimsk nation.«
Den kendte mellemeuropæiske forfatter Claudio Magris fra Trieste, sagde forleden i El Pais, at »man ikke kan være pacifist« over for dem, der sendte fly mod tvillingetårnene den 11. september. Men selv om han ikke giver noget for den rene fredsduelige position, siger han samtidig, at han er ’totalt imod’ krigen imod Irak. »De, som er imod en unilateral krig imod Irak, føler ikke sympati for Saddam Hussein,« anfører han.
Den tyske nobelprisforfatter Günter Grass har kategorisk sagt nej til krigen og har kaldt George W. Bush for ’den største fare’ for verdensfreden. Grass advarede i en kommentar i The Guardian, at krigen mod Irak vil blive efterfulgt af nye krige. Grass håber, at FN – og Tyskland – vil sige nej til »den kommende galskab, kaldet krig.«
Den spanske historiker Javier Tusell har taget til genmæle i El Pais. Han mener, at Grass og andre vestlige intellektuelle sagde ting før Vietnamkrigen, som reelt var uden hold i virkeligheden.
»Susan Sontag hævdede, at Vietnam var ’et etisk samfund’ og Günter Grass sagde, at USA ved at angribe landet, havde mistet enhver ret til at tale om moral i fremtiden. Men da det idylliske vietnamiske regime triumferede kunne det tyrannisere et af verdens 12 fattigste lande, befolket med koncentrationslejre og mange af de tusindvis af mennesker, der måtte flygte, mistede livet i havet. I modsætning til, hvad man har sagt siden da, havde USA ingen imperialistiske interesser i Vietnam; men i dag stiller sagen sig helt anderledes for nordamerikanerne og europæerne i forhold til Irak, på grund af Iraks olie.«

Filosof vil i krig
Den franske filosof Bernard-Henri Lévy er ikke imod krig som sådan. Forleden kritiserede han Grass i et interview til tidsskriftet New Perspectives Quarterly: »Man kan ikke sige, at USA truer verdensfreden, med mindre man har et vist had, som gør een helt blind og døv overfor virkeligheden.« Lévy advarer USA imod at føre en unilateral Irak-krig, der vil »øge hadet og den dybe fascistiske strøm, som gemmer sig bag anti-amerikanismen.«
»Jeg er ikke imod en krig mod Saddam, men jeg er imod denne krig imod Saddam. Han er en af de værste ledere i verden, der har gasset sin egen befolkning i et sandt forsøg på folkemord,« siger Lévy, der betragter Pakistan og Nordkorea som langt større trusler end Irak.
»Irak er ikke ligefrem den fjende, det haster mest med at angribe. Lige nu er Pakistan den virkelige terroristiske stat,« anfører Lévy, der mener, at al-Qaeda nu opholder sig i Karachi i Pakistan, og at det er der, de vil kunne skaffe masseødelæggelsesvåben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu