Læsetid: 4 min.

Intet kontor til kryptozoologen

Lars Thomas er Danmarks eneste kryptozoolog. Hans forskningsområde er det umiddelbart uforklarlige, og det afføder ikke megen respekt hos de klassiske zoologer
14. februar 2003

(2. sektion)

Lars Thomas er Danmarks eneste kryptozoolog. Hans forskningsområde
er det umiddelbart uforklarlige, og det afføder ikke megen respekt hos de klassiske zoologer

Big foot-forsker
For nogle år siden blev der i England gennemført et såre simpelt studie af menneskets hukommelse. En gruppe frivillige blev sat til at se en kortfilm, optaget ud gennem vinduet på en lille bil, der stille og roligt tøffede rundt på vejene. På et tidspunkt kører bilen af vejen og rammer et træ. Slut.
»Stod stopskiltet før eller efter den hvide bondegård?« blev nogle af forsøgspersonerne bagefter spurgt.
Meningerne var delte, selv om alle huskede stopskiltet. Og det viste sig, at alle tog fejl. For der var slet ikke noget stopskilt i filmen. Så nemt er det at vildlede menneskets hukommelse.
Det er Danmarks eneste kryptozoolog, Lars Thomas, der fortæller historien. Han er ved at forklare om sit arbejde som kryptozoolog, og om at han ofte ikke har andet end øjenvidneberetninger at arbejde ud fra, hvorfor han kun er alt for godt bekendt med menneskets tankesvig.
»I sjældne, sjældne tilfælde har man noget at analysere – måske et par hår eller bidemærker i et træ,« siger han tungt.
– Det lyder næsten, som om du dementerer substansen i dit eget fag...
»Ja, for så vidt. Når en stor del af det er baseret på øjenvidneberetninger, er en stor del af det også meget usikkert. Øjenvidneberetninger i sig selv er dybest set ikke noget værd.«

Zoologerne lukker af
Af samme årsag er de fleste zoologer af den opfattelse, at kryptozoologien heller ikke er noget værd. Det der med at forske i Loch Ness-uhyret, officielt uddøde dyr samt dyr, der lever på steder, hvor de ikke burde befinde sig, har man ikke meget respekt for.
Og ganske vist sidder Lars Thomas og fortæller på et kontor på Zoologisk Museum i København, men kontoret er ikke hans, blot et, han har lånt i dagens anledning. Her har kryptozoologien ingen officiel adkomst, og det hjælper ikke, at Lars Thomas oprindeligt er ’almindelig’ zoolog af uddannelse.
»Jeg synes, den etablerede zoologiske videnskab lider af for mange forudfattede meninger,« siger Lars Thomas. Han fortæller om, hvordan han en dag stod ude på gangen og viste et billede af en amerikansk Big Foot til en af sine venner. En ældre kollega kom forbi og kunne straks fastslå, at det der billede, jamen det var et svindelnummer.
Det var det måske, siger Lars Thomas, men analyser havde ikke kunnet påvise, at det var falskt. Hans ellers bløde zoologstemme får kant:
»Den indstilling, synes jeg, er totalt og aldeles dræbende. Jeg var lige ved at sige, at den er direkte uforskammet. Hvad helvede bilder de sig ind, dem, der har den indstilling? Hvor ved de fra, at sådan et dyr ikke eksisterer, når de ikke har gidet undersøge sagen?«
– Hvorfor tror du, nogle zoologer reagerer på den måde?
»Jeg ved ikke, om de på en eller anden måde føler deres verdensbillede truet. Eller om det måske ville være pinligt for nogle, hvis noget, de har afvist i 30 år, pludselig bliver bevist.«
Det bør indskydes, at Lars Thomas selv tror, der er en naturlig forklaring på det hele. Han nævner sagen om Exmoor-uhyret, et skrækindjagende bæst med store, lysende øjne, der gennem en årrække skræmte livet af de sydvestengelske bønder og dræbte deres får. I 1990 organiserede Lars Thomas en syv mand stor ekspedition til egnen, og da de fandt en tot af uhyrets hår ved et dødt får, blev sagen opklaret: Uhyret var en puma.

Lidt suspekt
– Får du nogensinde dårlig samvittighed over at tage livet af en god historie?
»Næ. Men der er mange, der bliver fornærmede, og der er mange, der ikke gider høre på mig. Nogle af de mennesker, der har set noget unaturligt, føler sig pludselig en lille smule mere betydningsfulde. Så den oplevelse, der har givet dem lidt ekstra, den skal jeg ikke komme og tage fra dem igen. Men de fleste er da glade for at få en forklaring.«
Sherlock Holmes-elementet er en vigtig del af Lars Thomas’ drivkraft, forklarer han. Det der med at kunne opklare en forbrydelse på grundlag af »en knækket tændstik, to fodspor og det faktum, at hunden ikke gøede,« fascinerer ham stærkt.
– Hvordan bliver du opfattet i zoologiske kredse herhjemme?
»Øhm, som lidt suspekt, tror jeg nok. Da jeg begyndte på kryptozoologien, var jeg stadig i en vis grad tilknyttet stedet her, og jeg mener, at der var nogle af de ældre og nu afdøde zoologer, der mente, at jeg burde formenes adgang. Fordi jeg i en vis udstrækning bragte skam over stedet.«

FAKTA
Kryptozoologi
*betyder ’læren om skjulte dyr’. Den beskæftiger sig med tre dyregrupper:
*Velkendte dyr, der viser sig på steder, de ikke burde findes.
*Officielt uddøde dyr, der stadigvæk bliver set.
*Dyr, der bliver set, selvom de ikke burde eksistere uden for eventyrbøgerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ærgerligt at der ikke er plads til kryptozoologen, men det er vel bare en naturlig konsekvens af forskningens ensretning hen mod det forudsigelige og markedsrettede. Forskning er blevet en vare ligesom håndsæbe og kyllingelår: Det uforudsigelige er yt og straks-profit er in.

Man ser de samme argumenter indenfor lægevidenskaben: Der har man længe udelukket "krypto-medicinere". Patienter der er så uheldige at lide af sygdomme som en læge ikke kender til stemples automatisk som hypokondere eller psykisk ustabile.
Patienter, der mod alle odds finder alternative helbredelsesmuligheder holdes tre skridt fra livet som spedalske, selv om der lige netop dèr kunne findes vigtige oplysninger om en given sygdom.

Forskeres fornemste opgave burde være at værne om nysgerrigheden, at undres og at interessere sig for det usædvanlige. Desværre belønnes forskning i disse tider kun for forudsigelighed.

Det er helt utilstedeligt, at der ikke for længst er allokeret offentlige midler, herunder stillinger og kontorer, til dette vigtige forskningsfelt. Personligt savner jeg (kryptoantropologisk?) forskning i de amoriner og den semitransparente hvide dame, der jævnligt bevæger sig gennem min lejlighed. Tilsvarende ved vi fra anekdotiske beretninger, at mange børn ved selvsyn har mødt julemanden og tandfeen. Hvilken videnskabelig arrogance blot at affeje denne type empiri som useriøs!

Muligvis er der en eller anden kryptisk forklaring på
hvorfor kryptozoologien bliver så stedmoderligt behandlet.

Måske sku' man ændre lidt i definitionen af kryptozoologi:

FAKTA
Kryptotankelære
*betyder ’læren om skjulte tanker’. Den beskæftiger sig med tre tanketyper:
*Velkendte tanker, der viser sig på steder, de ikke burde findes.
*Officielt uddøde tankeformer, der stadigvæk bliver tænkt.
*tankeformer, der bliver troet, selvom de ikke burde eksistere uden for eventyrbøgerne.

--------------

Oplysningen

Selv om vi lever i en oplyst tid,
gør en enkelt nisse hist og her
ingen skade.