Læsetid: 4 min.

Ikke kun oplevelser

Nyt børneprogram skal give børns opfattelse af musik som noget med at blive berømt et kreativt modspil
7. februar 2003

(2. sektion)

Modtendens
Indimellem bliver en kulturel strømning så stærk, at der mere eller mindre bevidst opstår bevægelser, som trækker i modsat retning.
Et eksempel er den nye serie for børn Skrål, der vises på DR1 fra slutningen af februar.
Programmerne er en eventyrfortælling, der prøver at finde vej ind til børns musikalske univers ved at lade børn i fem-seksårsalderen komponere deres egen sang. Men det handler ikke om at blive berømt eller om at konkurrere, understreger tilrettelæggerne af Skrål. Snarere om, hvordan man finder ind til musikkens væsen på børnenes egne præmisser. Og dermed udgør programmerne også »en modvægt til alt, der hedder berømmelse og konkurrence som i Popstars og Stjerne for en aften, skriver tilrettelæggerne, Signe Lindkvist og Tina Svendsen, i præsentationsmaterialet.
»Det er sådan set ikke, fordi vi ønsker at gå imod strømmen. For os er musik bare meget andet end, det musik for børn står for lige for tiden. Mange af dem forbinder musik med at blive berømt. Vi vil gerne vise den anden side af musikken, som handler om, at der er meget mere dybde i musikken end bare det at stille sig op og fyre den af og blive en stjerne,« siger Tina Svendsen.

Musikken som ven
De 13 programmer er en blanding af eventyrfortælling og reportage.
En fortællestemme indleder en udsendelse med f.eks. at fortælle om Louise, der bor på Solsikkevej 5 og er vild med at synge. Derefter udformes programmet som en reportage, hvor seerne er på besøg hos Louise. Hun viser rundt på sit værelse, fortæller om sine yndlingsting eller favoritemne og om hvorfor hun godt kan lide at synge og gerne vil lave en sang.
Så pakker hun en kuffert med ting, der har noget med yndlingstingen at gøre, og besøger komponisten Halfdan E. Sammen leger de pigens musik frem i en proces, hvor de prøver forskellige instrumenter og lyde, arbejder med forskellig tekststykker, og til sidst ender de med at komponere et stykke musik.
Barnet er selv med i hele processen og får til sidst lov til at visualisere deres sang i en musikvideo. Tilrettelæggerne har lagt vægt på, at børnene kan bruge musikken til at udtrykke tanker og følelser. Som en ven, de altid har med sig, og som de altid kan lege med, siger Tina Svendsen:
»Det er den musik, der kommer ud af barnet, som bliver til et stykke. Vi leger med musikken, og det er hele skabelsesprocessen af musikstykket og legen med at udtrykke sig gennem musik, der er i fokus, ikke bare produktet,« siger Tina Svendsen.
I arbejdet med serien har hun ofte oplevet, at børnene umiddelbart fortæller om de kendte stjerner, når filmholdet kommer på optagelse. For eksempel er et barn vild med Razz – drengen der vandt det første nordiske Melodi Grand Prix for børn – eller kan synge en sang af popidolet Robbie Williams.
»Men ret hurtigt glemmer de det med stjernerne og bliver meget mere optagede af det, de selv kan lave. Nogle af de musikprogrammer for børn, som for eksempel Børnemelodi Grand Prix kan godt have en positiv effekt på børn, selvom de virker poppede. Vi vil bare gerne sige til børnene, at det ikke kun handler om at være som lige som Razz. At de faktisk selv kan lave musik, fordi de er noget i sig selv«, siger Tina Svendsen.

For, med og af børn
Det er Kirsten Værgman, leder af Den kommunale musikskole i Tårnby og medlem af det snart nedlagte Kulturråd For Børn enig i.
»Der er ikke noget i vejen med udsendelser som Melodi Grand Prix for børn, Stjerne for en aften og Popstars, som ses af mange børn. Men der mangler en modvægt, så børnene ved, at skal man beskæftige sig med musik, male hvad som helst, skal man have et fundament af viden, før man kan udtrykke sig i en given kunstart. Derfor har Kulturrådet lagt vægt på, at kunst for børn så vidt muligt skal være sublim kunst for børn, med børn og af børn,« siger Kirsten Værgman, der mener, at den nye serie Skrål virker som et godt forsøg udi den svære opgave at inddrage små børn som udøvende kunstnere.
Kirsten Værgmans erfaring er, at det, når det gælder børns deltagelse i konkurrencer som Melodi Grand Prix, ofte er de voksne, der profiterer af deltagelsen eller det enkelte barn, der er i centrum, som sanger. Mens det kan blive svært får børnene, når rampelyset er slukket, og de skal vendte tilbage til det almindelige skoleliv.
»Vi skal som voksne lære børn at blive sig selv bevidst og have tillid til, at den bevidsthed er god nok,« siger Kirsten Værgman.
Samtidig får de andre medvirkende børn, korpiger eller danserne, meget lidt med fra deres optræden, mener musikskolelederen.
»De børn får jo ikke noget at bygge videre på. Showet er slut, når det slut. Vi skal tage ansvaret og give børnene lov til at mærke kvalitet, turde lære dem noget og ikke bare give børn oplevelser,« siger hun.
Kirsten Værgman oplever derimod ikke, at børnene på musikskolen i Tårnby er særligt inspirerede af programmerne med fokus på at blive kendt.
»De børn med det fokus kommer nærmest med den holdning: ’Nå, skal vi også øve os’. Men vi kan mærke, at for eksempel slagtøjsgruppen Safri Duo har påvirket vores marimbabørn. Børnene ved godt, at gruppens to medlemmer har trænet i mange år, og det er pragtfuld at se den gruppes påvirkning af små børn, der dårligt kan nå op til stavene. Børnene har svinget, tempoet og det hele med. Man kan se, at de har haft nogle gode eksempler,« siger Kirsten Værgman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her