Læsetid: 8 min.

Leverandør i multietnisk tryghed

Med en blanding af respekt og dialog mellem ligemænd får det etniske vagtselskab Eurocode selv de allerskrappeste indvandrer-rødder i tale. Også når alle andre har givet op. Information har været en tur med Eurocode på arbejde
3. februar 2003

Vi forsvarer altid et slag med et slag. Een forkert bevægelse kan være forskellen mellem liv og død. Vi har kun en chance, vi går efter centrum, no compromise, no fear.«
Stedet er vagtselskabet Eurocodes base i Vanløse. Og firmaets direktør Abdul Aziz Nawabi er med elegante håndbevægelser og kraftfulde markeringer i gang med at undervise en gruppe indvandrerknægte i den kinesiske kampsport Wing Tzun.
Nogle af dem arbejder allerede i Eurocode, andre kommer måske til det. De fleste af firmaets vagter er nemlig danskere med anden etnisk baggrund. Og de er hovedindgrediensen i Eurocodes succes.
Abdul Aziz Nawabi og hans veltrænede kolleger har specialiseret sig i det, de kalder »multietnisk tryghed«, hvor de med en blanding af dialog,
forståelse og gensidig respekt får selv de skrappeste indvandrer-rødder i tale.
Og successen er bemærkelsesværdig. På S-togs stationer, til kulturarrangementer, i butikscentre og i belastede boligområder landet over, hvor Eurocode har været i aktion, er problemerne med andengenerationsindvandrere stort set forsvundet.

Enkel opskrift
»Egentlig er det utrolig simpelt, det, vi gør,« fortæller Abdul Aziz Nawabi på fejlfrit dansk, mens han starter sin lækre Ford stationcar.
Turen går til nogle af de københavnske forstæder, hvor Eurocode er på arbejde denne råkolde januaraften.
»Vi er ikke ligesom andre vagtselskaber eller socialarbejdere«, fortæller han.
»Vi går først og fremmest direkte til de unge mennesker. Vi snakker med dem og viser dem respekt. Vi kender dem ved navn, og møder dem, der hvor de er.«
»Vi viser dem, at vi respekterer dem som mennesker, at vi accepterer dem. Og så begynder vi at forhandle,« siger han og sætter først kursen mod Høje Taastrup, vest for København.
»Vi tager fat i deres problemer, vi argumenterer og giver dem respekt og måske vigtigst af alt; vi giver dem en moral,« forklarer Nawabi, der selv er kommet til Danmark som 15-årig flygtning fra Afghanistan.
»Vi snakker om alt muligt med dem. Det handler om at lære dem at kende. Det er et spørsgmål om tillid. Når den først er der, så er der ikke så langt til at få dem til at ændre adfærd,« siger han og svinger ind foran Selmose Skole.

Ingen fremtid
Her i hjertet i boligområdet Tåstrupgård holdt en gruppe på 30 indvandrerknægte indtil for nylig til i deres toptunede biler, røg hash, lavede hærværk og generede forbipasserende.
I aften er der ikke et øje at se. Indtil marokkanske Mounir, Eurocodes mand, dukker frem af mørket og inviterer os med på en ’rondering’ mellem de lange gule rækker af trøstesløse boligblokke.
»Det er jo ikke det mest charmerede sted i verden at vokse op«, konstaterer Mounir og melder, at det har været en rolig aften indtil videre, mens han sparker noget affald til side.
»De fleste af de unge, vi snakker med her, siger til os, at de ingen fremtid har.
»De tror ikke, de nogensinde kan få et job, en uddannelse, en familie eller et ordentligt liv.«
»Og så er de ikke rigtigt opdraget hjemmefra. De har måske nogle forældre, som ingen uddannelse har, som selv har problemer og som har det svært med tilgangen til dansk kultur,« fortæller Abdul Aziz og tjekker, at et par af områdets daginstitutioner er låst forsvarligt af.
»De møder kun negative reaktioner hjemme og negative reaktioner fra det danske samfund. Og så ved de ikke, hvad de skal gøre. Vi forsøger at give dem et svar.«
Abdul Aziz og hans kolleger kalder det terapi, når de går i gang med at argumentere og provokere de unge til at ændre adfærd.
»Vi kan f.eks. finde på at spørge dem: Hvad er det så, du vil med dit liv? Nu er du 20. Hvad vil du lave, når du bliver 24, 25 eller 30 år? Vil du så stadigvæk rende rundt og ryge hash og genere andre mennesker?«
»Så svarer de måske, at det ved de ikke. Men vi har fået dem til at tænke over det. Ofte behøver vi ikke at snakke med de unge mere end to-tre gange, så kommer de pludselig og fortæller, at de har fundet et arbejde eller er begyndt på en uddannelse,« fortæller den 34-årige direktør.
»Det er i virkeligheden meget simpelt. Vi optræder som en slags storebrødre for dem. Og sådan opfatter de os. Vi er rollemodeller for dem og viser, at det kan lade sig gøre at blive til noget. Og så forsøger vi at skubbe dem til at vælge en anden vej.«
Rundturen i Tåstrupgård er ved at være slut. Undervejs har vi kun mødt en asiatisk familie, som i at fredelighed var ved at parkere deres bil.
»Måske er det fordi, det er så koldt i aften,« mener Mounir.
»Mange af de unge kommer også først ud klokken 23, så ingen ved, hvad der sker senere.«

Kulturbro
En af hemmelighederne bag Eurocodes succes er vagternes indvandrerbaggrund. Mellem sig taler de over 100 vagter næsten alle indvandrersprog i Danmark fra arabisk, tyrkisk og urdu til mere sjældne sprog fra Asien og Afrika.
»Det betyder alt, at vi kan snakke med rødderne på deres eget sprog. Hvis ikke vi kan tale med dem, kommer vi jo ingen vegne«, siger Nawabi.
»Der sker noget helt specielt, så snart, vi snakker til dem på deres eget sprog. Så er vi på bølgelængde. Så er vi pludselig blevet brødre.«
Eurocodes vagter har meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund, men har alle gennemgået det obligatoriske vægterkursus, som loven kræver.
Derudover uddannes de i selvforsvar, konfliktløsning og kommunikation på interne kurser.
»Man skal have en hel del i værktøjskassen for at kunne løse konflikter og lave et stykke socialt arbejde med de unge. Og det er jo det, der er vores formål«, siger Abdul Aziz, der selv har studeret islam og islamisk kultur for at kunne bruge det i sit arbejde.
»Der er ingen af de unge ballademagere, der kender deres egen kultur. De ved f.eks. ikke, at deres måde at tale på og opføre sig på er i strid med deres egen kultur.«
»Jeg kan f.eks. finde på at spørge: Er der noget i din egen kultur, der siger, at du skal gå rundt og genere andre mennesker, stjæle og lave ballade? Det kan de som regel ikke svare ja til, og så kan vi jo tage den derfra... Religionen siger jo, at vi alle er lige, at vi skal have en god moral og gøre ting, der er til gavn for os selv og andre.«
Han understreger, at udgangspunktet for ’terapien’ kan være alt muligt andet end religion: »Det kan også være, at de unge siger, at de bare hader politiet og mener, de skal skride. Så spørger jeg dem, hvad vil du sige til et samfund uden politi? Og så starter vi bare der i stedet for.«

Alle kan nåes
Næste stop er Høje Taastrup station, hvor mange af rødderne har holdt til, fordi der er varmt, og de ikke har noget andet sted at mødes.
Her er Eurocode kommet på banen, efter at problemerne var vokset DSB over hovedet. Indvandrerdrengene hærgede stationskiosken, stjal med arme og ben og truede de kvindelige medarbejdere, uden at politiet kunne løse problemerne.
»Forskellen på os og politiet er, at politiet bekæmper kriminaliet, vi forebygger«, forklarer Abdul Aziz, da vi har
hilst på algeriske Ali, der passer tjansen denne aften.
Det er kun en måned side, Eurocode startede på Høje Taastrup station, så drengene prøver dem stadig af, fortæller Ali. Tidligere på aftenen forsøgte nogle af dem at få ham til at tilkalde politiet. Men uden held.
»Hvis jeg havde gjort det, havde jeg tabt,« smiler Ali.
»Så det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Og jeg fik dem faktisk til sidst til at holde op med at sidde med fødderne på sæderne.«
Eurocodes idé bygger på, at det kan lade sig gøre at tale alle til rette. Selv de hårdeste indvandrerknægte er til at tale med, siger Nawabi, mens han guider videre til en anden af Eurocodes arbejdspladser, Hundige Station.
»Det er egentlig ike svært at få de unge i tale, heller ikke de 18-20 årige. Når du taler med dem, er selv de værste og mest sindssyge rødder helt almindelige og lidt usikre mennesker, som i virkeligheden ønsker ro og stabilitet i deres liv og som bare skal have en hånd til at komme videre. Vi siger til dem, at det aldrig er for sent.«
»De spørger; Kan vi få et arbejde ligesom jer? Vi siger ja, det kan du godt. Men du skal have en ren straffeattest. Hvis du ikke har det, kan du ikke få noget arbejde de næste fem år. Det snakker vi meget med dem om, og det kan godt være svært at overtale en kriminel, der har et stort personligt forbrug til at gå på bistand i fem år, men der er bare ikke noget valg, hvis de vil videre,« siger Abdul Aziz.

Vi har det
Han indrømmer, at Eurocode-vagterne egentlig ikke siger noget til de unge, som en dansk socialarbejder ikke lige så godt kunne sige. Forskellen er bare, at »især de lidt ældre rødder overhovedet ikke hører efter, hvad en eller anden dansk pædagog står og siger.«
»De kan ikke nå dem, men det kan vi. Vi bruger hverken slikkepinde eller
bestikkelse. Den slags virker ikke, det har de sgu’ ikke respekt for.«
»Vi har det, der skal til. For det, der virker, er, at vi fungerer som model for dem. De ser op til os, for det at være vagt udstråler jo magt, alle vil gerne være noget.«
»Forskellen er bare, at vi signalerer magt på den positive måde. Derfor spørger de os ofte, om vi kan skaffe dem et job,« siger han.
Abdul Aziz fortæller, at de 25 unge, der hærgede Hundige Station før Eurocode kom til for mere end to år siden, stort set alle er i gang med enten arbejde eller uddannelse i dag.
»Vi gik efter de tre-fire ledere af gruppen, men faktisk var det dem lige under lederne, som først kom i gang med noget fornuftigt. Og da tilskuerne så lige pludselig var væk, var det ikke så sjovt at hænge ud på stationen mere. På et tidspunkt nåede vi dertil, hvor de bare gjorde det, vi sagde til dem,« siger han.
Eurocodes erfaring er, at nøglen til succes ligger i at skaffe de unge ballademagere i arbejde.
»Lige så snart de er i gang med et arbejde, er de væk fra det gademiljø, hvor de før har hængt ud,« siger Abdul Aziz.
Det er tæt på midnat og turen er ved at være forbi.
Tilbage ved basen i Vanløse venter endnu nogle timers arbejde for den travle leverandør i ’multietnisk tryghed’, der allerede har adskillige udviklingsprojekter i støbeskeen.

FAKTA
Eurocode
*Abdul Aziz Nawabi og Niels Madsen oprettede vagtselskabet Eurocode i oktober 1998. I dag har firmaet over 100 ansatte, heraf omkring 25 på fuld tid. Næsten samtlige ansatte er danskere med anden etnisk baggrund, der tilsammen mestrer et væld af sprog.
*Eurocode er godkendt af Rigspolitiet til at udføre sikkerhedsopgaver og kan b.la. opleves i aktion i Århus, Odense, Esbjerg, Sønderborg og hele Københavns-området.
*Blandt kunderne er DSB, FDB, TDC BoomTown, Singapore Airlines, Bella Center, Falck Securitas, Ballerup Super Arena og Høje Tåstrup kommune.
*Firmaet har hovedkontor i Lyngby og træningsfaciliteter i Vanløse. aa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu